Bemærk: Efter at RTF filen er blevet åbnet i tekstbehandlingsprogram skal filen gemmes som et Word dokument FØR ændringer af størrelsen og placering af billederne starter

Fra Ærø til Washington

- med Ane Dominika Petersen som omdrejningspunkt

Ane Dominika (1875-1904)

Indholdsfortegnelse

1. Forord............................. side 4

2. Vejledning.............................. 4

3. Ærø........................................ 5

4. 1. generation.......................... 6

5. Navneskik.............................. 6

6. 2. generation.......................... 7

7. Revolten i Ærøskøbing........... 7

8. Smuglersagen fra Ommel....... 8

9. 3. generation........................ 12

10. De indiske smykker............. 12

11. Priser.................................... 14

12. 4. generation........................ 15

13. Det fedeste præsteembede.... 15

14. Gamle stillingsbetegnelser.... 37

15. 5. generation........................ 38

16. Om arbejdsvilkårene............ 38

17. 6. generation........................ 44

18. Et menneske jeg har kendt... 46

19. Jebjerg Højskole................... 48

20. 7. generation........................ 57

21. 8. generation........................ 62

22. Brødrene lader sig føde........ 62

23. 9. generation........................ 70

24. Indeks.................................. 79

25. Kildefortegnelse................... 81

Forord

Der opstår en særlig form for andagt, når man på et af arkiverne sidder og bladrer i dokumenter, der er tre til fire hundrede år gamle. Små, tørre tal angående en person, der levede og døde for disse mange år siden. Bag hver eneste oplysning gemmer der sig et menneske, der i slægtsforskningssammenhæng er forudsætningen for mit liv. Ofte har de oplevet den store sorg, at et barn eller måske flere døde af sygdomme, mod hvilke man på daværende tid ikke havde nogen kur.

Mine forfædre er en broget flok med mange forskellige erhverv. Det har også for dem drejet sig om at tjene til dagen og vejen og sørge for, at en stor børneflok kunne komme godt i vej. Hvor meget overskud, der har været til at interessere sig for mere end de daglige gøremål, kan en af datidens uhyre minutiøse boopgørelser måske give et fingerpeg om. Således kan en opregning af musikinstrumenter vidne om et sammenspil inden for familien i et mindre orkester, der de lange vinteraftner musicerede til egen og måske endda andres fornøjelse; Margrethe Dorthea på klaver, Peter Bogislaus Carstens på violin, Cicilia Marie på harpe og Regitze Sophie på fløjte.

En anden måde at finde ind til mennesket bag tallene kan være et opslag i de mange historiske værker, der er skrevet om livsbetingelserne for ganske almindelige personer. Her skal blot nævnes:

Dagligt Liv i Norden af Troels-Lund

Agerdyrkningens tilstand i Danmark af G. Begtrup

Else Gaarden, født Albertsen

Nørresundby, 17. maj 2009

Gammelfar beundrer lillepigen. Ofte boede man flere generationer sammen.

Vejledning

Det kan være vanskeligt at gennemskue systemet i opbygningen af slægtsbogen, hvorfor jeg herunder vil søge at redegøre for min fremgangsmåde.

Hver person er anført med mindst 2 nummerangivelser. Eks. 1:

1. Andreas August Petersen # efterfulgt af et tal er et internt referencenummer til personen (3052)

Eks. 2

2. Ane Dominica Petersen # 3031

Tallet 2 foran navnet skal fortælle, at der i den næstfølgende generation er noteret flere oplysninger om den pågældende under det angivne nummer.

Tallet i er en angivelse af placering i søskendeflokken.

Ved citater er den originale stavemåde i videst mulig omfang respekteret.

Beretningen starter på Ærø, et øsamfund med en lidt anderledes historie end det øvrige Danmark.

ÆRØ

Ærøs historie kan føres tusinder af år tilbage. Der er fundet rester af 10.000 år gamle bosættelser. Øen har mange velbevarede fortidsminder, som langdysser, kæmpehøje og en jættestue ved Kragenæs. Beliggenheden syd for Fyn har betydet, at venderne overfaldt øen adskillige gange, hvorfor man byggede det store voldanlæg ved Søbygård som værn.

Fra begyndelsen af middelalderen havde den danske konge omfattende godsbesiddelser på Ærø. Kong Valdemar Sejr gav øen til sin datter som medgift, da hun ægtede en brandenburgsk markgreve, og dette bryllup blev medbestemmende for øens fremtid som kastebold mellem konger og hertuger.

I århundreder var Ærøs historie forbundet med Sønderjyllands historie. Øen var tildelt slesvigske, alsiske og holstenske hertuger gennem arv, pantsætninger og forleninger. Udviklingen for dette kongelige gods kan følges op gennem middelalderen og der var en markant forskel i udviklingen mellem de ejendomme, som var kongens arvegods og det gods som var krongods. Først i midten af 1700-tallet tilbagekøbte den danske konge Ærøs jorder, og udstykning af kronens gods tog sin begyndelse. Ærø hørte stadig til Slesvig. Efter nederlaget til Østrig og Preussen i 1864 var det kun en tilfældighed, at Ærø ikke fra 1864, sammen med Sønderjylland, blev en del af Preussen. Øen blev overført til kongeriget i bytte for de kongelige enklaver, nogle små områder i den vestligste del af Sønderjylland, bl.a. omkring Ribe.

Første Generation

1. Johan Andreas¹ Petersen #11015.

Han blev gift med Marie Boesdatter #11016.

Børn:

2. i. Andreas August von der² Lyh #3047 * 1745.

Navneskik.

En dreng fik sit efternavn efter farens fornavn. Hvis faren hed Hans Rasmussen, kom sønnen til at hedde Hansen til efternavn.

Ofte kom barnebarnet til at hedde det samme som sin farfar: Hans Rasmussen får sønnen Rasmus Hansen, der igen får sønnen Hans Rasmussen.

Med den store børnedødelighed var det skik, at hvis et barn døde, fik lillesøster eller bror det afdøde barns navn.

En pige med en far ved navn Hans, blev kaldt Hansdatter, et navn hun beholdt resten af livet, også selv om hun blev gift.

Pigens fornavne var ofte den kvindelige pendant til et drengenavn. Mange er nu gået i glemmebogen, men her er en liste over de mere usædvanlige:

Masine
Andersmine
Ottoline
Theodorikke
Rosinanda
Rosine
Christofine
Knudsine
Sørenmine
Seilrine
Tore Alfine
Haraldine
Engeline
Petronella
Bothilde
Jochumine
Laursine
Liddy og Daidy falder lidt udenfor.

Anden Generation

2. Andreas August von der² Lyh #3047, også kendt som Petersen, (Johan Andreas¹ Petersen) * 1745 i Ærøskøbing sogn, Ærøskøbing kommune,^{^[i]} døbt 12-12-1745 i Ærøskøbing kirke, Ærøskøbing kommune,¹ 29-09-1825 i Moshuus, Sønder Stenderup sogn, Kolding kommune,^{^[ii]}^{,^[iii]} begravet 07-10-1825 i Sønder Stenderup kirke, Kolding kommune.^2,3 Efter mundtlig overlevering skal stamfaderen være kommet hertil fra Holland. Oprindelig opfattet som van der Lyhe. Det viser sig dog. at han er døbt i Ærøskøbing, så det hollandske blod er nok blot en skrøne.

Efter sin far, Johan Andreas Petersen, fik han efternavnet Johansen, men optræder senere med sin kones navn. Hun hed Pedersdatter, og han kaldte sig så Petersen.

Ved dåben:

Dom.ca 3 Adventy d 12 Dec. (1745): døbt Johan Andreas Petersen og Marie Boesdatter deres liden Søn kaldet Andreas August von der Lÿh. Lieutenant Schröder bar Barnet.

Faddere Sr Christian Eriksen, Jens Christensen Torp og Friedrich Magnussen begge Ungkarle Elise Margrethe Webers og Jomfrue Agnete Clausens.

Ved trolovelsen:

1769 D: 17 Martÿ blev Andreas August v: der Lÿhe Johansen og Gÿde Pedersdatter Schade trolovede og at intet efter Loven strider imod Deres Ægteskab, derfor caderer (indestår. Red.) Johannes Andreas Petersen - Hansen Mogensen(?)

Ved vielsen:

1769 D: 10 Jüly blev Andreas August v: der Lÿhe Johansen og Gÿde Pedersdatter Schade efter foregaaende Trolovelse copulerede udi hans Sygdom paa Sengen.

Der er fundet i alt 9 børn, men kun 7 af disse nåede at få navn og blive registrerede.

Barn nr. 2 og 3

var tvillinger. Således nævnes de i Ærøskøbing kirkebog. Opslag 381. Pag.178:

D: 27 Dec: blev August von der Lÿhes 2 Sønner som vare Tvillinger, hjemmedøbte 5 Dage gamle begraven.

Han var i en periode oldermand for skrædderlauget i Ærøskøbing (?)

Tove Kjærboe fortæller i "Dramatiske hændelser blandt ærøboer ude og hjemme" følgende historie, der involverer Andreas August von der Lyh:

Revolten i Ærøskøbing 1795

Der har været et par meget alvorlige lærerproblemer på øen, og når man læser de gamle beskrivelser, undrer man sig over, hvorfor flere af skolelærerne var så onde, så hårde og så voldelige. Skyldtes det de elendige økonomiske forhold, de måtte leve under? De fik kun få kontanter, og var helt afhængige af befolkningens gode vilje. Det var et spørgsmål, om folk overhovedet ville have deres børn i skole, der var ikke og er heller ikke endnu skolepligt i Danmark. Måske ville forældrene også kun lade deres børn gå i skole enkelte dage, for de betalte pr. time. Endelig var læreren afhængig af naturalierne fra forældrene. Havde de børn i skole, skulle de foruden timebetalingen og penge til brændsel også levere naturalier i form af fjerkræ, smør, æg, brød og mælk. Så det var måske forståeligt, at forældrene kviede sig ved at holde børnene i skole. På den anden side var det en belastende situation for læreren. Og der er mange historier, både skriftlige og mundtlige - fra generation til generation - om lærere, der gik amok, når »skikkelsen« lod vente på sig, og skældte de stakkels, uskyldige børn ud eller lod dem smage »mester Erik«-spanskrøret.

Af samme årsag kunne læreren også komme i karambolage med forældrene, både mundtligt og korporligt. Man har eksempler på, at skoleholder Johan Bauditz i Tranderup, hvortil han kom fra Ærøskøbing i 1782 med alt andet end en anbefaling, har overfaldet en forældreløs dreng, har kastet en mand til jorden og trampet på ham, overfaldet en frugtsommelig kone, og overfaldet en fattig dreng, der samlede aks og kom for nær til lærerens mark. Han blev endvidere beskyldt for at lade sin søn foretage undervisningen og lade ham tigge skolebørnenes medbragte mad. Nogle vovede endvidere direkte at beskylde ham for at være skyld i ildebrand »visse steder«. Men han var dygtig og god til at lære fra sig, når han gad, og han forblev da også i embedet indtil sin død 1821. Men det var meget værre i Ærøskøbing. Der havde man åndet lettet op, da Bauditz flyttede til Tranderup. Men man kom fra asken i ilden. For det blev J. H. Lorentzen, og allerede i 1789 var der så mange klager over ham, at en række af byens borgere kom til myndighederne med en skriftlig klage. Men øens provst, magister Søren Gudme, der boede i Ærøskøbing, holdt hånden over ham til at begynde med, for som det viste sig, havde han lånt penge af Lorentzen, og da denne ville have sine penge, gik det galt.

Så blev provstens beskyttende hånd til en knyttet næve, og Søren Gudme deltog i klagerne, som var af samme art, som dem over Bauditz. Korporlig og ukristelig behandling af børnene, afvisning af de børn, der kom fra fattige hjem, udeblivelse fra møder. Desuden - og det var provstens anklage - drak han og lavede værtshusuorden. Mange forældre holdt nu børnene hjemme fra skole, andre nægtede at betale. Der kom hverken kontanter eller naturalier til Lorentzen, der havde kone og mange børn. Han blev naturligvis desperat, og da forældrene i udgangen af 2. kvartal af 1795 stod i restancer, klagede han til myndighederne, som besluttede at sende retstjeneren rundt for at indkræve både pengene og en bøde og fik han intet, skulle han pante. Midt under alt dette, døde provst Gudme af sprinkler, en art tyfus. Retstjeneren blev modtaget overalt med hån, skældsord og spark, og en af de værste var skipper Gomme Holgersen. Han gik så vidt, at han »lagde hånd på en embedsmand i funktion«, som er noget nær det værste, man kan gøre. Han rev det skrin ud af hånden på retstjeneren, som han havde taget som pant, greb ham i brystet, ruskede ham, gav ham et heftigt stød i underlivet og smed ham ud af huset. Holgersen blev tilsagt til at møde i retten om eftermiddagen, men han nåede at samle 20 venner og sympatisører, som han ville have med ind på rådhuset, hvilket de ikke fik lov til.

Så blev der optøjer ude på Torvet, hele byen var i oprør, massepsykosen bredte sig. Købmand, skipper og skrædder Andreas August van der Lühe Petersen og hans bror skrædder Rasmus Peiter Johansen var hovedmændene i optøjerne.

Da myndighederne ikke anede, hvordan de skulle stoppe revolten, som varede i flere dage, besluttede man at tilkalde 56 mand fra den nærmeste militærforlægning uden for øen, og der kom 48 menige, 4 underofficerer, l kaptajn, l feltskærer (læge) og l tambourmajor. Efter at soldaterne havde opholdt sig her i flere dage, faldt befolkningen til ro, måske nok mest, fordi det gik op for folk, at de selv skulle betale soldaternes ophold. Der blev retssag og straffene var hårde. Andreas van der Luhe fik 4 år i »skuffkærren«, hvilket skulle foregå i Rendsborg. Han ville et bestemt antal timer om dagen blive bunden til en trillebør og på den måde lave det hårde arbejde med sten og jord ved fæstningsværket. Det forlyder, at hans kone prøvede at få ham benådet hen ad vejen, men fik det svar, at man havde undersøgt hans økonomi og den viste, at familien ikke havde og ikke ville komme til at lide nød. Gomme Holgersen fik 3 års slaveri, det vil sige hårdt straffearbcjde. Van der Lühes bror Rasmus Petter Johansen fik l år i Rcndsborg ved fæstningen. Resten fik bøder eller nogle dage »på vand og brød«.

Det tyske Kancelli, som var dommere i denne sag, mente, at soldaterne skulle blive på Ærø, indtil alle straffe var »eksekveret«, men det kan næppe passe, at de skulle blive her i 4 år. Med »eksekvere« må der vel menes »besluttet«. Dommen faldt 25. sept. 1795.

»Webers Dagbog«, som er et glimrende kildeskrift i mange retninger, har ikke noget om denne ejendommelige episode i byens liv. Grunden er, at H. P. Weber døde i 1793, og hans søn, Bertel Weber, som skulle føre dagbogen videre, kommer først hjem sidst i august 1795 efter at have været på søen i næsten 3 år. Og ved hjemkomsten fik han andet at tænke på, for imens han var væk, var ikke alene som omtalt faderen død, men også Bertels kone og det fra 4 små børn.

I den senere beretning om de indiske smykker, dukker ovennævnte navn, Andreas August von der Lühe, atter op i sammenhæng med Sylla, der er Cornelius Nissens anden kone. Hendes svigerfar i første ægteskab er netop Andreas August von der Lühe. Både hun og hendes mand, Johan Andreas, var impliceret i »Danmarks største embedsmandsskandale« d.v.s. smuglersagen fra Ommel. Og i familiepapirer fortælles der, at hun efter at være blevet gift med Cornelius stadig havde smuglergods og gemte det i deres fælles hjem.

Smuglersagen fra Ommel 1830

Mange mennesker synes, at det er stort og spændende at smugle, og på Ærø har smugleriet floreret voldsomt, fordi det »lå lige for«, så længe øen hørte til Slesvig, hvor toldbestemmelserne var lettere.

Ja, smugleriet var så oplagt, at selv en af hertugens betroede mænd, amtsskriver Frederik Wulff i 1658 drev en større studehandel på smuglervis.

Han købte stude på Fyn og fik dem på snedig måde bragt til Ærø uden om toldvæsenet. Når havet var tillagt med bærefast is, lod han studene drive på isvejen, men det opdagede tolderne, og engang fangede de 26 stude ude på isen samt mændene, der drev dem.

Skipperne købte varer i Slesvig og solgte dem så til købmænd på Langeland, Fyn og Tåsinge, ihukommende »agent« Ambrosius Stub som mellemmand mellem Kammerherre Juel og købmand Clausen, Ærøskøbing.

Men en smuglersag, som aldrig er glemt, er den, der foregik i Ommel 1830 og årsagen til, at den huskes så tydeligt endnu, er sikkert de komiske momenter i sagen.

Den berømte smugler Johannes Fich, bosat i Ærøskøbing, kom i nattens mulm og mørke sejlende med sin jagt direkte fra Lübeck og til Strandbyen i Ommel. Lasten var fuld af alskens dejlige sager, tøj, jern, kolonialvarer, spiritus og tobak. Alt blev losset af hurtige, flittige hænder og varerne kørt op i et bestemt hus, og Fich skyndte sig til Ærøskøbing. Men de gode smuglere var blevet stukket, og stikkeren stod senere til tørre tærsk. Det betød dog, at tolderne var forberedt og hurtigt i funktion. De brød ind i huset og fjernede så mange af varerne de kunne have i deres vogne. Resten lod de blive, men satte vagt ved huset. Men smuglerne havde opdaget det, så de slog vagterne ned og tog varerne ind i deres egne huse, fordelte dem mellem sig, gav dyrene noget og smed resten væk. Aldrig havde julegrisene derude smagt så godt, fodret som de var med fine ris, og der var rigtig vrinsk hos hestene, for de havde fået kaffe i hakkelsen. Hunde og høns var fulde, for de havde fået vin at drikke, og vandet i brøndene måtte ikke bruges til storvask; det var det alt for godt til, for mange tønder fin, gammel rom var hældt ned. Deraf kommer forresten ordet en Ommeler-grog!

Nogle mente nu, at den gode, gamle landfoged havde taget for let på sagen, men han havde nok moret sig i sit stille sind. En af de utilfredse var assessor Clausen i Ærøskøbing. Han klagede til kongen over landfogeden. Hvilket han skulle komme til at fortryde mange gange.

Folketælling 1803

Volkszahl=Register der Stadt Arroeskiøbing vom 13. Febr. 1803. Pag. 19

Westenstrasse No: 61

Familie no: 60

Andreas Augustus Frendelye, Hauswirt, 58, leben in 1sten Ehe, Schiffer; Gie Peters, dessen Frau, 62,

Anna Peters, Dienstm:, 13, (?)

Gift anden gang.

Ved vielsen 1816:

Andreas August Funderlye, Skipper Enkemand i Ær. 71 Aar.

Anne Marie Kruse. 25 Aar Tjenestepige.

Forlovere: Skipper Henrich August Kehlet og Mogens Jensen.

Vielsesdagen 1816 Augt. 7

Hjemme efter Bev. 15 Jan. 1816

Ved begravelsen 1825:

Død Septbr 29.

Begravet Octbr 7.

Andreas Augustus Fanderlye, Schiffer von Arroeskjøbing, wurde hier unweit Moshaus am Strande. todt gefunden, indem er beim Übersteigen über einen Zaun wahrscheinlich den Hals gebrochen hatte. Seine Eltern sind hier nicht bekannt. Von seiner erste Ehe mit Aegidia Skade sind nach Angebe des ältesten Sohnes 3 Kinder am Leben als Johann Andreas Petersen, Peter Andreas Petersen und Else Cathrine verheiratene Sk(?) in Arroeskjøbing. Von der zweiten Ehe mit der hinterlassene Witwe Marie Kruse sind ebenfalls 3 Kinder, nämlich 1 Sohn, Christian, und 2 Töchter, deren Namen nicht bekannt sind. Der Verstorbene war ungefähr 80 Jahre alt.

Pr. Luhter (Præsten)

Død efter at have kravlet over et gærde, der gik parallelt med stranden, styrtede han ned og brækkede halsen.

Kilde: Stenderup kirkebog , side 300-13.

Han blev gift med (1) Egidia Pedersdatter Schade #3048, trolovet 17-03-1769 i Ærøskøbing sogn, Ærøskøbing kommune,^{^[iv]} gift 10-07-1769 i Ærøskøbing kirke, Ærøskøbing kommune,^{^[v]} * ca. 04-1741 i Ærøskøbing sogn, Ærøskøbing kommune,^{2,^[vi]} (datter af Peter Skadsk #11097 og Anne Pedersdatter #11098) døbt 30-04-1741 i Ærøskøbing kirke, Ærøskøbing kommune,^2,6 26-04-1815 i Ærøskøbing sogn, Ærøskøbing kommune,^{2,^[vii]} begravet 31-04-1815 i Ærøskøbing kirke, Ærøskøbing kommune.⁷

Egidia: Ved dåben 1741:

16. Gie Døbte og indleedte.

Dca Cantate, s: IVta p. Pascha (4. søndag efter påske: 30. april, red.) Peder Skadsk og Hustru Anne Pedersdttr en Datter Gie. Salome Hans Jakobs b. B. Hans Hollænder, Jørgen Rasmus: Hans Stage, Marie Klausses: Bodil Skrøder.

Ved begravelsen 1815:

Død 1815. April 26

Begravet 1815 April 31 Egidia Petersen.

Stand, Haandtering og Opholdssted: Andreas August von der Lühe Petersens Kone. 54 Aar.

Børn:

i. Johanne Marie³ Petersen #10857, * 1771 i Ærøskøbing sogn, Ærøskøbing kommune,^{^[viii]} døbt 26-03-1771 i Ærøskøbing kirke, Ærøskøbing kommune,⁸ 19-07-1825 i Ærøskøbing sogn, Ærøskøbing kommune.² Ved dåben:

D: 26 Ej: blev Andreas Aug: von der Lÿhes Datter døbt, kaldet Johanne Marie.

Fadderne vare Johanne Margrethe BoesD: bar barnet. Christen Albert Pedersen. Rasmus Peiter Johansen. Anne Malene (?).Johan Groth. Joseph Jensen. Anne Hedevig Peitersdatter.

3. ii. Johan Andreas Petersen #3049 * 1773.

iii. Anna Christine Andresen #10858, * 1775 i Ærøskøbing sogn, Ærøskøbing kommune,² 1802 i Ærøskøbing sogn, Ærøskøbing kommune.² Ikke fundet i Ærøskøbing kirkebog. 1744-85.

På hjemmesiden oplyses, at hun dør i marts, 1802.

iv. Peder Andreas Petersen #10859, * 1777 i Ærøskøbing sogn, Ærøskøbing kommune,^{^[ix]} døbt 26-12-1777 i Ærøskøbing kirke, Ærøskøbing kommune,⁹ 19-11-1850 i Ærøskøbing sogn, Ærøskøbing kommune,² begravet 23-11-1850 i Ærøskøbing kirke, Ærøskøbing kommune.² Ved dåben:

D: 26 Ej. (december 1777. Red.) blev Andreas August von der Lÿhes Søn døbt, kaldet Peder Andreas.

Fadderne vare: Iver Pedersen b. B.: Bertel Weber. Laura Nielsen Halmøe. Lauritz Clausen. Knud Schrøder. Jomfru Grethe Torp. Anna Kirstine Pedersdatter

Børn af PEDER PETERSEN og BODIL HVALSØE:

ANDREAS AUGUST FUNDELYHE PEDERSEN, d. (ukendt dato).

PEDER JENSEN HVALSØE PEDERSEN113, f. oktober 19, 1802; d. (ukendt dato).

Han blev gift med Bodil Marie Hvalsø #10867, gift 18-02-1802 i Ærøskøbing kirke, Ærøskøbing kommune,² 18-05-1855 i Ærøskøbing sogn, Ærøskøbing kommune.²

v. Gye Margrethe Andresen #10860, * 1780 i Ærøskøbing sogn, Ærøskøbing kommune,^{^[x]} døbt 17-03-1780 i Ærøskøbing kirke, Ærøskøbing kommune,¹⁰ 1780,² begravet 07-05-1780 i Ærøskøbing kirke, Ærøskøbing kommune.² Ved dåben:

(1780) D: 17 Marts: hafde Johan Andreas von der Lÿhe en Datter til Daaben, kaldet Gie Margrethe Andresen.

Fadderne vare: Anna Maria Hansen b.B. Jens Nielsen Oldon Lauritz Bødker. Jørgen Moritzen Kirstine, Albret Pedersens Datter.

vi. Else Catrine von der Lyhe Petersen #10861, * 03-04-1781 i Ærøskøbing sogn, Ærøskøbing kommune,^{^[xi]} døbt 06-04-1781 i Ærøskøbing kirke, Ærøskøbing kommune,¹¹ 22-03-1849 i Ærøskøbing sogn, Ærøskøbing kommune,² stilling: bager,² begravet 30-03-1849 i Ærøskøbing kirke, Ærøskøbing kommune.² Ved dåben:

(1781) D: 6 (april. Red.) blev Johan Andreas August von der Lÿhe Datter døbt, kaldet Else Cathrine.

Fadderne: Madme Else Cathrina Petersen b.B.: Jens Birchholms datter Anna Cathrina Bircholm. Sr. Peiter Geburt, Niels Erichsen. Claus Clausen Fabricius og Peder Jensen Torp. Jørgen Poulsen.

Else Cathrina og Jobst Gottfried blev viet hjemme i huset hos brudens far. I kirkebogen 1785-1814 er vielsen angivet således: "Anno 1809 d. 4de Januarii meldte sig Ungkarl og Bagermester her i Byen Jobst Gottfried Röhling at vilde ægtevies til Pigen Else Catharine Peters. For Hjemmevielse fremlagtes Vielsesbrev af dato 30te Nov. 1808. At i øvrigt intet i nogen Henseende Slægtskab eller Svogerskab betreffende eller andre Ting stridende mod de Kongl. Love og Anordninger kan forhindre dette Ægteskab, derfor indestaae undertegnede Forlovere. Johan Andreas Petersen, P.A.Pedersen. Vielsen blev fuldbyrdet d. 12. Januarii 1809".

FKT. 1845 Svendborg, Ærø, Ærøskøbing, Arroeskiöping, , Brückenstrasse [Brogade] 21,

Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested.

Jobst Gotfried Røhling, 66, Gift, , Bäcker, Rendsburg.

Else Catrine Røhling geb. Funderlye, 64, Gift, , seine Frau, Arroeskiöping.

Ane Birgite Røhling, 35, Ugift, , dessen kinder, do [Arroeskiöping].

Carl Egidius Frederich Røhling, 23, Ugift, , dessen kinder, do [Arroeskiöping].

Ellen Marie Andersen, 18, Ugift, , Dienstmagd., Tranderup.

Hun blev gift med Jobst Gottfried Röhling #10868, gift 12-01-1809 i Hjemmet,² * 04-06-1779 i Rendsburg, Altstadt, Schleswig-Holstein, Tyskland,² døbt 07-06-1779 i Rendsburg, Altstadt, Schleswig-Holstein, Tyskland,² 11-03-1845 i Ærøskøbing sogn, Ærøskøbing kommune,² stilling: bager.

Jobst: Ejendommen i Brogade blev den 19 sep. 1812 som konkursbo solgt til Bager i Ærøskøbing Jobst Gottfried Röhling, hvis Efterkommere stadig driver Bageri i den smukke Ejendom.

Tidligere var det et Skipperhus, der tilhørte Jens Christian Riise, der druknede ved Norge.

I "Historiske huse i Ærøskøbing" 1975, Nationalmuseet er Brogade 28, matr. nr. 181 beskrevet.

Død 65 3/4 år, bagermester i byen.

Kilde: Ærøskøbing kirkebog 1842-1857, side 196-4

På hans gravsten som er bevaret på Ærøskøbing museum står der: Den Kjærlige Fader og ægtefælle Jobst Gottf. Röhling født i Rendsborg den 4de Juni 1779 Død

den 11. marts 1845. Tro du har virket for Dine, og gavnet, Dem alle med elskende Sind, Begrædt og smertelig savnet Gik du til det Evige ind. Men hvad end Døden har Skildt for en Tid, Forener den atter engang saa blid!

Jobst Gottfried begravet med 1ste ligklæde, 12 rd. 54 sk.

Børn af ELSE PETERSEN og JOBST RÖHLING:

i. ANNA BIRGITHE8 REHLING113, f. juli 30, 1809, Ærøskøbing sogn, Svendborg amt.; d. marts 14, 1865,

Ærøskøbing sogn, Svendborg amt..

Mere om ANNA BIRGITHE REHLING:

Begravet: marts 28, 1865, Ærøskøbing sogn, Svendborg amt.

Døbt: august 04, 1809, Ærøskøbing sogn, Svendborg amt.

Konfirmeret: maj 07, 1824, Ærøskøbing sogn, Svendborg amt.

1)ANDREAS AUGUST VON DER LYHE REHLING, f. august 30, 1811, Ærøskøbing sogn, Svendborg amt.; d.

december 20, 1854, Ærøskøbing sogn, Svendborg amt..

2)JOHAN PETER LUDVIG REHLING, f. marts 18, 1813, Ærøskøbing sogn, Svendborg amt.; d. november 26,

1891, Ærøskøbing sogn, Svendborg amt..

3)JOHAN GEORG RÖHLING, f. maj 06, 1815, Ærøskøbing sogn, Svendborg amt.; d. eft. 1879, Cincinnati,

Hamilton, Ohio, USA.

v. JOBS GOTTFRED REHLING, f. december 23, 1816, døbt: januar 01, 1817, Ærøskøbing sogn, Svendborg amt.

d. december 29, 1817, begravet: januar 02, 1818 Ærøskøbing sogn, Svendborg amt.

vii. Andreas August Petersen #10862, * 1783 i Ærøskøbing sogn, Ærøskøbing kommune,^{^[xii]} døbt 22-08-1783 i Ærøskøbing kirke, Ærøskøbing kommune,¹² 02-05-1785 i Ærøskøbing sogn, Ærøskøbing kommune.² Ved dåben:

(1783) D: 22 Ej: (august. Red.) blev Andreas August von der Lÿhes Søn døbt kaldet

Andreas August Pedersen.

Fadderne vare: Rasmus Peter Johansen b.B. Johan Møllers Laura. Lauritz Bang. Hans Andersen og Lærer Peder Biering.

Han blev gift med (2) Anne Marie Kruse #11099, gift 07-08-1816 i Hjemme, Ærøskøbing sogn, Ærøskøbing kommune,^{^[xiii]} * 1791 i Ærøskøbing sogn, Ærøskøbing kommune,^{^[xiv]} døbt 09-10-1791 i Ærøskøbing kirke, Ærøskøbing kommune.¹⁴

Anne: Ved dåben 1791:

D 9de October blev Helle Christian Kruuse og Anne Kirstine Riises Datter døbt, kaldet Ane Maria Kruuse, at bære Zidtzel Kelet, Egidia Brandt, Carl Ludvig Møller, Hans Claus Fabritzius

Børn:

viii. Christian Petersen #11100, * 26-08-1816 i Ærøskøbing sogn, Ærøskøbing kommune,^{^[xv]} døbt 30-08-1816 i Ærøskøbing kirke, Ærøskøbing kommune.¹⁵ Ved dåben 1816:

Født 1816. Aug 26 Christian Petersen

Døbt 1816 Aug. 30 i Kirken.

Forældre: Skipper Andreas August Funderlye Petersen og Jsfr. Anne Marie Kruse int. 20 Oct

Faddere: Madame Iver Petersens Hst. Agnete Holm, Jens Christ. Schøhtt, Gotfr. Bensen Hans Chr. Brandt.

ix. Egidia Christine Petersen #11101, * 12-11-1817 i Ærøskøbing sogn, Ærøskøbing kommune,^{^[xvi]} døbt 14-11-1817 i Ærøskøbing kirke, Ærøskøbing kommune.¹⁶ Ved dåben 1817:

Født 1817 Nov. 12. Egidia Christine Petersen

Døbt 1817 Nov 14 i K

Forældre: Skipper And. Aug. Funderlye Petersen. Hust. Anne Marie Kruse int. 9 Jan.

Faddere: Madame Lorenzen, Sophie Elisabeth Thomsen, Henrich Kehlet. Berthel e. Brandt. Peter Chr. Torp.

x. Anne Marie Petersen #11102, * 16-02-1820 i Ærøskøbing sogn, Ærøskøbing kommune,^{^[xvii]} døbt 18-02-1820 i Ærøskøbing kirke, Ærøskøbing kommune.¹⁷ Ved dåben 1820:

Født 1820. Febr. 16 Anne Marie Petersen

Døbt den 18 Feb. i K

Forældrene: Skipper Andreas August von der Lühe Petersen. Hst. Anne Marie Kruse, int. 7 April

Fadderne: (?) Rasmus Kruse, Karen Brandt. Lau (?). Skipper Andres Nielsen Bødker. Peter Mortensen

Tredje Generation

3. Johan Andreas³ Petersen #3049, (Andreas August von der² Lyh, Johan Andreas¹ Petersen) * 1773 i Ærøskøbing sogn, Ærøskøbing kommune,^{^[xviii]} døbt 21-11-1773 i Ærøskøbing kirke, Ærøskøbing kommune,^{2,^[xix]} stilling: købmand og skipper, Vestergade 81, Ærøskøbing,^{^[xx]}^,18 19-05-1834 i Ærøskøbing sogn, Ærøskøbing kommune,² begravet 26-05-1834 i Ærøskøbing kirke, Ærøskøbing kommune.²

Ved dåben:

Han døbes Johan Pedersen, men der skrives som regel Johan Andreas Petersen.

Faddere: Johanne Margrethe Johansen bar barnet, Bodil Rasmussen, Iver Pedersens

datter Hariballina, Jens Marcussen, Jens Erboe, Niels Rasmussen, Mads Nielsens

søn Niels Pedersen. (Johanne Margrethe Johansen er Andr. Aug. von der Lühes

søster).

Svendborg, Ærø, Ærøskøbing Købstad, , , Westerstrasse No 81, 82, FT-1803

Der vises flg. felter:

Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested

Johann Andreas Petersen, 30 , Gift, Hausvat:, Schiffer,

Cicilia Maria Liebendanz, 24 , Gift, dess: Frau, ,

Andreas August Petersen, 1 , Ugift, ihr Sohn, ,

Han blev skilt fra sin første kone, et usædvanligt skridt for datiden.

Ægteskabet med Cecilie Maria Liebendanz varede i 24 år, de blev skilt i 22 juni 1825.

Skipper, købmand og værtshusholder.

Ved hans død opgives ligeledes, at Johan Andreas Pedersen er købmand og værtshusholder, men det opgives også, at han køber en gård, og så er det vel nærmest, fordi han i de vanskelige tider for bønderne har kunnet låne penge ud. Han har sikkert ikke taget ophold på gården, thi snart efter møder man en ny mand på gården.

At han var skipper, vidner følgende notits om:

Dokumenter: Kopi af dåbsattest, skiftebrev, regning over alle udgifter i

forbindelse med afhentning af hans skib som hans søn Johan Andreas Petersen

hentede hjem., 2 breve vedrørende forsegling af hans skib "Anne Marie", regning

vedrørende begravelsesomkostningerne betalt af sønnen JAP.

Tove Kjærboe fortæller i "Dramatiske hændelser blandt ærøboer ude og hjemme" følgende historie, der involverer Johan Andreas Petersens første ægtefælle, Cecilie Marie Liebendanz:

De indiske smykker

Dette er en meget mærkelig sag. Den begynder stille og roligt i slutningen af det 18. århundrede ved at en mand køber Halmø, og den ender i en retssag, som først er afsluttet i 1984 efter at både danske og engelske banker og ministerier har været indblandet.

Hvis vi begynder med begyndelsen, så er sagen den, at i 1769 fødtes i Havsted i Ravsted sogn i Sønderjylland en mand, der fik navnet Cornelius Nissen.

Han var søn af Nis Andersen og Mane Brodersen. han blev proprietær og skibsreder og bosatte sig på Lolland, hvor han blev gift med Helene Kirstine Kolle, datter af en dommer. Hun var født 1770 i Svanevig. På et eller andet tidspunkt køber Cornelius Nissen Halmø ved Marstal og familien flytter dertil. De har 6 børn, hvoraf nogle er født på Lolland og nogle på Halmø.

Helene Nissen dør 1830 og Cornelius Nissen gifter sig igen, denne gang med Sylla (Cecilie?) Marie Liebendanz f. 1779 i Højer, som datter af en klejnsmed, senere kollektør Gabriel Johannes Liebendanz. Sylla har været gift før, nemlig med Johan Andreas van der Lÿhe Pedersen, købmand og skipper i Ærøskøbing.

De blev viet 1801. De fik en søn, der senere blev præst i Rise, Andreas August Pedersen og gift med landfoged Carstens datter Anna Charlotte. Ægteparret van der Lÿhe Pedersen blev skilt, og Sylla som sagt gift med Nissen. Hun får ingen børn med ham. De flytter fra Halmø omkring 1833, køber Vejsnæsgård, som på det tidspunkt lå i Dunkær by, men flyttes senere til Dunkær mark. Men også Sylla og Cornelius bliver skilt, og han oprettede et testamente til fordel for hende, efter hvilket hun skulle have renterne af 1920 rd.. Cornelius Nissen gifter sig for tredje gang i 1842, hvor han er 73 år og bruden, Maren Jørgensen fra Olde, er 20 år. Også Sylla bliver gift for tredje gang.

Året efter dør Cornelius, og arvingerne sælger Vejsnæsgård. Arvingerne er den nye kone og de 5 børn i det første ægteskab. Maren gifter sig hurtigt igen. Der var jo oprindeligt 6 børn, men en pige dør før faderen. De fire andre piger bliver alle gift. En med Otto Ludvig Clausen, Grubbe-mølle ved Ærøskøbing, en anden med skipper Iver Pedersen, også Ærøskøbing, en tredje med proprietær Langkilde på Langeland og den sidste med Peter Gebert Steen, Ærøskøbing.

Den eneste søn Andreas Gotlob Nissen var født på Lolland 1794 (Horselunde). Han blev først gårdejer ved Vamdrup, senere på Langeland, og det er gennem ham og hans søn, at vejen fører til Indien. På Langeland bliver han gift med Davide Henriette Wind, datter af præsten Chr. Jørgensen Wind i Simmerbølle. Præsten har også sønnen Jørgen Henrik Wind, der skønt han døde som 25-årig, formåede at blive kendt som en dygtig miniaturemaler, der blev rost overalt, og som portrætterede kendte folk. Kronprins Frederik (senere kong Frederik den 7.) grever, baroner og præster, f.eks. præsteparret Karen Bøgvad og Hans Bertram Trojel, der var i embedet i Ærøskøbing 1806-19. Ærø Museum har et miniatureportræt malet af Wind, forestillende skræddermester og borgerkaptajn i Rudkøbing Martin Kleinsorg, hvis søn nedsatte sig i 1829 som skrædder i Marstal.

Andreas Gotlob Nissen og Davide Wind får fem børn, men også de bliver skilt, og Davide flytter hjem til faderen med sine børn. Barn nummer 3 og søn nummer 2, Georg Christian Kastrup Nissen, fødtes i Simmerbølle 1837 og døde i Dhari i Indien 1897 som oberst i Maharajaen af Baroda's hær. Han trivedes ikke hos sin morfar pastor Wind, og som 16-17-årig stak han af, kom til søs og kom under mærkelige, besværlige og dramatiske omstændigheder til Indien, og så snart han var kommet ind i maharajaens hær, arbejdede han sig støt opefter til oberst-titlen. Han fik sin bror Ely Frederik Ferdinand ud til Indien og ind i samme hær, hvor han endte som general, men han levede også 20 år længere end Georg. Georg Christian Kastrup Nissen blev gift i 1867 med en engelsk pige Sarah Davies. Hun døde efter 10 lykkelige år med Georg, og han satte en stor sten på hendes grav med et langt, smukt og kærligt digt - på dansk. Efter fotografi at dømme, et meget fint dansk. Det må have været både dyrt og besværligt at få hugget denne sten i et land med andre bogstaver. Georg og Sarah havde fået tre børn, hvoraf den ældste søn Ferdinand Henry Christian Nissen er født i 1868 i Baroda. Også han kom ind i maharajaens hær.

Efter at have været enkemand i tre år, gifter Georg Kastrup Nissen sig på ny og atter med en engelsk pige, med hvem han får 4 børn. Hun dør efter 8 års ægteskab.

Under et hofbal hos maharajaen i Mockimpora paladset i 1869, hvor ægteparret Nissen er deltagere, overrækker maharajaen pludselig Sarah Nissen en samling kostbare smykker som tak for hendes mands gode arbejde i hæren og loyalitet overfor maharajaen. Efter Sarahs død i 1877 deponerer Georg smykkerne i en engelsk bank (Westminster Bank i Kingston-upon-Thames) sammen med et testamente angående andre ting men også med oplysningen om, at ældste søn i hver generation skal disponere over smykkerne. (Man bemærker, at det ikke er døtrene, der skal have smykkerne, men altså sønnernes koner!) Men det lykkedes aldrig hans ældste søn, Ferdinand, at få rådighed over smykkerne. Krige, politik og forskellige forviklinger var vel skyld deri. Indien blev selvstændigt i 1947. Men i 1965 hittede den engelske bank ud af, at den nu havde haft smykkerne liggende i 88 år og ønskede at komme af med dem. Der skete henvendelse til det danske udenrigsministerium, og her satte man en undersøgelse i gang og fandt ud af, at Georg Nissen stadig var dansk statsborger, og at lian var født på Langeland. Så henvendte udenrigsministeriet sig til den præst, der sad i embedet i Simmerbølle, og han kunne gennem sin graver oplyse, at en gammel dame af og til så til præstefamiliens grave. Hun blev kontaktet på sin bopæl i Hjørring, og selv om kvinder i følge testamentet ikke kunne arve smykkerne, overlod ministeriet dem alligevel til hende.

Det var lige noget for aviserne, og den gamle dame, som var i familie med pastor Wind langt ude, blev fotograferet omgivet af alle kostbarhederne. Smykkerne var naturligvis formet efter indisk stil og smag, men det var ikke den gamle dames smag, så hun nåede inden sin død at få ændret nogle af perlekæderne, inden den retsmæssige arvtager og ejer dukkede op.

Georg Kastrup Nissens barnebarn i Indien Eric Aubrey Cyril Nissen, søn af Ferdinand, fortæller på sit dødsleje sine børn om smykkerne, den eventyrlige gave, men også det håbløse i at få dem udleveret. Den ældste søn Foy Nissen, en mand i fyrrene og ugift, besluttede at finde de smykker og fik dem sporet til Hjørring hos den gamle dame. Det lykkedes ham at få dem næsten alle sammen og få dem anbragt igen - i England. Og herfra har han kørt en retssag. Han er ofte i England på grund af sit arbejde.

Og nu i 1984 har han vundet sin sag og fået udleveret sin oldemors kostbare smykker.

Han blev gift med (1) Cecilie Marie Liebendanz #7622, gift 22-04-1801 i Ærøskøbing kirke, Ærøskøbing kommune,²⁰ * 06-05-1779 i Højer sogn, Højer kommune,¹⁸ (datter af Gabriel Johannes Liebendanz #11014) 14-04-1857 i Højer sogn, Højer kommune.²

Cecilie: Cecilies far hedder Gabriel Johannes Liebendanz.

Efter skilsmissen fra Johan Andreas Petersen #3049 gifter hun sig igen med enkemand Cornelius Nissen efter Helene Kirstine Kolle..

Cornelius er søn af Nis Andersen og Marie Brodersen.

Børn:

4. i. Andreas August⁴ Petersen #3050 * 22-06-1802.

ii. Christine Petersen #10864, * 09-09-1804 i Ærøskøbing sogn, Ærøskøbing kommune,² 15-06-1873 i Marstal sogn, Marstal kommune.²

Han blev gift med (2) Anne Brandt #10863, gift 20-11-1829 i Ærøskøbing kirke, Ærøskøbing kommune,² * 31-10-1804 i Ærøskøbing sogn, Ærøskøbing kommune,² 06-10-1873 i Ærø.²

Anne: Datter af skipper Hans Jørgensen Brandt og hustru Nicoline Christine Schyth, Ærøskøbing. (Gift 2. gang 18.2.1835 m. Iver Pedersen, sømand, Ærøskøbing).

Børn:

iii. Johan Jørgen August Petersen #10865, * 11-08-1832 i Ærøskøbing sogn, Ærøskøbing kommune,² 24-01-1833 i Ærø.²

iv. Emilie Christiane Petersen #10866, * 16-03-1834 i Ærøskøbing sogn, Ærøskøbing kommune,² 08-09-1835.²

Priser 1830-1839

Fødevarer

Et pund groft rugbrød kostede i København mellem 2½og 3½ skilling. Et pund oksekød kostede mellem 6 og 10 skilling og et pund flæsk mellem 9 og 16 skilling. Ost kostede 4-7 skilling pundet. Brændevin kostede 10-16 skilling pr. pot.

Landbrugsprodukter

Rug noteredes til mellem 3 og 8 rigsdaler pr. tønde, højest i 1831 og lavest i 1833-34. Hvede noteredes til mellem 4 og 11 rigsdaler pr. tønde. En stud kostede mellem 35 og 60 rigsdaler og et svin mellem 10 og 26 rigsdaler. En tønde kartofler kostede l -2 rigsdaler.

Byggematerialer og metaller

Jern kostede 6-10 rigsdaler pr. 200 pund. Bly kostede 14-23 rigsdaler pr. 200 pund. Tømmer koste de 42-57 rigsdaler pr. 100 kubikfod.

Andre priser

Grøn sæbe kostede 10-12 skilling pr. pund. Bøgebrænde kostede 3½-5 rigsdaler pr. læs, tørv 3½-6 rigsdaler pr. læs. Tobak kostede 18-34 skilling pr. pund.

Pristallet

Et senere beregnet pristal for fødevarer med år 1800 lig 100 varierede i perioden 1830-39 på følgende måde: 1830:636; 1831:763; 1832:738; 1833:609; 1834:531; 1835:532; 1836:581; 1837:655; 1838:648; 1839:687.

Lønninger

I Odense var den almindelige arbejdsmandsdagløn 32 skilling sommer og vinter i hele perioden, dog fik nogle 40 skilling i sommeren 1834-36.

Priser 1850-1859

Fødevarer

Rugbrød kostede 2-4 skilling pundet. Flæsk kostede 14-16 skilling pundet, oksekød 6-12 skilling og smør 28-36 skilling. Svesker kostede 18-22 skilling pr. pund, kaffe 30 skilling pr. pund og brændevin 19-24 skilling pr. pot.

Landbrugsprodukter

Rug noteredes til mellem 3½ og 10 rigsdaler pr. tønde, lavest i 1850 og højest i 1854-56. Hvede noteredes til mellem 6 og 16 rigsdaler pr. tønde, lavest i 1850 og højest i 1855. Udtrykt i vægt noteredes rug i 1850 til 5½ rigsdaler pr. 200 pund, i 1856, da prisen var højest, til 9 rigsdaler pr. 200 pund og i 1859 til 5½ rigsdaler. Hvede noteredes i l 850 til 8½ rigsdaler pr. 200 pund, i 1855 til 13½ rigsdaler og i 1859 til 8 rigsdaler pr. 200 pund. Smør noteredes i 1850 til 68 rigsdaler pr. 200 pund og i 1859 til 87 rigsdaler pr. 200 pund.

Byggematerialer og metaller

Mursten kostede 10-15 rigsdaler pr. 1.000 stk., søm 3-4 rigsdaler pr. 1.000 stk. Jern kostede 5-8 rigsdaler pr. 200 pund og bly 20-22 rigsdaler pr. 200 pund. Tømmer kostede 29-40 rigsdaler pr. 100 kubikfod.

Andre priser

Talglys kostede 33-35 skilling pr. pund, petroleum 48 skilling pr. pot og grøn sæbe 15 skilling pr. pund. Bøgebrænde kostede 5-7 rigsdaler pr. læs, tørv 5-6 rigsdaler pr. læs. Tobak kostede 22-38 skilling pr. pund.

Pristallet

Et senere beregnet detailpristal med 1870 lig 100 varierede i perioden 1850-59 på følgende måde: 1850:78; 1851:81; 1852:83; 1853:93; 1854:98; 1855:102; 1856:106; 1857:105; 1858:96; 1859:91.

Lønninger

I Odense var den almindelige dagløn for arbejdsmænd fra 1850 56 skilling vinter og sommer. I 1853 steg sommerdaglønncn til 64 skilling og i 1856 steg såvel vinter som sommerløn, så vinterdaglønnen nu blev 64 skilling og sommerdaglønncn 72 skilling. Dette holdt sig til og med 1857. I 1858-59 var vinterdaglønnen igen nede på 56 skilling, og sommerdaglønncn faldt til 56 eller 64 skilling. En københavnsk arbejdsmand tjente i 1850 48 skilling om vinteren og 56-64 skilling om sommeren pr. dag. I 1851-53 var daglønnen her 48 skilling pr. dag vinter og sommer; men i 1854 steg vinterlønnen til 52 skilling og sommerlønnen til 56 skilling, og i 1855 kom sommerdaglønncn op på 64 skilling. De københavnske arbejdsmænds løn kulminerede i 1856-57 (op til 72 skilling pr. sommerdag), men kom i 1859 ned på 52 skilling pr. vinterdag og 64 skilling pr. sommerdag.

Kilde: Mark og skilling, kroner og øre. Pengeenheder, priser og lønninger i 350 år (1640-1989) af Poul Thestrup.

Arkivernes informationsserie.

Fjerde Generation

4. Andreas August⁴ Petersen #3050, (Johan Andreas³, Andreas August von der² Lyh, Johan Andreas¹ Petersen) * 22-06-1802 i Ærøskøbing sogn, Ærøskøbing kommune,^{^[xxi]}^,20 uddannelse 12-01-1827 cand. teol.,²⁰ stilling: 02-07-1828 hjælpepræst i Øster Skerninge, Egebjerg kommune,^{^[xxii]} stilling: 20-05-1829 sognepræst på Strynø, Rudkøbing kommune,²² stilling: 12-04-1841 sognepræst i Rise sogn, Ærøskøbing kommune,²² 21-08-1854 i Rise sogn, Ærøskøbing kommune,^{^[xxiii]} begravet i Rise kirke, Ærøskøbing kommune. Andreas August Petersen gik i skole i Odense 1816-22, im. Københavns universitet 21 okt 1822, cand theol 12 jan 1827 med karakteren h. Kapellan personel Øster Skeminge-Hundstrup 2 juli 1828, ordineret 18 juli, 20 maj 1829 sognepræst på Strynø, 12 apr 1841 sognepræst i Rise på Ærø. Han var en ikke ubegavet taler med stænk af tysk pietisme, han var en ivrig sportsmand, red, jagede og sejlede meget, var idelig på farten, gav sig også af med at snedkre og dreje, ja endog med stentrykkeri. Han var søn af købmand og gæstgiver Johan Andreas Petersen (død 1834) og hustru Cecilie Marie Liebendanz, og blev opdraget hos Herrnhuterne i Christiansfeld.

I dette ægteskab 5 sønner og 5 døtre. Han blev gift 2. gang 12 dec 1849 med Hansine Berteline Christiane Augusta Bertelsen (født 1830), datter af skolelærer i Dunkjær Rise Sogn Hans Bertelsen og hustru Margrethe Schørler, i dette ægteskab 2 sønner og 1 datter.

Kandidat med haud, den 12-01-1827.

Ordineret 18. juli 1828.

Stilling 02-07-1828 hjælpepræst i Øster Skerninge, Egebjerg kommune.

Stilling 20-05-1829 sognepræst på Strynø, Rudkøbing kommune.

Stilling 12-04-1841 sognepræst i Rise sogn, Ærøskøbing kommune.

Tove Kjærboe fortæller i "Dramatiske hændelser blandt ærøboer ude og hjemme" følgende historie, der involverer Andreas August Petersens sidste præstekald:

Det fedeste præsteembede 1669

Rise sogn er det midterste og det største sogn på Ærø, og det man i historien først og mest hører om. Kirken er den ældste og den største og præsteembedet det bedste på øen, ja, et af de bedste i hele landet - ifølge gammel opfattelse. Altertavlen er tysk billedskærerarbejde, men kunstneren ved man intet om, og midterpartiet, korsfæstelsen, er kommet til kirken efter en særlig hændelse. En sømand fra Marstal, fortæller sagnet, havde købt dette alterbillede på en rejse til Tyskland, enten til sig selv eller som en kommissionsforretning. Da han under hjemrejsen var ved at forlise, handlede han med Gud, for ville Han redde ham og skibet, ville skipperen give altertavlen til »sin kirke«, og hans kirke var netop Rise kirke, idet Marstal først fik egen kirke i 1738. De to sidefløje har været der før. Der har altså været et andet midterparti oprindelig. Præstetavlen er særlig interessant, fordi den i midten har et stort billede af Luther. At alterkalken er smedet i en nærliggende Ellehøj nævnes for en ordens skyld! Nationalmuseet siger, den er fra begyndelsen af det 16. århundrede.

På den sydlige del af lavkirken, udvendig og til højre for indgangen findes en tilmuret præstedør med en tympanon med et basrelief af, hvad man antager er »løven i Judas' kamp med dragen i overværelse af treenigheden«. På begge sider kridtstensrelieffer. En jæger med hund i snor og en jæger med et svin i snor. Symbolikken skulle være, at den der går ind i kirken, skal holde sine urene (hund) og utugtige (svin) tanker i ave (snor). Men i »Folkemunde« er sagen anderledes.

På stedet, hvor kirken blev opført, boede der en frygtelig lindorm. Den prustede ild og gloende dampe ud af gabet, og var en stor plage for egnens folk. Kirken blev lagt inden for dens domæne, hvilket naturligvis ikke kunne ske upåagtet. Da kirkegården skulle benyttes, begyndte lindormen det mest uappetitlige frådseri: om natten gravede den allerede ligene op og fortærede dem. Så prøvede man at beskytte de døde ved at lægge store kampesten på gravene - det betød dog ikke noget for uhyret. Efterhånden gik det folk på nerverne, og der rejste sig en stærk stemning for at dræbe uhyret - men hvem turde?

En tid lang var der stille om sagen, indtil det blev bekendtgjort, at nogle i al stilhed havde ladet opføde en tyrekalv til kamp mod uhyret. Tyren skulle tage kampen op mod lindormen sammen med tre mænd. Da dagen oprandt, begav de tre mænd sig op til kirkegården med tyren. De medbragte også en slags beg, som skulle antændes og hældes over lindormen.

Det gik ganske som forudset. Lindormen bemærkede ikke de tre mænd for tyrens tilstedeværelse, og de kunne skynde sig op i et træ medtagende begen. Tyren angreb lindormen, og snart gik kampen frem og tilbage. Hvordan det gik med de stridende parter - hvem der ville være gået af med sejren, vides ikke, for pludselig antændte mændene begen og lod den flyde ned over den rasende orm. Kampens udfald blev hurtigt afgjort. Den brændende beg dræbte lindormen!

Men nu skete der noget aldeles uventet. Da mændene var kommet ned af træet, blev de angrebet af tyren, der var rasende og ophidset efter kampen, og den dræbte de tre mænd, der havde opfostret den! Og derfor: Den nederste halvdel af relieffet på kirkemuren skildrer tyrens kamp med lindormen. Og øverste del er tre dødningehoveder eller de tre dræbte mænd.

Så fik vi at vide, at også Ærø har haft sin lindorm, dette ildsprudende, menneskeædende uhyre, som kendes fra middelalderens sagn og folkeviser, og som kunne være så stor, at den kunne ligge under tre herregårde.

Undertiden har den vist sig at være forvandlede prinser, der atter kunne blive til mennesker ved kærlighedens magt.

Men der er andre dramatiske ting omkring Rise Kirke. Spiret brændte ved lynnedslag i 1663, hvorved begge klokkerne smeltede. 1729 nedbrændte præstegården. Udenfor kirken stod kagen og i kirkegårdslågen sad en ring til halsjernet.

En af præsterne, først capellan, siden sognepræst, hed Dominicus Brandten eller Brandt. Han kom fra Als og havde embede i Rise 1669-1703. Han har gjort sig særlig bemærket med sin store interesse for spøgeri og hekseri. Det kan man ikke laste ham for, datidens præster troede fuldt og fast på de overnaturlige og uforklarlige ting. Måske har han været særlig nidkær med pennen og indberettet lidt for meget og lidt for ofte til hertugen og til biskoppen, som fra 1677 var selveste Thomas Kingo.

Samtlige personer i husstanden Svendborg, Ærø, Ærøskøbing Købstad, , Westenstrasse No 81, 82, FT-1803, C2567

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Johann Andreas Petersen 30 Gift Hausvat: Schiffer

Cicilia Maria Liebendanz 24 Gift dess: Frau

Andreas August Petersen 1 Ugift ihr Sohn

Folketælling: Strynøe Sogn, Strynøe Birk, Svendborg Amt den 1ste Februar 1840 Strynøe Bye 1, Præstegaard, 1 Familie:

Andreas August Petersen, 38, gift, Sognepræst (f. 1802)

Anne Charlotte Carstens, 32, gift, hans Kone (f. 1808)

Peter Bogislaus Carstens Petersen, 8, ugift, deres Barn (f. 1832)

Cicilia Marie Petersen, 6, ugift, deres Barn (f. 1834)

Johan Andreas Petersen, 5, ugift, deres Barn (f. 1835)

Regitze Sophie Petersen, 3, ugift, deres Barn (f. 1837)

Anne Charlotte Petersen, 1, ugift, deres Barn (f. 1839)

Peder Jensen, 20, ugift Tjenestefolk

Karen Jørgensdatter, 34, ugift Tjenestefolk

Anne Nielsdatter, 22, ugift Tjenestefolk

Birthe ? Larsdatter, 23, ugift Tjenestefolk

Svendborg, Ærø, Rise, Ærøe Store Rise, Præstegaard, A, FT-1845

Der vises følgende felter:

Navn, Alder, Civilstand, Stilling i >Husstanden, Erhverv, Fødested

Andreas August Petersen, 42, Gift, Sognepræst for Rise Menighed, Ærøeskjøbing

Anne Charlotte født Carstens, 36, Gift, hans Hustru, ibid (Ærøeskjøbing)

Margrethe Dorthea Petersen, 14, Ugift, deres Børn, Strynøe

Peter Bogislaus Carstens Petersen, 12, Ugift, deres Børn, ibid (Strynøe)

Johan Andreas Petersen, 9, Ugift, deres Børn, ibid (Strynøe)

Cicilia Maria Petersen, 10, Ugift, deres Børn, ibid (Strynøe)

Regizze Sophia Petersen, 7, Ugift, deres Børn, ibid (Strynøe)

Anna Charlotte Petersen, 5, Ugift, deres Børn, ibid (Strynøe)

Edvard Petersen, 2, Ugift, deres Børn, Store Rise

Christian Frederik Petersen, 1, Ugift, deres Børn, ibid (Store Rise)

Gustav Ludvig Hansen, 27, Ugift, Huslærer, Odense

Egidia Christiane Steen, 34, Ugift, Husjomfrue, Ærøeskjøbing

Christen Jenssen Christensen, 31, Ugift, Tjenestefolk, Oldau

Hans Lassen Jenssen, 21, Ugift, Tjenestefolk, Lille Rise

Hans Nielssen Hanssen, 17, Ugift, Tjenestefolk, Wodrupmark

Kirsten Thomsen, 23, Ugift, Tjenestefolk, Dunkjær

Karen Claussen, 26, Ugift, Tjenestefolk, Store Rise

Karen Jørgensen, 36, Ugift, Tjenestefolk, Skovby

Andet ægteskab med Hansine Bertheline Christinne Augusta Berthelsen:

Ved vielsen:

Andreas August Petersen, 47 Aar. Sognepræst for Rise Menighed vare d. 2den Gang gift

Hansine Bertheline Christinne Augusta Berthelsen, 18 Aar, Datter af Skolelærer og Kirkesanger Berthelsen i Kjærmose (?). d. 8 Marts 1833. 1ste Gang gift.

Ved begravelsen:

Død d. 21. Aug: 1854

Begravet d. 25de Aug:

Andreas August Petersen

Vedrørende Stand, Haandtering og opholdssted:

Sognepræst i Store Rise, hans Fader var forrige Handelsmand Joh. Aug. Petersen i Ærøeskjøbing

Alder 52 Aar

Boopgørelsen findes i mappen "Boopgørelser".

Boopgørelse for Andreas August Petersen 3050

Følgende er fundet på Landsarkivet for Fyn,

DB066, Ærø stad- og landret 1722-1867,

Gråsten Amts skifteprotokol 1854-1862 mm. Fol.93-107.

Side 93 B

Skiftebrev efter afgangne Sognepræst til Riise, Pastor Andreas August Petersen.

Actum

Ærøeskjøbing, i Landfogderiet, den 25. August 1854 fremstaaer diaconus i Løit, Frederik Suhm Kinch, som er gift med en Datter af afdøde Pastor Andreas August Petersen i Riise navnlig Margrethe Dorothea født Petersen, og erklærer, at der efter hans afdøde Svigerfader skal foretages Skifte og Deling og han ikke seer sig i stand til selv at være her tilstede under Skiftet, har til at varetage sit Krav under samme haver befuldmægtiget Pastor Harald Valdemar Dahlerup i Ærøeskjøbing.

Ligeledes erklærer den afdødes Søn, stud. theol. Peter Bogislaus Carstens Petersen, at det vil være ham umuligt at være tilstede under Skiftet og at han derfor til sin befuldmægtiget i denne Henseende har beskikket Skolelærer Mads Winther i Dunkjær.

Begge Komparenter[1] erklærer, at deres nævnte Mandatarer[2] skulle være bemyndigede til i alle Henseender at handle for dem under Skiftet, navnlig give Møde i de forskjellige Skifteforsamlinger, slutte Forlig, renoncere paa dem tilkommende Rettigheder, modtage de dem beregnende Arvelodder, derfor qvittere og Skiftebrevet at underskrive og skal herved af bemeldte Mandatarer saaledes handles og foretages af dem ratihaberet[3] og ansees som handlet og foretaget af dem selv; og saa skulle de i Forhindringstilfælde være berettigede til at substituere sig en Andel.

Til Vitterlighed er denne protokol af Comparenterne, efter at være dem forelagt og af dem ratihaberet, egenhændig med Underskreven C.u s. [4]

F.S. Kinch

P.B.C. Petersen

(?) fid. Carstens

Side 94 A

Actum

Rise Præstegaard, den 4. Septbr: 1854.

Paa Skifteforsamling dags Dato blev indsat Formyndere for de forskjellige umyndige Børn.

1. Pastor Gandorph i Tranderup for datteren Cecilie Marie Petersen og Sønnen Johan Andreas Petersen;

2. Kjøbmand Hinrichsen i Ærøeskjøbing for døttrene Regitze Sophie Petersen og Ane Charlotte Petersen;

3. Copist Paaren i Ærøeskjøbing for Sønnerne Edvard og Christian Frederik Petersen;

4. Pastor Dahlerup i Ærøeskjøbing for Sønnen Andreas August Petersen og datteren Christine Petersen;

5. Postcontrahent[5] Schösler for Hans Petersen og Frederik Suhm Petersen.

6. Enken Berteline Petersen har valgt til Laugværge[6] Organist og dannebrogsmand Weber i Riise.

En ansøgning om Naadensaarets Forlængelse blev underskrevet af Enken med Laugværge, de myndige Arvingers Mandatarer og de umyndiges Formyndere.

Actum eodem die ut supra.

Ifølge Landfogderiets Commissorium saalydende:

Da Pastor Andreas August Petersen i Rise ved døden er afgaaet, efterladende sig tildeels umyndige Børn af 2 Ægteskaber, hvis aarsag bliver at foretage Skifte og deling efter saa, som committeres det Kongelige Actuarium til over Boets Eiendele at optage et lovformeligt Inventarium og Taxations Instrument; som dernæst bedes mig meddeelt.

Kongl.-Landfogderi i Ærøeskjøbing, d. 30. Aug. 1854.

Carstens.

Blev Boets Eiendele inventerede[7] og taxerede af de befalede Vurderingsmænd som følger:

Side 94 B
I Dagligstuen
1 Bord	4	-
8 Stole	8	-
1 lille Bord	1	48
1 do	1	48
1 treetages Kakkelovn	20	-
1 Sopha	20	-
1 Speil i forgyldt Ramme	5	-
1 Lænestoel med Krølhaar	10	-
Ildtøi ved Kakkelovnen	1	-
1 firekantet Speil	8	-
1 lille Theekasse	1	-
1 langt Thermometer	1	-
1 Barometer	1	-
1 Pibebræt	1	-
1 Taffeluhr	8	-
1 toetages Fyrreskab	4	-
4 Gardiner	3	-
2 Rullegardiner	2	-
I Sovekammeret
1 mørk sirtzes Overdyne	4
1 lille rødstribet do	6
1 blaastribet do	5
1 hvid linned	5
1 gulstribet linned Hoveddyne	3
1 blaastribet do	2
1 rødstribet do	3
1 Hovedmadratz		48
2 Lagener, 1 Sengetæppe	3
1 Sengested	5
1 rund Kakkelovn	18
1 rødstribet ulden Underdyne	8
1 grønstribet ulden do	6
1 blaastribet linned	6
1 sortstribet Hoveddyne	5
1 linned do	3
1 guulstribet do	3
Latas.	3
Side 95 A	188	48
2 Lagner, 1 Sengetæppe	3
Sengegardinerne	1
1 Sengested	6
1 ottedags Bornholmer Uhr	10
1 lille Bord		32
1 Servante	2
1 Spyttebakke		64
1 Toiletspeil	1
1 Fyrretræes Commode	3
1 Spillebord	1
2 Stole	1
I Børnekammeret
1 Kakkelovn	5
1 Klæderække		32
1 sortstribet Overdyne	6
1 guulstribet linned Underdyne	6
1 linned Hoveddyne	2
1 do	3
2 Lagner og Betræk	3
1 Sengested	3
1 ulden Overdyne	4
1 linned Underdyne	5
1 do Hoveddyne	3
2 gl. Hovedpuder	2
1 do Hovedpude med Betræk	1	64
Lagener og Betræk	3
1 Sengested	3
1 sortstribet Overdyne	2
1 linned Underdyne	3
1 Hovedpude	1
2 Lagener og Betræk	2
1 Sengested	1
3 Træstole, 1 Skammel	1
2 Stole med Betræk	1	48
1 løs Hylde		16
1 Skilderi		16
Lats	279	32
Side 95 B
I Kjøkkenet
1 Bord		64
3 Træstole, 1 Skammel	1
1 Fyrbækken	3
1 Messing Tragtkande	1
1 Messing Theekjedel med Comfyr	3
1 Messing Theepotte	1
1 Theepotte		32
1 Kobberconfÿr	3
1 Kobber Buddingform	1
1 Messing Dørslag	2
1 do		64
1 Kobber Kageform	2
1 Messing-Randform og 1 lille Messingplade		64
10 Par Theekopper		80
6 Spølkummer		32
2 Fløde krukker, 1 Glasassiet, 1 Saltkop		64
1 Kobbergrÿde med Laag	3
1 do Theekjedel	2
1Messing Haandkjedel	3
1 Konfyrindretning	25
2 Messing Lÿsestager	2
2 do	1
2 do	1
1 Malmmorter med Støder	4
1 Messing Strygejern	1
1 Kobber Theemaskine	1	48
1 Messing Strygejern		64
1 Blik Kaffekande og Kaffedaase		64
6 Tintallerkener, 1 Tin fad, 13 (pund?)	2
1 Præsenterbakke		32
1 mindre do		32
1 Kobbertheekjedel	3
15 Par Knive og Gafler	6
I Spiisekammeret
1 Strygejern	3
1 do	2
1 do	1
Latas	363
Side 96 A
1 Pibejern		32
1 hvidt Fad		32
3 Grynbøtter		32
2 Vandkander, 1 Fad		16
15 Viinglas	1	32
1 Flødekande, 1 Platmenageglas og Sennepskop	1
1 hvid Terrin med Laag, 1 Syltekrukke		48
4 Mælkefade		32
1 Ørekrukke		48
8 hvide Talerkener		32
2 ovale hvide Fade		32
1 Haarsold[8]		32
2 Kageforme		32
2 Blomsterpotter		16
1 Steenkrukke		32
1 guul Terrin med Laag		48
1 brun Brødbakke		48
1 Vaskefad, 1 Vandkande		48
1 hvidt Fad, 1 Syltekrukke		48
1 Spiisekammerbord med Stole	2
1 grønmalet Skab	1
14 løse Hylder	1	16
I Folkestuen
1 Bord	3
2 Bænke		32
1 rødstribet ulden Overdyne	3
1 gulstribet linned Underdyne	4
1 linned Hoveddyne	2
1 sortstribet do	2
2 Lagener	3
1 Sengested	2
2 løse Hylder		16
2 Stole		32
I Bryggerset
1 indmuret Kobberkjedel	25
1 Bryggekar	2
Lats	422	64
Side 96 B
1 Bryggekar
1 Øreballie	2
1 do	1
1 Melkespand		16
1 hvidt Fad og 6 Talerkener		32
2 Syltekrukker, 2 Potter		48
1 Kobber Kasserolle	1
1 Hakkebræt, 1 Skjærebræt		16
1 Stegegryde med Laag	3
1 lille Gryde		32
1 do		80
1 do	1
1 Deigtrug		80
1 aflang Kobberkjedel	8
1 gl. Kjerne		48
1 Øltragt, 1 Ølhalvtønde	1
1 do		48
1 Halvanker		32
1 Bradpande		48
1 Tærtepande	1
1 Vask	1
1 Bord		48
1 Jernpande		80
1 do		64
1 do		32
2 løse Hylder		16
1 Trefod		32
2 Tærskler (til at slå med vasketøj, korn)		16
1 Skjødsel med Rag		32
2 Mælkespande, 1 Tragt	1	64
1 Trefod		16
2 Karblokke	1
1 Vandtrug		80
2 (?), 1 Blikskaal		48
1 Vaskebord		80
I Gangen
1 Klædeskab af Eeg	20
1 Slagbord med Fløin (fløjl?)	1
Lat.	481	32
Side 97 A
I Kjælderen
26 Flasker	1
1 Øltønde	1	48
1 do	1	48
1 Tendstaal		48
1 Kasse, 3 gl. Ankre		32
2 løse Brætter		32
36 Fade	3
8 Melkehylder	3
1 gl. Skaal		32
1 glt. Bord		64
1 Flødespand		80
1 Halvanker		32
1 Saltetrug	5
1 Salttønde		64
1 do		64
1 Halvanker		48
1 Huggeblok		16
1 Smørtrug		16
2 Steenkrukker	1
2 do	1
2 Potter		32
18 Flasker		64
100 do	6
3 Steenkrukker	1	48
3 sorte Potter		48
3 Ølkrukker		64
3 do		64
2 Smørfjerdinger	1
2 Ankere	1
I et Skab i Dagligstuen følgende Sølvtøi
1 Bæger, 9 Lod	6
1 do, 7½ Lod	4	64
11 Theskeer, 9½ Lod	6	32
4 Sølvskeer, 15½ Lod	10	32
9 do, 31 Lod	20	64
13 do, 31 Lod	20	64
4 Potageskeer, 1 Theeskee, 31 Lod	20	64
1 Gaffel, 1 Peberdaase, 1 Flødeskee, 13 Lod	8	64
2 Flødeskeer, 1 Kageskee, 1 Strøskee, 9½ Lod	6	32
1 Sukkerskaal, 1 Punseskee (punch), 1 Sukkertang, 1 Saltbøsse	3
Lat.	623	48
Side 97 B
1 Police for Meublers og Effecters ring samt
gelses
for Børnenes Mødrene-Arv af 1ste Ægteskab, bleve vedlagte Acterne.
Nordre Loe
1 glt. Kar	1
8 Sække	4
5 Forke	1
1 Ballie		16
3 Pleile, 2 Halmtræer, 2 River		48
Tærskeloen
1 Tærskemaskine, 1 Hakkelsemaskine, 1 Kornrensningsmaskine, 1 Kjernemaskine, med Huus	240
2 Jernstænger	2
Hestestalden
1 brun 12 Aars Hest	80
1 rødhodet Hoppe	64
1 sort Hest, 10 Aars	80
1 do, 11 Aars	80
Slydere[9] over Stalden
1 Sæt Seletøi	8
1 do	8
Foderloen
1 Sæt Seletøi	16
1 Ridesadel	5
1 gl. do		48
Saug		48
Noget glt. Jern	1
6 Rapsknive	1	48
1 Jernrive		32
Noget Kvætøir		32
3 Rapsgafler		48
2 Hyppejern		32
1 Sold, 1 Skuffe, 1 Moggreb		48
1 Huggeblok		16
Slydere		48
Karlekammeret
1 blaastribet Overdyne	3
1 sortstribet Underdyne	3
Lat.	1227	32
Side 98 A
1 hvid Hoveddyne	2
1 Hovedpude	1
2 Lagner	2
1 rødstribet Overdyne	3
1 blaastribet Underdyne	3
1 do Hoveddyne	2
1 rødstribet do	1
2 Lagner	2
1 Lygte		16
Kostalden
1 Foderhæk, 1 Krybbe	1
7 Kotruge	4
2 Skjærekister	2
1 gl. Spade, 1 Stanggøs		48
Slydere over denne Stald	2
Tørrerummet
1 Ploug	8
1 Harve	4
1 Ploug	5
1 Træhammel		48
1 gl. Mærgelkasse		48
Slydere	4
Porten
1 Hestvogn med Læssetov, Biringer (?), Fjælle og Reeb	50
Svinestien
1 gl. Ploug	2
1 Spand		32
1 gl. Steenvogn	1
2 Svinetruge		48
Huggerummet
1 Snittebænk		48
2 Øxer	1	32
2 Jernkiler		48
1 Steenmukkert	1
1 Mergelhakke	1
1 Buldsaug	1	48
1 Jernborskaft		32
Lat:	1335
Side 98 B
Vognporten
1 Fjællevogn med 2 Stole	50
1Wienervogn	50
1 Tromle	3
1 Skagletøi		32
1 gl. Agestol		32
1 Tjærepøs		32
2 gl. Porte	2
Nogle gl. Gaasehække		32
2 Skuffejern, 1 lille Rive		48
1 Møghakke		16
2 Kværnsteen		64
Hønsehuset
Slydere	1	32
1 Slibesteen	1	48
Værkstedet
1 Høvlebænk	2
1 Dreielad	4
1 Skruesnit	1
10 Lægthøvle	1
2 Høvle, 1 Strikmaal		48
1 Trævinkel, 1 Tommestok		48
1 lille Stiksaug, 1 Spaanekniv		48
1 Jernpande		48
1 Skruestikke, 1 Fileklo	2
1 Øxe, 1 Knibtang, 1 Jernvinkel	1
1 Harve, 1 Skadenæb, 1 Tang		48
4 Huggejern, 1 Sieklinge		48
2 Raspe, 2 File, 2 Stiksauge		32
1 Saugstilling, 1 Huggejern, 1 Passer, 1 Muurskee		48
1 Saug		32
1 gl. Brændesaug, 1 Stiksaug, 1 Naver	1
1 Kløvsaug	1
1 Skab med Skramleri	2
1 Skab til Haandværktøi		32
Rullestuen
1 Rulle med Stokke	5
Kapellaniet[10]
1 Bord med Skuffe uden Blad		32
1 Kanonkakkelovn	5
Lat.	1475	32
Side 99 A

2 Havebænke	3
1 Skjeppe	1
1 gl. Flueskab		16
1 Blikvandkande	1
Loftet derover
1 Kane med Tæppe og Mat	12
1 Deel Skramleri	4
I Gaard og Have
1 Vinduestrappe		48
1 Duehuus med Duer	2
1 Havehuus	5
1 Skuffeploug	2
1 Havebænk	1
2 Rapsbøre	1	32
1 Par Høstbiringer med Bundfjelle og Høsttræ	2
1	6
1 gl. do	3
1 Stige	1
1 blegrød 2 Aars Gris	16
1 do 3 Aars	18
1 blegrygget 5 Aars Kou	20
1 hvidhoved 5 Aars do	20
1 rødstjernet do med 1 Horn, 10 Aar	21
1 blegrød 12 Aars do	23
1 mørkerød 12 Aars do	25
1 lyserød 9 Aars do	25
1 mørkerød 11 Aars do	25
1 lyserød hvidrygget do , 6 Aar	28
1 do, 11 Aar	30
1 mørkerød do, 18 Aar	28
6 Faar à 4	24
8 Lam à 3	24
1 Væder	4
2 Grise à 8	16
I den røde Stue
1 rødmalet Fyrrebord	2
1 grønt Bordtæppe		48
Lates	1869	80
Side 99 B
1 Sopha	4
12 nye Stole à 2½	30
1 Lænestoel	6
1 gl. Fortepiano ønskes pro taxato af Sophie Petersen	15
1 Jernkakkelovn	26
2 Skilderier	1
Avlingen
Efter Angivelse af Gaardskarlen:
35 Traver Rug	210
6 do 12 Kj. Hvede	40
125 do Byg	500
40 do Havre	180
2 Læs Ærter	10
1½ do Vikker	6
30 Tdr. Raps	330
2 Læs Kløverhø	8
3 Læs Vikkehavre	12
I Salen
1 Pindestoel	15
deri 8 pletterede Lysestager	5
12 Flaskebrikker af Træ med Blik	2
2 Sauceskaale		48
2 Flødekrukker, 1 Spølkumme		48
1 Blomstervase, 1 Sukkerskaal		48
8 Knivebukke		32
6 Par forg. Theekopper	1	48
1 Sopha med Hestehaars Betræk	20
1 Sophabord	4
2 Spilleborde	12
1 Kommode	6
1 Taffeluhr med Fod	20
5 Bordtæpper	2
1 Skilderi		32
1 Schatol af Eg	16
2 Speile à 4	8
3 Gardinstænger med Gardiner	6
Jfr. Grethes Kammer
1 Klædereol med Omhæng	2
Latus	3369	48
Side 100 A

1 gl. Guitar		32
1 Æolus-Harpe		48
1 lille grønmalet Fyrrebord		48
1 Vaskekande med Fad		48
1 Kommodeter (kommoditeter (bekvemmelighed)?)	2
1 Fag Gardiner	2
Nordre Gjæstekammer
2 Skilderier	1
1 Speil i forgyldt Ramme	2
1 udstoppet Ørn	1
1 lille Fyrrebord		32
1 do Fyrreskab	1
1 Linnedskab	8
Heri:
1 stor og 1 mindre Borddug med 3½ dus: Servietter	20
1 Stribet Dug med 12 Servietter	6
1 Damaskes Dug med 12 do	6
1 større do 12 do	8
3 Damaskes Theeduge	4	48
5 tærnede Duge og 11 Servietter	25
11 diverse stribede daglige Duge	15
6 tærnede daglige Duge	7
12 Par nye Pudevaar	15
19 diverse Pudevaar	20
12 Hovedklæder af Dreil	2
16 stribede do à 32	5	32
18 hvide Haandklæder à 32	9
12 do à 24	3
5 Par Hørgarns Lagner	20
11 do	35
9 Par Blaargarns do	27
12 diverse Servietter	2
Arbeidsværelset
1 Tobaksdaase		16
1 Botaniseerkasse		16
1 Raadyrsgevir		16
1 Skrivepult	3	48
1 Kasse med Malersager	2
1 Barberskniv	1
Lat	3625	48
Side 100 B	3625	48
1 Kompas		32
1 lille Thermometer	1
1 Kikkert	2
1 Europas Kort	2
1 Oliemaleri (Ærøeskjøbing fra Søen)	1
1 Frankriegs Kort		32
1 Maleri af Strynø	1
1 lille Fløite	1
1 mindre do	1
1 større do med Sølvklapper	5
1 Basun	3
1 Klaphorn	3
1 Tuba	5
1 dobbeltløbet Bøsse	2
1	5
1 Skjermbræt	1	48
1 Hanepidsk		32
1 Bogreol	1
1 do	1
1 mindre do		48
1 Krudthorn, 1 Hagelpung		16
8 Ruller (Trepeter?)	5	32
1 Rulle T papir	1
1 Parti Musikalier	1
5 Landkort	1	48
1 lille Skrivebord	2
1 gl. Harpe med Kasse	1
1 brunmalet Slagbord	4
1 Lænestoel	3
(Rumriatet?)
1 gl. Comode	2
1 Jernkakkelovn med Kobbertud	16
3 Skilderier	1
5 Stole med Hestehaars Betræk	4
1 lille Bord	1
1 lille Redskabsbord		48
1 lille Speil		64
1 Vandkaraffel med Glas		48
1 Sengested	4
1 Bomulds Overdyne med Betræk	6
1 blaastribet ulden Underdyne	6
Lat:	3723	16
Side 101 A
Tr.	3723	16
1 Linned Underdyne	5
1 sortstribet ulden Hoveddyne	3
1 h do	2
1 Hovedpude med Betræk	2
2 Lagner	2
1 Sengetæppe	1
Loftet
1 Varmekurv		48
2 gl. Vinduer		48
2 hollandske Fliser		48
5 Skilderi Rammer		48
2 Jernriste	1
1 Vaffeljern	1
1 Jernplade		48
1 Tærtepande med Laag	5
1 gl. Sengested	2
1 Kurv af Straaefletning og 1 Tørvekurv		48
3 gl. Stole		48
3 Brændekurve	2
1 gl. Vugge		64
2 Terpentins Flasker		64
1 Blikskrin		16
1 Fyrfad		32
1 Fyrkasse		32
1 Steentrykkerpresse med (Beser?)	5
C. 30 Fjelle	12
4 gl. Ølankre	2
1 Dør med Fyldning	3
7 Blikkasser	1
1 lille Fjellekasse		64
1 Malekasse	1
12 Malttørrebrædder	1
C. 3 Tdr. Byg	10
C. 6 Skpr. Vikker	2
C. 1 Raps	1
Loftekammeret
1 Halmtønde	2
6 Tinlysestager	2
1 Lampeglas		32
5 gl. Lysestager		32
Later.	3797	64
Side 101 B
Tr.	3797	64
1 Messingbækken	2
1 Hængelampe	6
2 Kakkelovnsrør	1
1 Æbleræk	1
1 Sabel	1
1 Spinderok	1
1 do		64
1 do	1
1 Garnvinder	1
5 Leerfade		48
1 stor Bibel paa Tydsk	1
1 Fyrrekiste	3
110 alen Lærred	20
1 Hegle		32
38 pund Hørgarn à 40 S	15	80
14½ pund Uldgarn à 40 S	6
1 Kuffert med Læderbeslag	2
1 Baad med Seil og Behør	30
4 Grise à 20 Rder	80

Bibliotheket.
1 Bibel	1
1 Tydsk do		48
1 do		16
1 glt. Testament	2
1 nyt do - , græsk		16
1 nyt do - - -		32
1 nyt do - - -		16
1 nyt do - - -		16
1 glt. Do, hebraisk		32
1 Prøve paa Oversættelse af G. T.		16
1 Oversættelse af Matth. Evang.		16
1 Michaeli, Concordants		48
1 Kirkeritual		48
1 do		48
1 (R ?) Koncordia	1
1 Rudelbachs Augsborgske Konf.		48
1 Engelstofts Liturgiens Historie	1
Rosenmüllers Scholæ 1 D.	1
Baumgarten: Evang. Joh. 1 3 D	1
1 Balles Oversættelse af Pauli Breve		16
1 Bind om Tiendevæsenet	1
1 Speners Sermoner[11]		32
Later	3983	64
Side 102 A
Tr.	3983	64
1 Hertz Prædikener	1
Harms Postiller 1 2	2
1 Zetlitzs Prædikener	1
1 Veiledning til Gudsfrygt		48
1 Geist der Lobens Jesu Christi		80
Müllers Moral		48
- Apologetia		32
Müncherns Dogmehistorie		16
Hauge: Kirkehistorie		16
- Reiser		16
Rasmus Sørensen: Kirkehistorie		16
Müncherns Kirkehistorie		32
Kingo: Psalmer	1
Sturm: Morgenstunden		16
Heiberg: Thomas Kingo		48
Grundtvig: Sangværk	1
Gesangbuch		16
Do		16
Pontoppidan: Psalmebog		16
1 Bønnebog		16
1 Roeskilde Konvents Psalmebog		16
1 Bønnebog		32
1 Gesangbuch		16
1 Bundt Bøger		16
Grundtvig: Prædikener 1 2	1
Luthers Levnet		16
1 Bundt Bøger		16
Kindervater: Præsten		16
Grundtvig: Snorre	2
- Haandbog (defect)		48
1 Bundt Psalmer		32
Schartovs Breve		16
1 Bundt		16
Arndt: Geistliches Schutzkammer		48
Jensens Havebog	1
Haupt: Bibl. Konsualtext. Lexicon		16
Rohmann: Bibellæsning		16
Thisted: Paa Veien til Evigheden		16
Rasmus Sørensen: Bibelske Historier		16
1 Bundt Bøger		16
Luthers Predigten, 1 3		48
Lat	4002	48
Side 102 B
Tr.	4002	48
Diltch Predichen		32
1 Bundt Bøger		16
1 Taler		16
1 Prædikener		16
1 Taler		16
1 gudelige Bøger		16
De Troendes Skatkammer		16
1 Bundt gudelige Bøger		16
1 do		16
1 do		16
1 do		16
1 do		16
1 stort do		32
1 - - - do		16
1 - - - do		16
1 - - - do		16
1 Bundt landøconomiske do		16
1 Bundt Skolebøger		16
1 Bundt af forskjelligt Indhold		16
1 - - - - do - - - do		16
1 - - - - do - - - do		16
1 Bundt Landemods Acter		16
L. Chr. Mûllers Danm: Historie	1
1 Bundt		16
1 do		16
1 do		16
Christelig Samler		80
Haandbog for Landmænd		48
Lund: Thorsengs Beskrivelse		16
Balles Religionsbered, 4 dele		64
1 Bundt af forskj. Indhold		16
1 do - - - - do		16
1 do - - - - do		16
1 do - - - - do		16
1 do - - - - do		16
1 do - - - - do		16
1 do - - - - do		16
1 do - - - - do		16
1 do - - - - do		16
Christian V. danske Lov		48
Lat:	4012	16
Side 103 A
Tr.	4012	16
Naturens Bog	2
Lehrbuch der Steindrückerei	2
Tielke: Beiträge zur Kriegskunst		16
134 Heften deutscher Classiker	4
1 Bundt		16
1 do		16
1 do		16
1 do		16
23 Hefter theol. Maanedsskrift	2
1 Bundt		32
1 do		16
1 do		16
Latinsk Lexicon		64
1 Bundt Skolebøger		16
Nordisk Kirketidende	5
Nogle Hefter af Lindbergs Oversættelse af Biblen		16
Meyers Universum	10
Hos Portcontrahent Schøsler haves til gode	50
Hos Pastor Ishøj i Bedsted	50
Fornævnte Schøsler samt Landfoged Carstens haver til godehavende hos Boet, som senere vil opgjøres.
Præstegaarden skal indløses med	800
	4939	64
Da Intet mere fandtes af inventar og Boets Behandling nu i dag kunde remmes videre, blev hermed sluttet. Carstens. Steenstrup
Weber
Enkens Laugværge
V. Dahlerup
M. Winther
C.C. Hinrichsen
H.H. Paaren
C.S. Schösler
J.J. Moritzen
Peder P.Hansen

Side 103 B

Actum

Ærøeskjøbing Raadstue, den 27de Sept Ao: 1855

Dags Dato blev afholdt Skifteforsamling i Pastor Petersens Dødsboe.

Der blev vedtaget:

at det i Haven staaende Lysthuus modtages af den tiltrædende Præst, Pastor Rasmussen, for halv Taxation, altsaa for 2rd. 48s.
Præstegaarden overtages til 1ste Mai 1856 af Pastor Rasmussen; da Naadesaaret imidlertid først er udløben den 28 de Juli næste Aar, bliver der af Pastor Gundorph og Pastor Dahlerup samt Organist Weber at affatte et skriftligt Forslag over hvorledes Indtægterne og Udgifterne i saa Henseende bliver at beregnes.
Der foranlediges snarest mueligt et Syn over Præstegaarden.
Tiendebyggen, forsaavidt den tilhører Boet, bliver snarligt at bortsælge ved offentlig Auction.
Alle Formyndere ere enige i, at Johan Petersens nødvendige Udgifter til hans Studeringers Fortsættelse udredes af Boet til dettes Slutning, ligesom de Omkostninger, som maatte paadrages ved de øvrige Børns Opdragelse.

Carstens Steenstrup

V. Dahlerup

H.C. Gundorph

M. Winther

Weber

H.H. Paaren

C.S. Schösler

Side 104 A

Ærøeskjøbing Raadstue, den 1ste August 1856.

Dags Dato afholdtes Skifteforsamling.

Med Pastor Rasmussen blev indgaaet det Forlig angaaende hans Mellemværende med Boet, at han betaler til Boet 700rd. (syv Hundrede Rigsdaler), og overlages til Boet hele Rapsens Værdi for immer, imod at han beholder Aarets hele øvrige Vinteravl Hermed er hele Mellemværendet med Boet for hans Vedkommende afgjort, og betaler Pastor Rasmussen fra i dag af alle Kaldets Udgifter.

Angaaende Enkens Mellemværende med Boet, da er dette i dag opgjort saaledes, at hun erholder til gode hos Boet den Sum 1269rd.76s. ( et Tusinde To Hundrede og Tresindstyve og Ni Rigsdaler 76 S.) hvoraf dog 228rd 9sudbetales særskilt af Actumviatet.

Fra Eiendele, som tilhøre Boet, maa adskilles hvad Enken tilkommer alene i Hushold til Kongelig Resolution af 16. Juli 1855:

a. for Tiende 1854			2888rd	32s
b. for Raps 1855			386rd
Summa			3219rd	32s
Herfra drages:
Omkostningerne ved bemeldte Tiendes Auction	145rd	93s
Og for bemeldte Rapsauction	24rd	14s
1% Depositegebyr af 3219rd 32s	32rd	19s
			202rd	30s
Af Resten			3017rd	21s

Har her den 13. Oct. 1855 modtaget	2000rd
29. Nov. 1854 til Justitsraad Carstens	475 rd	21 s
18. Dec. 1854 til Schösler	313 rd	66 s	2788 rd	87 s
Enkens Rest			228 rd	11 s
Udbetales af Actuarietet
Side 104 B
Boets Activer ere:
1. for en Lystbaad			50 rd
2. ½ Tiende i 1855			1674 rd	86 s
3. Løsøret			2510 rd	90 s
4. Rapsen skal indkomme med			425 rd
5. Pastor Rasmussen skal betale			700 rd
6. Pastor Ishøy i Bedsted uden Renter			50 rd
7. Jens Rasmussen Brink			77 rd
med Renter			1 rd	80 s
			5489 rd	64 s
Passiverne ere derimod:
til Enken skyldes efter Overenskomst			1041 rd	65 s
Børnenes ikke udbetalte Mødrenearv			933 rd	32 s
til Schösler skyldes for Tiden fra 28. Juli 1855 til 1. Aug. 1856			208 rd
til Johan Petersen er betalt til hans Opdragelse			400 rd
			2583 rd	1 s

Desuden Udlæg og Omkostninger ved Boets Behandling.

Boets Opgjørelse ansættes til næstkommende Tiirsdag Eftermiddag den 5. August, Kl. 3.

Hermed sluttet for i dag.

Underskrevet af:

Carstens. Steenstrup.

V. Dahlerup.

Weber.

Winther.

C.F. Schösler.

Paaren.

Ærøeskjøbing Raadstue, den 5. August 1856.

Dags Dato blev ovenstaaende Boe optagen til Slutning saaledes:

Omkostningerne ved Boets Behandling ere:

Side 105 A

1.	i Anledning af Auctionen over det Boet tilhørende halve Tiende i 1855:			Rdlr.	s.
	Kommissorium med Stempelpapir			1	70
	Bytjeneren				26
	Trommen				26
	Registrets Udfærdigelse				26
	St. Papir				12
	4 % Salair af 1674 rd 86 s			67
	½ % Skat af samme Sum			8	36
	12 Plakater à 13 s			1	60
	Degnene				78
	Protocollens Førelse				51
				80	1
2	i Anledning af Auctionen over Boets Meublement med videre Indbo:
	1ste Optagelsesforretning	2 rd	38 s
	Diæter til Copisten		77 s
	Landtjeneren		26 s
	Vognleie	1 rd	58 s
	20 Bekjendtgjørelser til 1ste Auctionsdag	2 rd	68 s
	Degnene		78 s
	Landtjeneren		26 s
	Kommissorium med St. Papir	1 rd	70 s
	Vogn til 1ste Auctionsdag	1 rd	58 s
	Diæter til Actuaren	1 rd	58 s
	Do - - Copisten		77 s
	Ny Bekjendtgjørelser til 2 Auctionsdage	2 rd	58 s
	Landtjeneren i 2 Dage		52 s
	Degnene		78 s
	Protocollens Førelse i 3 Dage	1 rd	57 s
	Registrets Udfærdigelse 26 Ark in Duplo à 26 s	7 rd	4 s
	1 Taxator de 3 Auctionsdage à 77 s	2 rd	39 s
	1 do i 1 Dag à 77 s, 4 à 1 rd	4 rd	77 s
	Diæter til Actuaren de 2 sidste Auctionsdage	3 rd	20 s
	Do - Copisten	1 rd	58 s
	2den Optegnelsesforretning før de 2 sidste Auctionsdage	2 rd	38 s
		41 rd	69 s	80 rd	1 s

Side 105 B
Tr		41 rd	69 s	80	1
	Diæter til Actuaren	1 rd	58 s
	Do Copisten		77 s
	Landtjeneren		26 s
	Vogn	1 rd	58 s
	Vognen de 2 Auctionsdage à 2 rd 26 s	5 rd	52 s
	St. Papir til Registret, 3 Ark à 80 s	2 rd	48 s
	Bytjeneren for at udbringe 22 Regninger à 3 s		66 s
	Landtjeneren for at udbringe 1118 do à 4 s	4 rd	88 s
	4 % Salair af 2510 rd 90 s	100 rd	42 s
	1 % Skat af samme Beløb	12 rd	53 s	171	61

3	i Anledning af Rapsauctionen 1856:
	10 Bekjendtgjørelser	1 rd	34 s
	Degnene		78 s
	Diæter til Landfogden	2 rd	13 s
	Do - - Actuaren	1 rd	58 s
	Protocollens Førelse		51 s
	Udfærdigelse med St. Papir		38 s
	4 % af 425 rd	17 rd		23	80

4	øvrige Skifteomkostninger:
	Kommissorium til Inventering med St. Papir	1 rd	70 s
	Inventering	2 rd	38 s
	Udfærdigelse af Inventaret, 24 Ark à 26 s	6 rd	48 s
	Stempelpapir	1 rd	24 s
	Taxatorerne	1 rd	58 s
	Landtjeneren		26 s
	Befordring	1 rd	32 s
	Diæter til Landfogden	2 rd	13 s
	Do - - Actuaren	1 rd	58 s
	Do - - Copisten		77 s
	10 Formynderes Indsættelse	16 rd
	5 Formynderbreve à 38 s	1 rd	94 s
	Stempelpapir	2 rd	8 s
	Protocollation	3 rd	18 s
	29. Sept. 1855 Termin	2 rd	38 s
	Landtjeneren		26 s
		45 rd	52 s	275	46
Side 106 A
Tr		45 rd	52 s	275 rd	46 s
1 Aug. 1856 Termin		2	38
Landtjeneren			26
Stævninger til samme		1
2 Fuldmagters Udstedelse		2	90
St. Papir			80
2 Afskrifter deraf			38
St. Papir til en Ansøgning			40
Udlagt for Brandpolicen i 1 ¼ Aar		9	94
Indcassationsgebyr af 750 rd		7	48
Overdragelse af en Obligation til en Arving			51
2 % Skiftegebyr af 2900 rd		58
St. Papir til Skiftebrevet		21	80
Skiftebrevets Udfærdigelse		8	12
Landtjeneren			26	160	3
				435	49

Samtlige Activer efter Opgjørelsen af 1ste August.				5489	64
Passiverne efter samme Opgjørelse		2583 rd	1 s
og for Boets Behandling m. M.		435 rd	49 s	3018	50
		Af Resten		2471	14
faaer Enken 2/21				235	33
			Af	2235	77
Beregnes ½ % Skatten med				11	17
				2224	60
deles imellem Børnene i 19 Pigelodder à 117 rd 84/19 s
saa at

Side 106 B
Datteren Margrethe Dorothea, gift med Pastor Kinch i Løit, erholder 1/19			117	8 4/19
Sønnen Peter Bogislaus Carstens Petersen 2/19			234	16 8/19
og Mødrenearv			133	32
			367	48 8/19
med Fradrag af for 1 Fløite			5
			362	48 8/19
Datteren Cecilie Marie Petersen			117	8 4/19
og Mødrenearv			66	64
			183	72 4/19
Sønnen Johan Andreas Petersen			234	16 8/19
Mødrenearv			133	32
			367	48 8/19
Datteren Regitze Sophie Petersen			117	8 4/19
og Mødrenearv			66	64
			183	72 4/19
efter Fradrag for 1 Fortepiano			15
			168	72 4/19
Datteren Ane Charlotte Petersen			117	8 4/19
og Mødrenearv			66	64
			183	17 4/19
Sønnen Andreas August Petersen			234	16 8/19
og Mødrenearv			133	32
			367	48 8/19
Sønnen Eduard Petersen			234	16 8/19
og Mødrenearv			133	32
			367	48 8/19
Sønnen Christian Frederik Petersen			234	16 8/19
og Mødrenearv			133	32
			367	48 8/19
Datteren Christine Petersen			117	8 4/19
og Mødrenearv			66	64
			183	72 4/19
Sønnen Hans Petersen blot Fædrenearv			234	16 8/19
Sønnen Frederik Suhm Petersen ligesaa			234	16 8/19

Side 107 A

Efter Omstaaende modtager Enken Berteline Petersen i Arv			235	33
i Tilgodehavende hos Actuarietet			228	11
i Tilgodehavende hos Boet			1041	65
			1505	13
som berigtiges saaledes:
Hun modtager hos Pastor Rasmussen de af ham skyldige	700 rd
af Jens Madsen Bødker i Ærøeskjøbing de af ham skyldige	425 rd
af Pastor Ishøy i Bedsted	50 rd
hende udlægges en Obligation af J.R. Brink i Ærøeskjøbing	78 rd	80 s
hun liquiderer en Auctionsregning med	154 rd	18 s
og modtager contant	97 rd	11 s	1505	13

Gjælden til Schösler og de øvrige Arveparter ere udbetalte contant til Arvingerne, resp: deraf Mandatarer eller Laugværger, hvorhos bemærkes, at i stedet for C.C. Hinrichsen er indsat til Formynder for Regitze Sophie Petersen Pastor Gundorph og for Ane Charlotte Petersen Copist Paaren.

Hermed sluttet og underskreven

Carstens Steenstrup

Weber

Dahlerup

Gundorph

Winther

Paaren

C.S. Schösler

Han blev gift med (1) Anne Charlotte Carstens #3051, gift 29-10-1829 i Ærøskøbing sogn, Ærøskøbing kommune,^{^[xxiv]} * 06-08-1808 i Ærøskøbing sogn, Ærøskøbing kommune,^{^[xxv]} (datter af Peder Bogislaus Carstens #3078 og Margrethe Dorthea Tilemann #3079) døbt 12-08-1808 i Ærøskøbing kirke, Ærøskøbing kommune,²⁵ 23-11-1848 i Store Rise, Rise sogn, Ærøskøbing kommune,^{^[xxvi]} begravet 30-11-1848 i Rise kirke, Ærøskøbing kommune.²⁶

Anne: Ved dåben:

Født den 15de Pige.

August. (1808)

D. 6te født og d. 12te døbt den Datter af Hr Landfoged Peter Bogislaus Carstens og Hustrue Margareta Dorethea Tilemann som blev kaldt: Anna Charlotta.

Fadd: Mads: Karen Trojel b.B. Jomfrue Thonboe, Kammerraad Hennings Kapitain v. Harttvieg, Ungk: Albert Christensen Petersen.

Introd: d: 18 Septbr (s. Aar?)

Hendes konfirmation er ikke fundet i Ærøskøbing kirkebog.

Ved vielsen:

Anno 1829 d: 26de October blev anmeldt at Sognepræsten paa Strynøe agtede at ægtevie Andreas August Pedersen døbt 25de Juni 1802 - Frøken Anne Charlotte Carstens født 6te August 1808, der forevistes Kongel Bevilling til hjemme-Viels. dat Kjøbenhavn 24de October 1829. Ligel Brudens Konfirmations Attest som bevidnede at hun er vaccineret af C.A. Møller d 6te Decb 1808. Brudgommens Vaccinations Attest var ikke tilstede, men vil blive foreviist inden Vielsen.

Ved begravelsen:

Død d 23. Novbr. 1848

Begravet d. 30. Novbr.

Anne Charlotte Petersen født Carstens

Sognepræsten Petersens Hustru i Rise Sogn

Børn:

i. Margrethe Dorthea⁵ Petersen, #8798, * 11-10-1830 i Strynø sogn, Rudkøbing kommune,^{^[xxvii]} døbt 24-10-1830 i Strynø kirke, Rudkøbing kommune,²⁷ 14-06-1878. Ved dåben:

Født den 11 te Octbr 1830

Margrethe Dorthea Petersen

Døbt i Kirken den 24de October 1830

Forældre: F Herr Pastor A.A. Petersen M Madame Anne Charlotte Carstens, b. Strynøe.

Faddere:

1. Frue Etatsraadinde Carstens fra Ærøskøbing b. Barnet

2. Jfr Cathrine Petersen fra Ærøeskjøbing

3. Etatsraad Landfoged Carstens fra Ærøeskjøbing

4. Herr Skolelærer Johan fra Marstal

5. Advocat HE Carstens fra Ærøeskjøbing

Oplysningerne vedrørende ægteskab og død er fundet på internettet på adressen www.vinbjerggaard.dk.

Hun blev gift med Frederik Suhm Kinch #10827, gift 22-12-1852.

ii. Peter Bogislaus Carstens Petersen #7614, * 31-01-1833 i Strynø sogn, Rudkøbing kommune,^{^[xxviii]} døbt 24-04-1833 i Strynø kirke, Rudkøbing kommune,²⁸ 1908.²

Strynø Kirkebog 1833-55. Opslag 3. Pag. 2, nr. 1

Ved dåben:

Aar og Datum 1833 den 31te Januarii

Peter Bogislaus Carstens Petersen

Dåben 1833 den 24. April i Kirken.

Forældre: Fad. Hern Pastor Andreas August Petersen Sognepræst M. Mad. Anne Charlotte Carstens b. Strynøe

Faddere: 1. Peder B. Carstens Etatsraad og Landfoged paa Ærøe

2. Jfr. Birgitte Pederstrup fra Ærøeskjøbing

3. Herr (?) Propietair paa Ærøe

4. Hr Cand. juris G. Carstens (?) paa Ærøe

5. Studios. juris August Carstens fra Universitetet i Kiel.

Hvor anført i det almindelige Jevnførelsesregister: Fol.278 (?)No 1 1833.

iii. Cicilia Marie Petersen #7615, * 11-06-1834 i Strynø sogn, Rudkøbing kommune,^{^[xxix]} døbt 23-07-1834 i Strynø kirke, Rudkøbing kommune.^{^[xxx]}

Ved dåben:

1834

Født den 11te Junii

Cicilia Maria Petersen

Dåb den 23de Julii 1834 i Kirken

Forældre: Fad. Herr Pastor Andreas August Petersen, Sognepræst Med. Mad. Anne Charlotte født Carstens - b. Strynøe

Faddere: 1. Kirsten Marie Nissen b. B.

2. Frøken Margrethe Dorothea Carstens

3. Albrecht Christensen Petersen

4. Advocat Hans B. Carstens

5. Ungkarl (?) fra Ærøe

iv. Johan Andreas Petersen #7618, * 20-10-1835 i Strynø sogn, Rudkøbing kommune,^{^[xxxi]} døbt 04-11-1835 i Strynø kirke, Rudkøbing kommune,³¹ 09-06-1908.²

Ved dåben:

Født 1835 d. 20de Oct. Johan Andreas Petersen

Dåben 1835 d. 4de Novbr, i Kirken.

Forældre: Fad. Andreas August Petersen Stedets Sognepræst Mad. Anne Charlotte født Carstens

Faddere: 1. Christian Johan Skolelærer Johans Kone i Marstal b. B

2. Jfr. Petrea Rath fra Ærøekjøbing

3. Herr Pastor Johansen, Kapellan til denne menighed

4. Forpagter Peter Bogislaus Carstens til (?) paa Ærøe

5. Kjøbmand Hendrikssen (?) fra Ærøekjøbing

v. Regitze Sophie Petersen #7616, * 11-09-1837 i Strynø sogn, Rudkøbing kommune,^{^[xxxii]} døbt 27-09-1837 i Strynø kirke, Rudkøbing kommune,³² 12-01-1861.²

Ved dåben:

(Født) 1837 den 11te September Regitze Sophie Petersen

Dåb den 27de September i Kirken

Forældre: Fad. Andreas August Petersen, Sognepræst paa Strynøe Mod. Anne Charlotte , født Carstens b. Strynøe

Faddere: 1. Regitze Sophie Petersen, (?) Albert Petersens Kone fra Ærøeskjøbing

2. Skolelærer og Kirkesanger (?)

3. Skolelærer, Herr Johansen, Marstal

4. Herr(?)

5. Jomfrue Kirsten Møller fra (?)

vi. Anne Charlotte Petersen #7617, * 06-08-1839 i Strynø sogn, Rudkøbing kommune,^{^[xxxiii]} døbt 01-08-1839 i Strynø kirke, Rudkøbing kommune,³³ 12-01-1898.^{^[xxxiv]} (Født)1839 den 17de Juli

Anne Charlotte Petersen

Dåb den 1ste August 1839 i Kirken

Forældre: Fad. A.A.P. Sognepræst paa Strynøe Mod. A.C.C., b. Strynøe

Faddere: 1. Erhard Meier Sognepræst Havrebjerg og T. Menigheder Sjælland

2. Skolelærer Herr Johans Hustru Marstal

3. Her Johan Skolelærer i Marstal

4. Skolelærer (?)

5. Kapellan (?).

Hun blev gift med Peter Sandberg #8797, gift³⁴ stilling: landmand i Løjt sogn, Aabenraa.³⁴

5. vii. Andreas August Petersen #3052 * 05-04-1841.

viii. Edvard Petersen #8799, * 08-09-1843 i Store Rise, Rise sogn, Ærøskøbing kommune,^{^[xxxv]} døbt 09-10-1843 i Store Rise, Rise kirke, Ærøskøbing kommune.³⁵ Ved dåben:

Født 8. Septbr. 1843

Eduard Petersen

Døbt 9.Octbr. i Kirken

Forældre: Sognepræst for Rise Menighed Andreas August Petersen og Hustr Anne Charlotte fd. Carstens

Faddere: baaren af Barnets Moder Anne Charlotte Petersen. -(?) Proprietair Müller; (?)

Andre tydelige navne er Andersen, Hansen.

d. (ukendt dato), USA.

ix. Christian Frederik Petersen #8800, * 11-04-1844 i Store Rise, Rise sogn, Ærøskøbing kommune,^{^[xxxvi]} døbt 02-06-1844 i Store Rise, Rise kirke, Ærøskøbing kommune,³⁶ 20-04-1870.² Ved dåben:

Født 11.April 1844

Christian Frederik Petersen

Døbt 2. Juni i Kirken

Forældre: Sognepræst til Rise Andreas August Petersen og Hustr Anne Charlotte født. Carstens

Faddere: Baaren af Lm. Jens Erichsens Hustr. i N. Rise - Mds. Lm. Jens Erichsen, Lm. Jens Christensen Pedersen, Lm. og (?) Ped. Rasmussen alle i N. Rise - Ungk. Hans Wilh. Lundtang, Jfr. Egidia Christensen i N. Rise.

x. Christine Petersen #10828, * 11-01-1846 i Rise sogn, Ærøskøbing kommune,^{^[xxxvii]} døbt 22-02-1846 i Rise kirke, Ærøskøbing kommune,³⁷ 13-12-1906.² Ved dåben:

Født 11. Januar 1846

Christine Petersen

Døbt 22. Febr. i Kirken

Forældre: Sognepræst til Rise Andreas August Petersen og Hustr Anne Charlotte født. Carstens

Faddere: baaren af Madame Ishoÿ i Marstal Fadd. Møller Otto Ludvig Clausen, (?) Skolelærer Ishoÿ i Marstal. Styrmand Joh. Andr. Ishoÿ i Marstal - Jfr. Helene Clausen Ærøeskjøbing Mølle.

Han blev gift med (2) Hansine Berteline Christiane Augusta Bertelsen #7619, gift 16-12-1849 i Rise kirke, Ærøskøbing kommune,^{^[xxxviii]} * 12-09-1831 i Dunkær, Rise sogn, Ærøskøbing kommune,^{^[xxxix]} (datter af Hans Bertelsen #7620 og Ane Margrethe Schørler #7621) 28-01-1903.²

Hansine: Han blev gift 2. gang 12 dec 1849 med Hansine Berteline Christiane Augusta Bertelsen (født 1830), datter af skolelærer i Dunkjær Rise Sogn Hans Bertelsen og hustru Margrethe Schørler, i dette ægteskab 2 sønner og 1 datter.

Børn:

xi. Hans Pedersen #10829, * 03-10-1850 i Rise sogn, Ærøskøbing kommune,^{^[xl]} døbt 03-11-1850 i Rise kirke, Ærøskøbing kommune,⁴⁰ 22-06-1918 i Fredericia.² Ved dåben:

Født d. 3. Octbr. (1850)

Hans Pedersen

Døbt d. 3. Novbr i Kirken

Forældre: Sognepræsten i denne Menighed Andreas August Pedersen og Hstr. Hansine Berteline Christiane Augusta født Berthelsen i St. Rise

Faddere: Baaren af Barnets Moder

Kristen Pedersen Gdr. i St. Rise

(?) Hans Albertsen i Thorup

(?) Mads Olsen ibid.

hr Lars Rasmussen i St. Rise

Ungk. Erik Pedersen Eriksen I St. Rise

Karen Pedersen ibid.

Valdemar Boldsen ibid.

Pig: Jfr. Christiane Bertelsen ibid.

Jfr. Marie (?) ibid.

jfr. Marie Wolf fra (?)

xii. Frederik Suhm Petersen #10830, * 03-03-1852 i Rise sogn, Ærøskøbing kommune,^{^[xli]} døbt 12-04-1852 i Rise kirke, Ærøskøbing kommune,⁴¹ 12-03-1929 i Horne sogn, Fåborg kommune.² Ved dåben:

Født d. 3. Marts. (1852)

Frederik Suhm Petersen

Døbt d. 12. April i Kirken

Forældre: Sognepræsten til Rise Andreas August Pedersen og Hstr. Hansine Berteline Christiane Augusta født Berthelsen i St. Rise

Faddere: Baaren af Margrethe Dorthea Pedersen, Datter af Sognepræst Petersen til Rise Menighed

(Resten af fadderne er vanskelige at læse. Red)

xiii. Anne Petersen #10833, * 30-10-1853 i Rise sogn, Ærøskøbing kommune,^{^[xlii]} døbt 30-11-1853 i Rise kirke, Ærøskøbing kommune,⁴² 23-04-1954 i Rise sogn, Ærøskøbing kommune.²

Gamle stillingsbetegnelser

Oplysningerne stammer fra diverse leksika.

Aktuar	Aktuarer arbejder med forsikring. De laver bl.a. statistik for at beregne, hvor sandsynligt det er, at nogen kommer ud for en ulykke eller dør, at der opstår brand, eller at der sker tyverier. (2009)
Assessor	Ordet betyder direkte oversat bisidder. I Danmark brugtes titlen primært for juridisk uddannede embedsmænd, der udførte domshandlinger sammen med andre dommere.
Birkedommer	Tidligere også birkefoged, kaldes den embedsmand, der forestår et birk. De blev efter 1660 beskikkede af kongen. Efter indførelsen af juridisk embedseksamen kunne kun eksaminerede personer beskikkes. Oprindelig var han kun dommer, men siden 18. årh. også administrativ embedsmand
Branddirektør	Ved forordningen af 26. marts 1800 bestemtes det, at der i hvert amt skulle ansættes en af kongen udnævnt branddirektør med den dobbelte opgave at fungere som brandpoliti på landet og at være den stedlige repræsentant for den organiserede brandforsikring af landbygninger. Senere overdroges det også branddirektøren at foretage en opmåling af bygninger på landet til bygningsafgift
Etatsråd	Dansk titel, som indtil 1909, uddeltes af kongen og medførte en plads i tredje rangklasse. Rangklassen eller rangfølgen bestemmer, ved hvilket bord, man placeres, når man inviteres til middag i fx kongehuset. Rangklasse 1 omfatter de øverst placerede adelige, fx grevinden af Rosenborg. Der er 5 rangklasser. Etatsråden har ret til at indskrive sine døtre ved Vemmetofte kloster.
Fyrinspektør	Personalet ved et fyr består af fyrmesteren samt de nødvendige fyrassistenter eller fyrpassere. Der skulle holdes stadig vagt.
Krigsråd	Møde af officerer som sammenkaldes for at uddelegere ansvaret for en krigerisk handling ; ældre betegnelse for embedsmænd i krigsministerier.
Landfoged	På Ærø den øverste myndighed o. 1700-tallet

Femte Generation

Text Box: 5. Andreas August⁵ Petersen, #3052, (Andreas August⁴, Johan Andreas³, Andreas August von der² Lyh, Johan Andreas¹ Petersen) * 05-04-1841 i Strynø sogn, Rudkøbing kommune,^{^[xliii]} døbt 13-05-1841 i Strynø kirke, Rudkøbing kommune,⁴³ 19-10-1892 i Århus domsogn, Århus kommune,³⁴ dødsårsag tuberkulose, begravet 24-10-1892 i Ny kirkegård, Århus Domsogn, Århus kommune,^{^[xliv]} beskæftigelse gårdejer i Nimtofte sogn, Midtdjurs kommune,^{^[xlv]} beskæftigelse forvalter ved Katholm kalkbrud, Hoed sogn, Grenå kommune,⁴⁵ beskæftigelse købmand i Århus købstad. Ved dåben:

(Født) 1841 Den 5te April

Andreas August Petersen

Dåb 1841 Den 13de Mai i Kirken

Forældre: Fad. Sognepræst paa Strynøe Herr Pastor Andreas August Petersen Mod. Anne Charlotte, født Carstens b. Strynøe

Faddere: 1. Skipper (?) fra Marstal Rasmus Madsen Rasmussen b. B.

2. Mad. (?) Carstens (?) Kone fra Ærøeskjøbing

3. Pastor Johansen fra (?)

4. Practiserende Læge Rasmussen fra Marstal

5. Skolelærer Johan fra Marstal

Moderen døde, da han var 7 år, faderen da han var 12 år. Der var 8 søskende, disse blev optaget i slægtninges hjem. Han kom i huset hos sin moders broder, August Carstens, der var byfoged i Ærøskøbing. Efter konfirmationen kom han en tid på Herlufsholm skole, men da interesserne mere gik mod landvæsenet end mod studeringen, kom han til en større gård på Als som landvæsenselev.

1867 købte han en gård i Nimtofte ved Grenå. Denne blev dog atter solgt nogle år senere for at få en større i forpagtning. Dette skete dog ikke, da han imidlertid fik stillingen som forvalter ved Katholm Kalkbrud (Ålsø sogn. Red.), som ligger ved Glatved Strand mellem Grenå og Ebeltoft. I de 18 år, han ledede arbejdet her, udviklede forholdene sig, så der kunne beskæftiges cirka 80 arbejdere fra en begyndelse med 6 mand. Han havde til slut en kolonialforretning på Fruekirkerist 12 i Århus. (Noteret af Alfred Hansen, søn af datteren Ane Dominica. Foto af købmandsforretningen)

Fruerist 12, Aarhus

Andreas August døde af tuberkulose.

Folketælling 1. Februar 1880. Hoed sogn. Grenaa kommune. Opslag 31, Glatved Mark

1. Gaard. Familiernes antal. Personernes løbenummer. Kønnet. Alder. Ægteskabelig stilling. Trosbekendelse. Fødested Stilling i Familien

1: Andreas August Petersen. (M). 38 Aar Gift Lutheraner Strynø Husfader, Kalkbrudsbestyrer

2. Lovise Marie Petersen f. Justesen (K) 36 Aar Gift Lutheraner Lyngby Sogn, Randers Amt hans Hustru

3. Maren Carstens Petersen (K) 13 Aar Ugift Lutheraner Nimtofte Sogn, Randers Amt. Deres Børn

4. Ane Marie Sofie Charlotte Petersen (K) 8 Aar Ugift Lutheraner Nimtofte Sogn, Randers Amt. Deres Børn

5. Andrea Lovise Petersen (K) 6 Aar Ugift Lutheraner Ørum Sogn, Randers Amt. Deres Børn

6. Ane Dominica Petersen (K) 4 Aar Ugift Lutheraner her i Sognet. Deres Børn

7. Anders Marinus Hansen (M) 23 Aar Gift Lutheraner Rosmus Sogn. Tjenestefolk

8.Jensine Kirstine Rasmussen (K) 18 Aar Ugift Lutheraner her i Sognet. Tjenestefolk

Om arbejdsvilkårene for ansatte ved Glatved Kalkbrud

Og hvad faar de saa derfor? Næppe nok til det tørre daglige Brød. De arbejder 11 Timer om Dagen og næsten altid i Akkord. I disse 11 Timer kan de tjene snart lidt over snart lidt under l Kr.! Naar de ekstra hjælper til ved Udskibning tjener de noget mere: fra 25 Øre til 35 Øre i Timen i det højeste, men saa maa de ogsaa arbejde Nat og Dag. Enten bliver de efter 11 Timers Dagarbejde ved til Kl. 12, ja 2 om Natten eller de holder op Kl. 10 Aften og hviler til Kl. 2 Nat for saa atter at tage fat og blive ved ikke alene til den lyse Morgen, men ofte hele den næste Dag med. - Hvor surt at tjene det fattige Brød!

I Hytterne

De bor ikke i Paladser, de Glatved Arbejdere. Daarlige utæte Rønner gjemmer de deres Fattigdom i. I en af dem bor der en 54aarig Arbejder med 6 Børn og sin gamle Svigerfader. Konen døde for kort Tid siden efter 5 Aars Sygdom, Svigerfaderen er 77 Aar og blev for et Aar siden blind. Et af Børnene har i ca. 10 Aar ogsaa været blind og er på Blindeinstituttet i Kjøbenhavn; for Øjeblikket er hun hjemme i Ferien.

Der er Murstensgulv i den lavloftede Stue. Væggene er ru og strøgne over med Hvidtekalk, et enkelt afbleget Fotografi, et tarveligt Billede hist og her er den eneste Prydelse. Lofts-brædderne er sorte og forøgede og med uregelmæssige Mellemrum overklistrede med alle Slags Rester af gammelt Tapetpapir. Det er Støv og Snavs fra Loftsrummet, man vil holde ude hermed. Af Møbler er der kun faa og dog er det næsten et Vidunder, at de mange Mennesker har kunnet faa noget til deres Anskaffelse fra det daglige Behov. Huslejen er 24 Kr. aarlig og med ca. l Kr. Fortjeneste daglig kan man nok tænke, at det saa saare langt fra kan strække til Middagsmad hver Dag. En tyk Kile Rugbrød med lidt Fedt eller Margarine paa og dertil en Skaal sort Kaffe er den hyppigste Kost. At det forholder sig saaledes fremgaar af, at Familien spiser 3 Stykker 12 Pd.s Rugbrød om ugen. Kjød er en sjælden Gjæst inden Døre, højest driver man det til at krydre Brødet med lidt tør Centrifuge-Ost.

Hvorledes de faar Raad til at holde Klæderne paa Kroppen er helt ubegribeligt. Nydelser og de af Livets tarveligere Bekvemmeligheder, der for os andre saa at sige hører til Nødvendighederne, er noget de aldrig kjender til. - En sørgelig Tilværelse!

En trist Skjæbne

Et godt Billede af Fattigmands Lod viser den gamle, blinde Svigerfaders Skjæbne. Han er født i Kurfyrstendømmet Hessen og blev for 34 Aar siden indkaldt her til Landet af den Arbejdsgiver, i hvis Brød han siden har trællet. Ved Konens død for 10 Aar siden holdt han op at arbejde i Kalkbruddet, da han var bleven for gammel og udslidt til det strænge Arbejde. Siden den tid har den gamle Wettlaufer arbejdet i Skoven, men for den samme Arbejdsgiver, l Fjor ramtes han under Skovhugning af den Ulykke, at en Gren slog ham saa haardt i Ansigtet, at den berøvede ham Synet. Han var fra den Dag total og uhelbredelig blind.

Svigersønnen gik til Arbejdsgiveren og bad ham drage lidt Omsorg for, at den gamle blinde Stakkel, som i 34 Aar havde arbejdet for ham og var bleven Krøbling under Udførelsen af dette Arbejde, at han ikke kom til at lide alt for haard Nød den korte Tid den 77aarigc udslidte Mand kunde have tilbage. - Og hvad blev Svaret? Hvad var Lønnen for 34 Aars trælbunden Slid, for et ødelagt Helbred? - En Anvisning paa Fattiggaarden!

Han kunde komme paa Fattiggaarden, mente den rige Arbejdsherre, andet kunde han ikke gjøre for ham! Men det vilde hans fattige Svigersøn dog ikke. Den mand, der af sin Krone om Dagen forud har 6 Børn af forsørge, han tog ogsaa Byrden af den blinde Svigerfaders Underhold paa sine haardt belæssede Skuldre, det havde han lovet sin Kone inden hun døde, at hendes gamle Fader aldrig skulde komme paa Fattiggaarden og saa vil han holde det, koste hvad det koste vil.

Hvor er der Forskel paa Menneskenes Tankegang her i Verden! - Og hvor er det utroligt at disse fattige Mennesker kan kæmpe sig igjennem, som de gør. Et Eksempel. Da Konen laa syg maatte Manden betale Lægen 2 Kroner for hver Gang, han modtog et Raad af ham. Men naar Lægen selv besøgte den syge Kone, kostede det 5 Kr. Tænk, fem Dages Arbejdsfortjeneste, fem Dages Slid fra Morgen til Aften, hver Gang et af Familiens syge Medlemmer skulde nyde Lægehjælp i faa Minutter, og saa var der endda Medicin at betale, der var andre Familiemedlemmer, som skulde have Føde, Klæder og Husly.

At disse Mennesker ikke sulter ihjæl er ubegribeligt. - Og som det gaar dem gaar det alle. Rundt om i alle Hytterne mødes man af de samme rædselsfulde Billeder af Nød og Fattigdom straks man lukker Døren op. l en Bolig var der endnu snævrere til Væggen end i den foregaaende og dog levede her Mand, Kone og seks smaa Børn. De mindste var Tvillinger og sunde og raske saa de ud, hvad næsten er mere end man kan vente efter den Næring, som deres bundfattige Forældre er i Stand til at give dem.

Til Vands

Hen paa Aftenen, nar Solen forlængst er gaaet ned i Vest, gaar der en lille Skare Arbejdere for Hjulbøren og triller Kalksten ned til Vandet ad lange Planker over den lave Strand. Det gaar hurtigt, halvvejs i Trav, da det er Akkordarbejde og under det slider Arbejderen af al sin Evne for at bjærge saa meget som muligt til Føden.

Fra Hjulbøren kastes Stenene ned i en fladbundet Pram, og en Mand ror dem de 5-600 Alen ud til Skibet. Naar Søen er høj og Kattegat sender sit Bølgeslag ind mod Land, da har den Mand ikke en tør Traad paa sin Krop. Sø efter Sø gaar over ham og drivvaad maa han i den kolde Natteluft idelig ro frem og tilbage, være med til at kaste Stenene om Bord i Skibet, og tage sin Tørn med de andre Arbejdere i Land. -Og alt dette for at tjene lidt ud over den fattige Krone, som Dagens Møje byder ham.

|Ja, fik han saa endda Lov til at beholde sin Fortjeneste ubeskaaren, men nej, man lægger en Del af den som en Lænke om Benet paa ham for at holde ham fast. - For hver Kubikfavn Sten, som Arbejderen bryder løs fra Jorden holder hans Arbejdsgiver 2 Kr. af hans Fortjeneste tilbage i et Aar - fra November til November. Det kan blive 10-12 Øre om Dagen eller omkring 40 Kr. om Aaret. Og hvad det vil sige for en fattig Mand kan enhver begribe.

Men Hovedsagen er at han her har et Baand paa sig, som forhindrer ham fra at søge bort til andet Arbejde, ja i blot at værre misfornøjet og give det Luft. Gaar han nemlig fra sit Arbejde, eller han gjør Strejke, saa taber han Retten til sine velfortjente, af Arbejdsgiveren tilbageholdte Penge og faar ikke en Hvid af dem. Derved finder han sig i meget, han tør ikke give Slip paa den Snes Kroner eller mere, han eventuelt har tilgode, han skal maaske bruge dem til Husleje og ved ingen anden Udvej, og saa bøjer han sig selv for det han anser for Vilkaarlighed, og hvis han ikke til Novemberdagen netop øjner Udvej for bedre Dage, glider han atter ned i et nyt Aars Trældom og lænkcbundne Afhængighed.

Og naar han saa en Dag ikke kan mere, naar Lemmerne er stive og Helbredet ødelagt, naar Alderdommen kræver Hvile og blidere Kaar, da har han ingen anden Udvej end Fattiggaarden. Men de, hvis Brød han har ædt i de mange Aar, som Krone efter Krone har samlet Frugten af hans Arbejde, de burde befri ham herfor.

Den 4. august 1890 kunne man så læse følgende notits i samme avis: "I Anledning af vor Artikel forleden angaaende Glatved Kalkbrud, en Artikel, som er gaaet igjennem flere af Landets Blade, - er der i Dag ved "Social-Demokratens" redaktør, Hr. Wiinblad, tilstillet os 15 Kr. fra Enkefru Lovise Olsen, Kjøbenhavn, til den Familie i Kalkbrudet, som antog sig deres gamle blinde Svigerfader, den gamle Wettlaufer."

Kilde: Børge Kjær: Djurslands Kalk. 2001

Frue Kirkerist

Frue Kirkerist har Navn efter en virkelig Rist. Da Kvæg og Svin og Gæs gik løse omkring paa de gamle Byers Gader, lokkede Græsset paa Kirkegaardene Dyrene til sig, ja, det hændte i en og anden By, at Svinene rodede saa kraftigt paa Kirkegaarden, at Ligene gravedes frem. For at sætte en Stopper for sligt fandt man tidligt i Middelalderen paa at smede Riste af Jern og anbringe dem i en Træramme foran Indgangene til Kirkegaardene.

Frue Kirkerist hedder nu (2008) Klostertorvet og Frue Kirkeplads.

Webarkiv/kilde: Jens Clausen : Aarhus Bys Historie indtil 1700.

Ved begravelsen:

Død: 19, Oktober (1892) Fruekirkerist 12.

Begravelse: 24 Ny Kirkegaard.

Andreas August Petersen.

Text Box: Detaillist, født paa Strynø d. 5 April 1841 af Forældre: Sognepræst Andr. Aug. Petersen og Hustru Ane Charlotte Carstens. Gift med Louise Marie Justesen, Fruekirkerist 12. 51 Aar.

Pastor Lindhardt.

Han blev gift med Lovise Marie Justesen #3053, gift ca. 1870,³⁴ * 09-02-1843 i Lyngby sogn, Grenaa kommune,^{^[xlvi]} (datter af Hans Justesen #3087 og Marie Sofie Charlotte Viborg #3084) døbt 26-03-1843 i Lyngby kirke, Grenaa kommune,^{^[xlvii]} konfirmeret 1857 i Tirstrup kirke, Ebeltoft kommune,^{^[xlviii]} i Århus.

Lovise: Ved dåben:

Født 9de Februar (1843)

Lovise Marie Justesen

døbt i Kirken d. 26de Marts

Forældre: Huusmand og Skomager Hans Justesen og Hustr. Marie Sophie Charlotte født Viborg i Lyngby

Faddere: Jomfru O. Boje i Lyngby b. B - (?) Müller Hr Behr, begge i Lyngby Informator Vestergaard à Lykkesholm Pigen Stine Jørgensen i Lyngby

Moderen introd d. 12te Marts

Ved konfirmationen:

(1857) Lovise Marie Justesen

Forældre:: Skomager Hans Justesen og Hustrue Marie Sophie Charlotte Wiborg i Thiirstrup

Født i Lyngbÿe d. 9 Febr. 1843

Kundskaber og opførsel: Meg. g. kundskaber Meg. g. opførsel

Vaccineret d. 27 Juni 1843 af Wendt

1. november 1861 rejser hun til Enslev.

Tirstrup kirkebog 1854-72. Opslag 226. Fol. 275, nr. 23, 24 og 25

Afgangslisten:

Tre søskende udvandrer fra Tirstrup 1. november 1861.

Ane Dominica er da 21 år, Lovise Marie Justesen 18, og Anton Ludvig Justesen er 23 år.

Ane Dominica rejser til Lyngby, Lovise til Enslev og Anton Ludvig til Sinding.

Folketælling 1916. Århus amt, Hasle herred, Århus domsogn. Munkegade 4, 1. Sal i Sidehus. Opslag 30, nr. 9.

Lovise Marie Petersen, f. Justesen, K(vinde), født 9/2 1843.

Logerende. Alderdomsunderstøttet. Fri for Skat til Stat og Kommune.

(NB! De lige numre i Munkegade hører til Domsognet. De ulige til Frue sogn.)

Børn:

i. Maren Carstens⁶ Petersen, #3055, * 11-01-1867 i Nimtofte sogn, Midtdjurs kommune,^{^[xlix]} døbt 10-03-1867 i Nimtofte kirke, Midtdjurs kommune,⁴⁹ konfirmeret 10-04-1881 i Hoed kirke, Grenaa kommune.^{^[l]} Ved dåben 1867:

Født den 11. Januar Maren Karstens Pedersen

Døbt i Kirken 10de Marts 1867. Moderen intr. s. Dag.

Forældre: Gaardmand af Nimtofte Andreas August Pedersen og Hustrue Lovise Marie Justesen 23 Aar

Faddere: Barnets Moder; Skolelærer Peder Justesen af Ørum, Forvalter Anton Justesen af Fannerupgaard og Barnets Fader.

Vaccineret 10de August 1867 af Steenberg.

Ved konfirmationen 10de April 1881:

Maren Carstens Petersen af Glatved

Datter af Kalkbrudsforvalter Andreas August Petersen og Hstr. Lovise Maren Justesen i Glatved.

Født i Nimtofte 11 Januar 1867, døbt 10. Marts s. Aar.

Opførsel og Kundskaber: mg/mg

Ved vielsen 1899:

Enkemand efter 1 Ægteskab Malermester Herman Valdemar Poulsen, født i Æbeltoft 7 Aug 1846 af Forældre: Skrædderm. Christoffer Poulsen og Hstr. Else Marie Nielsen.

Frederiksg. 76. 53 Aar.

Pige Maren Karstens Petersen, født i Nimtofte 11 Jan. 1867 af Forældre: Gaardejer Andreas Aug. Petersen og Hstr. Louise Marie Justesen.

Frue Kirkerist 12. 32 Aar.

Forlovere: Murermester A. Thomsen, Oversergent Justesen.

Lysninger: d. 23 Juli 1899, d. 23 og 30 s. M. samt 8 Aug d. Aa.

Vielsen: 1899 8. August Pastor Teilmann, Aarhus Valgmenighedskirke.

Brudg. er enkemand efter Cathrine Marie Christensen, død i Frue Sogn 11 Okt. 1896.

Maren bliver altså gift med en enkemand, malermester Poulsen, der har 4 børn, Moster Maren har en overgang en sæbeforretning. først bor hun i Gl. Munkegade, hvor der er wc i gården, som man skulle have nøgle til. Senere flytter hun til Ny Munkegade og til sidst til det lille hus nær Frue Kirke, hvor hun hørte Lindhardt, som hun ikke kunne lide. Mor var på ferie i Århus, og så blev der arrangeret udflugt, hvor de havde rigtig smørrebrød med rullepølse med. Og til morgenmad fik de øllebrød med rigtig sødmælk i! Mor blev også sat til at køre rundt med en lille dreng i barnevogn. Men hjemmet var trods alt fattigt, og alligevel var moster Maren altid meget godgørende. Hun tog fremmede børn til sig og valgte én på børnehjemmet, som så ud til at trænge mest. Bedstemor (Lovise Marie f. Justesen) boede skiftevis hos Maren og Charlotte. Hun var gammeldags med flere skørter, og hun havde altid noget på hovedet.

Brev fra Maren Justesen (#3055) til Alfred Hansen (#3032):

Aarhus, 20 Febr. 1941

Kjære Alfred!

Efter at have erfaret, gjennem din Moster Charlotte, at Du interesserer Dig for Oplysninger om din afdøde Moders Slægt; det er nu hendes Speciale, hun samler ogsaa sammen paa Oplysninger om sin Mands. den Rosenstandske Families Ahner. Saa faldt det mig ind forleden, da jeg fik i Haanden min Faders gamle Sølvuhr, mon ikke Alfred vilde have det, kun at gemme som en Pietet, det fylder jo ikke meget hvor det ligger. Det var jo anløben, men jeg gav mig til at pudse det - og virkelig kom Tegningen frem som vore Barneøjne har skuet paa med stor Beundring. Nu faar jeg et Glas sat paa og Viserne manglede, samt en Mellem-Kapsel, og jeg forstaar ikke hvad den er bleven af. Og saa er her foran en Afskrivning af et Brev af din Morfaders, skreven til sin Søster (vor Faster Marie, senere Plejemoder paa Jægerspris) Det giver saadan en Karakteristik af Faders Skrive- og Tænkemaade. Originalen er i min Søsters Eje. Hun har jo været Medhjælper paa Børnehjemmet i 4½ Aar, jeg var der i 2 Aar. Du ser af dette Brev at vor Fader har ogsaa begyndt fra neden af at starte, ligesom Dig.

Min Søster er en Gang bleven slaaet tilbage af din Fader, at vi maatte ikke drage for meget af Minder frem om "først Mor"- det kunde forstyrre det gode Forhold til Eders Stedmoder. Det var jo ingenlunde Meningen. jeg ved for mit Vedkommende at jeg holdt umaadelig meget af Ane Marie og beundrede den Maade paa hvilken hun optog sin Gjerning i dette Hjem.

Mange taknemlige Tanker har jeg sendt hende for din og Ingeborgs Skyld. Og hvor var A.M. nøjsom, det var en vanskelig Opgave at styre Grejerne med de smaa Midler. Ja! ære være hendes Minde. Det er vemodigt at hun heller ikke skulde overleve din Fader. jeg erfarer med Glæde at I Børn bøder derpaa saa meget I kan.

Du kan tro, lille Alfred, at jeg har tænkt paa Dig mange Gange i Vinter, hvordan Du klarede Frosten? I Fjor gik det jo galt med Krysantemerne. Men din Fader sagde om Dig en Gang, at Du havde saadan lykkelig Evne til at se fremad og tage fat paa ny.

Hils din kjære , gode Hustru. jeg haaber ikke at have stødt hende ved at skrive til Dig alene. Det angaar jo særlig Dig, men derfor kan I jo godt dele det. kunde I ikke blive enige om at adoptere et Barn eller 2 det synes jeg I mangler.

De kærligste Hilsener Moster Maren.

Uhret har min Fader arvet efter sin Fader som ogsaa hed Andreas August Petersen, saa det er jo meget gammelt.

Hun blev gift med Herman Valdemar Poulsen #10962, gift 08-08-1899 i Århus Valgmenighedskirke, Århus kommune,^{^[li]} * 07-08-1846 i Æbeltoft sogn, Æbeltoft kommune.⁵¹

Herman: Oplysningerne om Herman Valdemar Poulsen stammer fra kirkebogen for Århus domsogn ved hans anden vielse.

Hans forældre er Skræddermester Christoffer Poulsen og Else Marie Nielsen.

Hans første kone døde 1896. Hun hed Cathrine Marie Christensen.

ii. Ane Marie Sophie Charlotte Petersen, #3054, * 05-03-1871 i Nimtofte sogn, Midtdjurs kommune,^{^[lii]} døbt 14-04-1871 i Nimtofte kirke, Midtdjurs kommune,⁵² konfirmeret 24101886 i Hoed kirke, Grenaa kommune.^{^[liii]}

Ved dåben:

Født den 5 Marts (1871)

Ane Marie Sophie Charlotte Petersen

Døbt i Kirken den 14de April 1871

Mod. Intr 6te April

Forældre: Gaardeier i Nimtofte Andreas August Petersen og Hustrue Lovise Marie Justesen 28 Aar gl.

(Faddere): Barnet blev fremstillet til Daaben af Md. Justesen af Ørum, (?) Kjøbmand Justesen af Ørum, Forvalter Justesen af Birkelund og Politibetjent Ebbesen af Aldershvile

Vaccineret 18 Juli 1871 af Stenberg.

Ved konfirmationen 1886:

24de Oktober confirmationsdag

Ane Marie Sophie Charlotte Petersen af Glatved Strand.

Datter af Forvalter Andreas August Petersen og Hustru Marie Lovise Justesen af Glatved Kalkbrud.

Født i Nimtofte 1ste Marts 1871, døbt 14de April 1871

Kundskaber og Opførsel: mg/mg

Ved vielsen 1900:

Ungkarl Peter Edvard Valdemar Nyborg Rosenstand. F. Horsens 23 Decbr. 1859. Købmand Frederiksalle 65. Søn af Købmand i Randers Peter Eliesen Rosenstand og Hstr. Caroline Claudia Nyborg. 40 (år).

Pige Ane Marie Sophie Charlotte Petersen. F. i Nimtofte d. 1 marts 1871. Asylmoder i Prinsesse Carolines Asyl, Frue Kirkeplads 6. Datter af (afdød) Købmand Andreas August Petersen og Hstr. Louise Marie Justesen, Frue Kirkerist 12. 29 (år)

Forlovere: Brudgommens Fader og Herman Poulsen, Malermester, Frederiksgade 76.

Tillysninger: 15 Septbr. (og) 3 følg. Sønd.

Vielsen: 4 Novbr Frue sogn af Præsten Zahrtmann i Kirken

Charlotte blev gift med en Rosenstand, som var købmand. Charlotte blev asylmoder - lavede zinkfigurer til at tegne efter. Der var 3 børn i ægteskabet: Edmund, Louise og Claudia Rosenstand. Sidstnævnte boede i over 40 år på et alderdomshjem i Lisbjerg ved Århus, led af epilepsi. Hun var meget flittig med sine hænder.

Hun blev gift med Peter Edvard Valdemar Nyborg Rosenstand #10971, gift 04-11-1900 i Århus, Vor Frue kirke,^{^[liv]} * 23-12-1859 i Horsens sogn, Horsens kommune.⁵⁴

iii. Andrea Lovise Petersen, #3056,

* 11-05-1873 i Ørum sogn, Nørre Djurs kommune,^{^[lv]} døbt 15-06-1873 i Ørum kirke, Nørre Djurs kommune,⁵⁵ konfirmeret 02-10-1887 i Hoed kirke, Grenaa kommune.^{^[lvi]}

Ved dåben: Født 11 Mai (1872)

Andrea Lovise Pedersen

Døbt i kirken 15 Juni

Forældre: Landmand Andreas August Petersen og Hustrue Lovise Marie Justesen. Moderen 30 Aar gl.

Faddere: Moderen og forskellige medlemmer af familien Justesen og Barnets Fader (Vanskeligt at læse.)

Moderen Intr. sin Kirkegang 15 Juni

Ved konfirmationen 1887:

2den Oktober confirmationsdag

Andrea Louise Petersen, Glatved Strand.

Forældre Forvalter Andreas August Petersen og Hustru Lovise Marie Justesen af Glatved Strand.

Født 11 Maj i Ørum, døbt i Kirken 15 Juni s.t.

Kundskaber og Opførsel: mg/mg

Louise var blind. Efter en Sverigesrejse til Boltzius (1836-1910), som mente at kunne helbrede ved håndspålæggelse og bøn, en rejse, Karl Frost Hansen (#3030) også var med på, besøgte Karl Louise og blev modtaget på stationen af Dominica (#3031). Karl sagde: Jeg fik ikke mit syn igen, men jeg fik to klare øjne (=Dominica).

6. iv. Ane Dominika Petersen #3031 * 09-07-1875.

Når den lille Ane Dominika om søndagen var i kirke med sin familie, var det naturligvis i domkirken.

Aarhus Domkirke

Der var nok at se på, mens præsten prædikede. Her er et eksempel på de fine kalkmalerier i kirken.

Kalkmalerier

De fleste af kirkens vægge var indtil Reformationen dækket af kalkmalerier.

Danmarks største

Mange gik i tidens løb tabt, men alligevel er Domkirken den kirke i Danmark, der har det største samlede areal af kalkmalerier, blandt dem et på 220 m2 - det største i Danmark. Det forestiller Kristoforus og Clemens.

Blandt de mange billeder kan især fremhæves Skt. Jørgen og dragen, et skærsildsbillede i 3 afsnit, et dommedagsbillede samt en charmerende skildring af Skt. Michael som sjælevejer.

Sjette Generation

Text Box:

6. Ane Dominika⁶ Petersen, #3031, (Andreas August⁵, Andreas August⁴, Johan Andreas³, Andreas August von der² Lyh, Johan Andreas¹ Petersen) * 09-07-1875 i Glatved Strand, Hoed sogn, Grenaa kommune,^{^[lvii]} døbt 03-08-1875 i Hoed kirke, Grenaa kommune,⁵⁷ konfirmeret 06-10-1889 i Aalsø kirke, Grenaa kommune,^{^[lviii]} 20-05-1904 i Jebjerg sogn, Sundsøre kommune,^{^[lix]} begravet 25-05-1904 i Jebjerg kirke, Sundsøre kommune.⁵⁹

Ved dåben:

Ane Dominika Petersen

(1875) født 9 Juli

døbt i Kirken 3 August

Forældre: Forvalter A. Petersen Glatved Strand og Hustr. Lovise Marie født Justesen, 32 Aar gl.:

Ved konfirmationen 1889:

6te Oktober confirmationsdag i Aalsø Kirke

Ane Dominica Petersen, Glatved Strand.

Forældre Forvalter Andreas August Petersen og Hustru Lovise Marie Justesen af Glatved Strand.

Født den 9de Juli 1875 ved Glatved Strand, døbt i Kirken 3de August s.t.

Kundskaber og Opførsel: mg/mg

Ved begravelsen:

Død: 20de Maj (1904). Jebjerg.

Begravelse: Jebjerg 25 Maj.

Ane Dominika Pedersen.

Kurvemager Karl Hansens Hustru, Jebjerg. Sidste fælles Bopæl: Jebjerg. Forældre: Kolonialhandler Andreas August Pedersen og Hustru Lovise Marie Justesen, Aarhus. 28 Aar.

Ophold på Ry højskole sommeren 1899.

#3031 Ane Dominica Petersen..

Breve fra Ane Dominika Petersen (#3031):

1. Glatved Strand 1884.

Kjære Bedstemoder!

Da det paa Lørdag er din Fødselsdag vil jeg Løkønske dig mange Gange. Jeg vil fortælle dig at den nye Lærer kommer paa Mandag og saa skal vi snart have Examen og saa skal Lovise og mig til at gaa i Lilleklasse vi skal da ikke gaa i Skole uden hveranden Dag. Fader sidder hver Dag i Kontoret og har saa travlt til November. Vi har nylig slagtet et Lam og Chalotte stak det og omtrent flaaede det Moder hjalp hende en lille Smule. Vil du hilse Onkels fra mig selv være du paa det kjærligste Hilset fra din Datterdatter. Ane Dominika Petersen.

2. Jebjerg d 18 Aug. 1903.

Kære Moder!

Vi ville saa gærne om Du ikke vil komme herop til Ingeborgs Fødselsdag. Baade synes i at Du burde være med til at festligholde den Dag, og jeg vilde ogsaa gærne at Du var her et Par Dage før "Bror" kom, og det blir nok kun en 14 Dage ind i September. Passer det Dig daarligt og Du er lovet ud for længere Tid, er vi naturligvis Glade for at Du vil komme naar det er overstaaet, men det var, som sagt, rart at faa Dig herop lidt før. Jeg har tænkt paa i flere Dage at skulde have skrevet, men vi har haft Maler siden Onsdag og saa er Dagene gaaede uden at jeg har kunnet faa mer end det daglige udrettet. Nu har vi ogsaa faaet det rigtig pænt. Lille Ingeborg har jo stadig villet være Maleren behjælpelig, men de fik da Sagen ordnet i Mindelighed. Nu gaar hun rask rundt i Stuen naar der bare er en lille Smule at holde sig ved, og hun er saa glad naar vi tager ved en Haand hver, saa kan hun rigtig tage Fart. Hvordan gaar det med lille Claudia, kommer hun til Kræfter igen? Vi længes efter at høre lidt fra Valledot (?), men ved saa godt at vi skylder dem Brev. Naar Du kommer herop faa vi nok Besked om mangt og meget, som jeg ellers vilde spørge om. - Tager Du fra Aarhus Mandag d 31 August om Eftermiddagen et Kvarter før seks er Du her halvti og vil være hjærtelig velkommen hos os alle tre.

Karl, Ingeborg og Dominica.

Kærlig Hilsen til alle Venner!

3. Jebjerg d 4 November 1903.

Vor kære Moder!

Mens Middagsmaden passer sig selv og Børnene sover, maa jeg se at faa skrevet til Dig. Først sige vi Dig Tak, rigtig hjærtelig Tak for alt hvad Du var for os under Dit Besøg her, og jeg ønsker saa meget at Du inden alt for længe maa komme herop igen, og at Du saa ikke saadan behøver at slide.

Med mit Helbred er det da ikke værre, snarere lidt bedre, jeg har siden Du rejste haft Diarhoe næsten hele Tiden saa jeg maatte høre op med at drikke sød Mælk nu er det bedre med Maven og jeg kan saa begynde igen med Mælken men mindre Portion og saa kogt. Jeg er saa ked af at komme til Lægen for jeg ved jo næsten forud hvad han siger "god, kraftig nærende Kost" og "ingen Arbejde" - og det er virkelig ikke nemt. I forrige Uge inrammede jeg 15 Billeder og vi har stadigvæk fler. Alfred trives godt og er saa kær. I Søndags havde vi ham med henne paa Højskolen. Senere paa Vinteren naar der er fuldt af Elever kan vi ikke saa godt komme derhen med to Børn, og Vejret var saa dejligt. Far maatte jo saa bære Tulletoppen. Vi skulde hilse Dig saa flittigt fra dem allesammen. Nu er Helga og Thorvald jo rejst ja, og mange flere og 76 unge Mænd er dragne ind. Der var Aabningsmøde i Aftes og jeg var derovre. Ingeborg var i Seng og jeg bildte Alfred ind det var Nat ved at hænge et Shawl over Gardinet, saa "der var mørkt, hvor Bedde var". Han havde da ogsaa sovet hele Tiden. - 7 November. - Ja, Du har jo ikke mærket noget til at jeg har begyndt at skrive til Dig, men i Aften maa jeg da have det gjort færdig. Nu sover begge Børnene igen. De har været saa rare inde ved Far, mens jeg har vadsket. Ingeborg ligger nu tør hver Nat og det er ogsaa sjældent hun gør sig vaad om Dagen, hun har lært at sige "Hoi", men det er ogsaa et Ord hun ofte hører.

Og Alfred kan le, kun ikke saa Far kan høre det.

Lærer Skou paa Højskolen er bleven forlovet med Catrine Rasmussen paa Aalsø Mølle.

Nu faar vi Fremmede, men til Søndag skal Du have Brev. Mange kærlige Hilsener til Eder alle.

Om Lotteriet har vi endnu intet hørt. Lille Alfreds Øjne er helt raske.

Dine Børn i Jebjerg

Karl, Alfred og Dominika.

Ingeborg har selv skrevet sit Navn.

Hun blev gift med Karl Hansen #3030, gift 01-09-1901 i Århus Valgmenighedskirke, Århus kommune,^{^[lx]} * 26-01-1865 i Torstenæs, Fanefjord, Præstø,^{^[lxi]} (søn af Hans Rasmussen #3057 og Karen Kirstine Jørgensdatter #3063) døbt 19-03-1865 i Fanefjord kirke, Møn kommune,⁶¹ 07-10-1956 i Snæbum sogn, Hobro kommune, begravet i Jebjerg kirke, Sundsøre kommune, beskæftigelse kurvemager.

Karl: Ved dåben 1865:

Født d. 26de Januar

Carl Hansen

Døbt d. 19de Marts i Kirken

Forældre: Høker Hans Rasmussen og H. Karen Stine Jørgensen i Tostenæs. 30 Aar.

Faddere: Pigerne Trine Andersen og Stine jensen af Haarbølle samt Ungkl. Peder Jørgensen ibd., Christian Nielsen af Tostenæs og Niels Andersen af Røddinge.

Første ægteskab:

Ved vielsen 1901:

Ungkarl, Kurvemager Carl Hansen, født i Fanefjord 26 Jan 1865 af Høker Hans Rasmussen og Hustru Karen Stine Jørgensen. Jebjerg 36 Aar.

Pige Ane Dominica Petersen, født i Hoed Sogn 6 Juli 1875 af Forvalter A. Petersen og Hstr. Louise Marie Justesen. Frue Kirkerist 12 26 Aar.

(Ingen forlovere nævnt)

Lysning bestilt d. 1 Aug. 1901. Till. 4, 11 og 18 denne Maaned

Viet 1901 1 Septb. (af) Pastor J. Bjerre Jacobsen i Aarhus Valgmenigheds Kirke.

Andet ægteskab:

Kurvemager Karl Hansen, Jebjerg. Enkemand, født i Torstenæs paa Møen 26de Januar 1865. Forældre: Høker Hans Rasmussen og Hustru Karen Marie Jørgensen i Torstenæs. Hans første Hustru, Ane Dominika Pedersen, død 20de Maj 1904.

Pige Ane Marie Jensen, Jebjerg, født Højbjerg pr. Rødkær 15de Maj 1876. Forældre: Ole Jensen og Hustru Ane Marie Jørgensen i Højbjerg.

Forlovere: Aksel Akselsen, Højskoleforstander, Jebjerg. Kristian Klausen, Murer, Jebjerg.

Lysning bestilt 13de Maj.

Lysninger: 14de Maj, 21de Maj og 28de Maj

Viede: 1ste Juni (af) Sognepræsten i Kirken.

Anmærkning: 2det Ægteskab for Manden. Skifteretsattest af 12te Maj 1905

Folketælling Jebjerg sogn, Nørre herred, Viborg amt 1916. Opslag 51, nr. 14

Karl Hansen, M, 26/1 65, Gift, Ja (til at arbejdsevnen er varigt nedsat), Blindhed paa begge Øjne, Husfader, Kurvemager, ikke opført paa Mandtalslisten.

Ane Marie Hansen, K, 15/5 76, Gift, Nej (til at arbejdsevnen er varigt nedsat), Husmoder

Ingeborg Hansen, K,1/9 02

Alfred Hansen, M,15/9 03

Dominika Hansen, K,1/3 06

Helge Hansen, M,30/7 07

Axel Hansen, M,15/6 10

Et forsøg på en levnedsbeskrivelse; Karl Hansen.

"Levende, interesseret, selvstændige meninger og engageret.." er ord, der er blevet brugt om bedstefar, Karl Hansen.

Følgende er en blanding af citater fra interviews og egne optegnelser, min fætter Jens Lund Nielsens (#3039) beretning om "Et menneske, jeg har kendt", min morbror Axels (#3036) erindringer samt hvad jeg selv har oplevet.

Et menneske jeg har kendt.

Min bedstefar.

Jens Lund Nielsen:

Jeg har valgt at skrive om min bedstefar, Karl Hansen, dels fordi jeg gerne vil have nedskrevet nogle af de minder, jeg stadig har om ham, og især fordi han er det største menneske, jeg har kendt.

Ulykken

Bedstefar, Karl Hansen, fortæller i et interview fra 1949: "Jeg er født på Møn, men senere flyttede familien til Falster. Jeg kunne se dengang. Indtil jeg var 21/2 år, var der ikke noget i vejen med mine øjne... men så blev jeg en dag ramt på det ene øje af et stykke rustent jern. Det gjorde ondt. Der kom en læge og kiggede på det. Han ordinerede nogle dråber, men det hjalp ikke. Otte dage efter kom han igen og sagde, at nu kunne jeg godt holde op med dråberne og bare bade øjet i lunkent vand. Så svulmede øjet op, og det begyndte også at gøre ondt i det andet øje. Lægen sagde, at det gik nok over, når jeg blev større...

Men det gik ikke over, og lidt efter lidt svandt synet, - efter et par års forløb kunne jeg dog endnu skimte lyset og skelne farverne og også færdes nogenlunde. Da jeg var seks år, kom jeg på hospital i København. Lægerne her sagde, at hvis jeg var kommet straks, kunne de nok have reddet i hvert fald det ene øje."

På Blindeinstituttet

Som 10-årig kommer lille Karl på Blindeinstituttet i København, og det fortæller han selv om:

Kurvemageri

Afskrift af stykke, skrevet af Karl Hansen på special-skrivemaskine:

Paabegyndt den 10 Februar 1898.

Hvorledes jeg fik lært Kurvemageri.

Den første Juni 1875 optoges jeg paa det Kgl. Blindeinstitut i København i en Alder af 10 Aar og 4 M. for foruden i Skolekundskaber ogsaa at modtage Undervisning i et Håndværk. Men det var den gang Skik paa Instituttet, at man før man begyndte paa et af Haandværkene skulde lære at flette Siv, først til Fletninger, derpaa til Maatter; nu er Kokosbast traadt i Stedet for Siv.

Denne Begyndelse er for at vænne Fingrene lidt til og tillige for at give Eleverne Tid til at tænke paa, hvilket af de fire lærlinge Haandværk, de ville vælge. Undervisningen for Begynderne ledes af Kurvemagermesteren, som den Gang var en gammel Mand, der i fyrretyve Aar havde arbejdet paa mange forskellige Steder i Tydskland , og hans Sprog vrimlede derfor af tydske Ord og Sætningsformer; men nok om dette. Jeg fik snart lært at flette Siv, i al Fald efter min og mine Kammeraters Mening; men det varede ikke længe før Mester Solberg kom og sagde. Ikke flet saa fast, der gaar jo alt for mange Siv til saa. Han flettede da et lille Stykke for at vise, hvordan det skulde være; jeg syntes imidlertid ikke om den Maade og blev derfor ved paa min egen, hvorved Fletningen blev baade stærkere og pænere. Da han næste Gang saa min fletning sagde han, saa vidt jeg mindes tak, Karl! er jeg Mester, eller er du Mester? hvortil jeg vist nok i en ængstelig Tone svarede: det er De. "Saa skal du ogsaa gøre, hvad din Mester siger!" sagde han. Men i mit stille Sind tænkte jeg, at i det Stykke stod jeg langt over ham, og i denne Mening bestyrkedes jeg af flere af mine Kammerater, der i deres smaa Hoveder nærede lignende store Tanker om sig selv. Hvad han den følgende Gang sagde, erindrer jeg ikke heller bestemt, men sandsynligvis har det været noget lignende som: ak, dit Asen! skal du ærgre din gamle Mester? Men jeg mindes ikke nogen Sinde at have faaet nogen legemlig Revselse af ham, hvad ellers kun faa undgik; thi han kunde baade lyne, tordne og slaa ned, og hyppigt rullede det hen over vore Hoveder: "rolig!."immer ikke den Versjaft!""immer ikke den Singsang!" og efter disse Udraab fulgte ofte: "I Sivflettere, I!" og saa en Mængde forskellige Benævnelser, som jeg ikke bryder mig om at gengive.

Efter seks Ugers Forløb var jeg saa vidt, at jeg paa egen Haand kunde flette en god Maatte; og det stod mig nu frit for at begynde paa et Haandværk, enten Skomageri, Rebslageri, Børstenbinderi eller Kurvemageri, og jeg valgte da det sidste og blev saaledes optaget i det højt ærede Kurvemagerlav vist nok efter Solbergs temmelig almindelige i højtidelig Tone udtalte omtrent saaledes formede Indledningstale: Lad mig nu se, min Søn at du al Tid hører efter og gør som din Mester siger og viser dig! Sid stille paa din Plads og slaas ikke med dine Naboer! Vær immer flittig, men giv dig Tid til at gøre Arbejdet godt, thi det gælder slet ikke om, at du faar meget færdigt, men at det bliver godt! Pas nøje paa enhver lille Stump Pil og lad den ikke komme imellem Spaanerne, men giv mig, hvad du ikke kan bruge. For næsten enhver lille Stump kan anvendes enten til det ene eller det andet! Efter denne Formaning modtog jeg nogle Pil til at flække. Den første Pil flækkede han selv under bestandig Forklaring over hvordan han bar sig ad og den næste Pil begyndte han paa at flække og lod mig saa selv fortsætte, dog med hans Tilsyn og Hjælp, men da det første gang lykkedes mig at udføre den Heltedaad ved egen Hjælp at faa flækket en Pil godt, glemte jeg ikke at fortælle det.

Efter at have flækket en haandfuld Pil lærte jeg at høvle dem, hvilket ogsaa skete ved, at han først selv gjorde det og lod mig føle derpaa, samtidig med at han gav mig den tjenlige mundtlige Meddelelse, og saaledes gjorde han bestandig, men efterhaanden som jeg kom længere frem, gik Undervisningen ganske naturlig mere over i det mundtlige, i det der nu kunne drages Sammenligninger mellem det, der skulde gøres, og det, jeg allerede havde lært, saa at han blot kunde sige at jeg skulde lave det, som dette eller hint, maaske med en eller anden Undtagelse. De første Kurve, jeg lavede vare nogle smaa runde saa nogle lidt større, derpaa nogle smaa ovale Kurve, saa nogle større og større og atter større, men endnu bestandig uden Laag, derefter nogle mindre Med Laag. Kort sagt, det gik godt fremad, men heldigvis ikke saa hurtig som jeg selv ønskede; da kom jeg til en Slags buede Kurve, som det næsten syntes at være en Skik, at vi skulde opholdes uhyre længe ved, og jeg gik rigtignok heller ikke Raden forbi, men det bevirkede, at jeg for en Tid tildels tabte Lysten til Arbejdet og endog lod mig forlede til at skulke nogle Timer fra Værkstedet, hvad jeg dog ikke følte nogen Glæde ved. Da oprandt den 22. Oktober 1879, da jeg endelig slap fra den Slags Kurve og kom til at lave halvrunde Brændekurve, det gav ny Lyst, nye kræfter og nyt Mod, og jeg gjorde mig Umage mere end nogen sinde, hvorfor jeg ogsaa nu gik hurtig fremad , til det tilsidst syntes, som Mester Solberg ikke havde mere at lære mig. Men saa i September 1881 blev han af Forstanderen for Blindeinstituttet nødet til at tage en Medhjælper, der skulde lære os at lave Stole; og da var den gamle Mesters Livskraft udtømt. En Dag sagde han: mig beholder I ikke ret længe; der har allerede været nogen efter mig.

Men efter at have skrantet i en tre Ugers Tid sagde han om Eftermiddagen den 29. September i en oprømt Tone nu skal vi rigtig ha fat igen, for i dag har jeg spist godt, og jeg befinder mig fuldkommen vel. Samme Aften døde han: og hans Medhjælper, Hendriksen, overtog hele Ledelsen af Værkstedet til stor Glæde for mig og de andre Kurvemagere, da han var og er en langt mere dannet Mand med større Tro til, hvad Blinde kan lære, og bedre Evner til at undervise, da syntes jeg ikke længer, at den faste Arbejdstid var tilstrækkelig, men ogsaa en Del af min Fritid brugte jeg paa Værkstedet, hvad der vist blev til Gavn for mig, da jeg begyndte at arbejde hjemme, hvor jeg ikke kunde faa Mesterens Tilsyn. Under Hendriksens Vejledning førtes jeg da et godt Stykke længere frem, og det var for mig, som jeg nu først rigtig lærte, thi jeg gjorde den ene Erfaring efter den anden om Haandværkets Righoldighed. Han var ogsaa godt tilfreds med mit Arbejde. Og i Aaret 1883 den 4 Juni forlod jeg Instituttet med hans og mine egne bedste Forhaabninger; kun sagde han gentagende: tab ikke Modet. Siden tør jeg dog vist sige, har jeg bragt det noget videre saa vel ved Øvelse, Erfaring og Eftertanke som ved Betragtning af eller Meddelelse om andres Arbejder."

Andre fag

Som elev på Blindeinstituttet havde far, Karl Hansen, suget megen viden til sig. Som 12-årig havde han en lærer i geografi. Ved hjælp af en stor globus med ophøjede partier for bjerge, riller for floder og markering af byer og grænser, fir han en fornemmelse af landenes størrelse og beliggenhed. På instituttet lærte han naturligvis også blindskrift. Ved hjælp af et sindrigt apparat kunne han skrive latinske bogstaver, der kunne læses af seende, mens han til sine blinde venner med punktskrift. Punktskriftbreve skulle kun frankeres med et lille beløb; der var en anden vægtgrænse. (Axel Edmund Hansen)

"Der var dog også tid til andet end det rent faglige, og jeg har altid fuld af forundring, når bedstefar Karl fortalte om, hvordan de blinde drenge løb på stylter inde i en gård, og om hvordan legen gik ud på at vælte hinanden. Ligeledes fortalte han om, hvordan de spillede kort og skak.(Jens Lund)

Salling Højskole

Som 18-årig forlader bedstefar Karl instituttet for at rejse hjem til Falster, som han forlader 7. november 1891 for at begynde på Jebjerg Højskole, der blev oprettet 1884. Pastor Glud i Jebjerg traf ved et bryllup Axel Axelsen, og den 20. juni blev det bestemt, at Axel Axelsen skulle lede den nye højskole. Han var en fattig læselysten dreng fra Møn.

Damsholte kirkebog 1844-67. Opslag 2. Fol. 2, nr. 13

Ved dåben 1845

Født 20 Junii Moderen som fødte uden for Ægteskab ei introd:

Axel Axelsen af Frenderup

Døbt 3 August

Moderen: Fruentimmer Ane Cathrine Rasmussen datter af afdøde Hmd Rasmus Hansen i Frenderup

Faddere: Gmd Lars Jensens Kone i Frenderup, Pigen Zidse Marie Rasmdr. Hmd Christen Hansen Bille, Ungk. Jens Nielsen og hans Rasmussen

Til Fader udlagdes Axel Christensen Lind.

Han kom først i handelslære, men ved gode menneskers hjælp blev han optaget på Skårup Seminarium. Først fik han et lærerembede i Humble på Langeland, hvor han traf en pastor Drejers datter, Bertha. Senere blev han lærer i Sdr. Omme, og da han nu fik 200 kr. i årsløn, kunne han gifte sig med Bertha. Familien kom via Jennum ved Vejle til Jebjerg, hvor Axelsen nu blev forstander for højskolen.

Han sørger for, at hans blinde fætter, Karl Hansen kommer på Jebjerg Højskole. Karl følger undervisningen i et år og arbejder samtidig på skolens værksted. Karl deltager med liv og sjæl i skolens liv og har en tryg havn hos familien Axelsen. Karl har selv fortalt, at for ham begyndte livet med højskolen. Det liv, der levedes dér, kom til at præge hans liv, som det skete for mange andre unge på den tid. i hjemmet i Jebjerg som i mange andre hang et billede af Axelsen med et lille digt under:

At bæres af Guds kærlighed

Og virke i det små,

det er den største herlighed,

jeg kan på jorden nå.

Det bliver til fem år som kurvemager på Jebjerg Højskole, men 1. november 1896 åbner han sin egen forretning i "nærmeste hus" ved Højskolen med salg af både egne og andre blindes arbejder. (Sammendrag af interviews)

Om Jebjerg Højskole.

Andelsbevægelsen hentede gejsten og mange af sine ledere fra højskolerne og den grundtvigske bevægelse. Salling fik sin første højskole i Krejbjerg allerede i 1851. Den flyttede fire år senere til Oddense, hvor grundtvigianerne i 1870'erne blev stemt ud af bestyrelsen. De "udstødte" oprettede 1884 deres egen højskole i Jebjerg. Forstander blev Axel Axelsen, der senere overtog driften af højskolen for egen regning. Salling Højskole blev i hans tid et åndeligt centrum for grundtvigianerne i Salling og Fjends. Her var store efterårsmøder og en årlig gymnastikopvisning for hele Salling. I 1907 flyttede Axelsen sin højskole til Krabbesholm, hvor der stadig er højskole. I Jebjerg forsøgte man at føre Salling Højskole videre, men i 1920 måtte man give op. I stedet opstod Salling Ungdomsskole, som eksisterer i bedste velgående i stærkt udvidede bygninger.

Om Jebjerg.

Byen ligger i Midtjylland og er en tidligere stationsby med 1.209 indbyggere beliggende på halvøen Salling. Fra Jebjerg er der godt 14 kilometer til Skive og hører til Region Midtjylland.

Jebjerg ligger i Jebjerg sogn og var indtil 1970 hovedby i den daværende Jebjerg-Lyby kommune. Ved dannelsen af Sundsøre kommune i 1970 var Jebjerg den største by i den nye kommune. Byens vækst blev hæmmet af, at den lå i kommunens sydlige udkant, og af at de kommunale myndigheder ønskede, at Breum skulle vokse. Fra Rådhuset i Breum var der kun 4 kilometer til Jebjerg.

I 1800-tallet fik pastor Glud i Jebjerg-Lyby stor betydning for den folkelige og politiske udvikling i Salling. Salling Højskole blev oprettet i byen i 1884. I 1921 blev højskolen omdannet til Salling Ungdomsskole, der blev den første efterskole, der havde drenge og piger på samme elevhold.

I byens omegn drives der en del gartneri, og byen har derfor fået tilnavnet Rosernes by.

Cykelstien Salling Natursti, der er anlagt på den tidligere jernbane "Sallingbanen, passerer byen.

Højskole -ungdomsskole i 100 år

Af VagnRaahede, Grættrup.

1884 oprettedes Jebjerg Højskole, som i 1921 blev til Salling Ungdomsskole.

Her skal ganske kort fortælles om de første 50 år under synsvinkel: Det ville man gerne have oplevet, og om de sidste 50 år kan der passende stå: Hvad man kan huske.

Den grundtvigske præst Kr. Glud i Jebjerg er den drivende kraft i oprettelsen af højskolen.

Jeg ville gerne have set ham gående i Jebjerg by »mere mindende om en sprælsk dansemester end en ærværdig præst«. Når han mødte en dreng vred han øret om på ham og sagde: »Du er sandelig en grim dreng.« Og når han havde prædiket i Jebjerg kirke gik han i spidsen for ungdommen ud på skydebanen.

Jeg ville gerne have hørt ham tale i og omkring Jebjerg. Det åndelige røre, han derved skabte, førte til, at Jebjerg forsamlingshus blev bygget 1881.

»Et monstrøst skabilken« kaldte Aakjær dette hus, og det passer, men Glud kunne samle flere hundrede mennesker i det, og derfra kommer ønsket om at få en højskole.

1884 er Jebjergs revolutionsår! Da skete der noget!

DSB kom til at gå gennem byen, Sallings næststørste fællesmejeri og højskolen blev bygget.

En forårsdag i 1884 traf pastor Glud ved et bryllup Axel Axelsen, og den 20. juni blev det bestemt, at Axelsen skulle lede højskolen.

Axelsen var en fattig læselysten dreng fra Møen, som først kom i handelslære, men ved gode menneskers hjælp kom han til Skårup Seminarium. Han blev lærer i Humble på Langeland, hvor han traf pastor Drejers livfulde datter, Bertha.

Senere blev Axelsen lærer i Sdr. Omme, og da han nu fik 200 kr. i årsløn, kunne han gifte sig.

Familien flyttede til Jennum ved Vejle, og herfra kom de til Jebjerg.

Hvordan var Axelsen?

En nær ven skildrer ham sådan: »I foredragene er han lidt bange for at tiltale følelsen, men hans rolige, sikre måde at tale på og hans bestemte optræden indgyder tillid og ærbødighed. Ved sit gode humør, sin jævne

omgængelse og hyppige spøg er han let tilgængelig for den, der virkelig har noget på hjerte«.

Alle beretninger om Axelsens vidner om, at Axelsen var bedst i samtale, og fra Axelsen samlede eleverne om sit klaver.

Det var det hjemlige, der kendetegnede højskolen.

Og Glud kom og fortalte sagaer og om Grundtvig.

I 1907 måtte der bygges til skolen i Jebjerg, eller man måtte finde et andet sted. Blandt andet måtte der skaffes bolig til Axelsens datter og svigersøn, som var kommet hjem for at hjælpe med at holde skole.

Resultatet blev, at Axelsen købte hovedbygningen til Krabbesholm.

Jeg husker, at de gamle i Jebjerg fortalte om dette med vemod og - måske - en smule bitterhed.

Men pastor Glud ville bevare højskolen i Jebjerg.

Fra 1907 til 1913 lededes Jebjerg Højskole af Maria og Povl Holm.

I 1975 besøgte slægten Holm Salling Ungdomsskole. Da hørte vi Maria Holm fortælle om deres ankomst til Jebjerg. De kom fra bryllupsrejse i Finland og blev hentet på Jebjerg station af gartner Lavrsen. Den halve by var til velkomstkaffe på skolen.

Ved 50-års jubilæet sagde Povl Holm, at han tilhørte det 2. slægtled af højskolemænd. 1. slægtled havde sin baggrund i 1864. »Hvad udad tabes, skal indad vindes.« Det 2. slægtled havde sin baggrund i systemskiftet 1901. De nærede en ubændelig fremskridtstro. Povl Holm sagde: »Vi fik et knæk i denne fremskridtstro med 1. verdenskrig.«

Fra 1913 til 1919 overtog Gerda og J. L. Christensen ledelsen.

De gamle i Jebjerg kunne fortælle om to hjertevarme og begavede mennesker, men nu var arbejdet vanskeliggjort af krig, dyrtid og spansk syge.

Højskolens historie slutter 1919. Skolen stod tom og brugtes delvis som husvildebolig. Men pastor Glud levede og ville have skolen i gang. Da træder Sørine og Anton Thyregaard til. Thyregaard var bondeknøsen fra Sjælland, som får sin lærelyst skærpet på Kærehave Husmandsskole og dér bliver forberedt til Skårup Seminarium. Han får et årsvikariat i Vejby i Vestsalling, hvor han falder godt til, og til sin egen forbavselse kommer til at lede karle- og pigegymnastik, lede sang og meget mere. Dette ungdomsarbejde rygtes, og en dag holder der et hestekøretøj foran Vejby skole. Det er pastor Hasselbalch fra Brøndum, som spørger Thyregaard, om han vil hjælpe med at holde efterskole i Brøndum. Thyregaard siger ja og var efterskolelærer i Salling fra nov. 1911 til april 1913. Derefter rejste han tilbage til Kærehave Husmandsskole, hvor han blev optaget af studiekredsformen. Han blev gift med Sørine Thyregaard, og de var enige om at ville lave en skole for helt unge, hvor der skulle veksles mellem teoretisk og praktisk arbejde.

Gode venner i Salling fortæller dem om den tomme højskole i Jebjerg, og i februar 1921 står Thyregaard i højskolens tomme privatlejlighed og fortæller om deres skoletanker. Der sad 20-30 mænd, som havde givet bidrag til højskolen.

En af disse mænd spurgte: »Vil I holde højskole?«.

»Nej,« svarede Thyregaard.

»Mo a så be om mi peng,« sagde manden, fik dem og gik

Resten blev og lovede at skaffe 10.000 kr.

Salling Ungdomsskole startede 3. nov. 1921.

Piger og drenge (der var fællesskole fra starten) begyndte noget nyt. Pigerne syede, lavede mad og vævede, og drengene høvlede og modtog jordbundslære. De fik en teoretisk og kulturel baggrund for at gå tilbage til hjemmene og blive gode medhjælpere og arvtagere.

På den måde blev Thyregaards foregangsfolk for hele den danske efterskole.

1934 - 50-året for skolens oprettelse - blev den nuværende forstander født, og jeg blev elev på Salling Ungdomsskole.

Det er gået sådan, at jeg husker mere og mere fra min efterskoletid.

Salling Ungdomsskole var stadig en praktisk skole, men Thyregaard ejede evne til bestandig fornyelse.

Han underviste i: Bøgers brug - noget ret uhørt dengang. Og fru Thyregaard kunne læse og fortælle, så vi kunne sidde musestille.

Søndag aften ledede de sanglege og stod til slut i døren og sang: Den skønne jordens sol gik ned.

Men - der var kommet en ny tone - en forkyndelsestone.

Den unge lærer, Aksel Meibom, fortalte historie og litteratur, så vi sad og fik svar på en mængde uudtalte spørgsmål.

Thyregaards virkede på Salling Ungdomsskole til

1949, hvor Anna og jeg overtog styret.

Vi var først bestyrere, for Salling Ungdomsskole var Thyregaards private skole. Jeg husker, at vi det første år havde 19.000 kr. i overskud, og dem bar Thyregaard de fleste af over på kommunekontoret.

Men 1951 blev Salling Ungdomsskole en selvejende institution. Det var Thyregaards kongstanke og helt og holdent hans værk.

Skolen blev vurderet til 360.000 kr., og 1/3 af den sum skænkede Thyregaard. Han blev livsvarig formand for skolen, hvilket gav et enestående godt samarbejde i 15 år.

Anna og jeg var præget af Snoghøj og Vesterlund, så gymnastik og fortælling kom naturligvis i højsædet.

I slutningen af 60-erne tog udviklingen fart med statskontrollerede prøver, lange kurser, udvidet undervisningspligt og elever i flere år.

Et spændende arbejde, men mest vigtigt var det at bevare den frie skoles fornemste kendetegn.

I 1977 overtog Else og Kaj Riis skolen. De er begge gamle elever, og gennem mange år har de været lærerfolk på skolen.

De kan glæde sig over, at skolen i 100-året er i blomstring.

Gennem alle 100 år har skolen været grundtvigsk.

Det passer på et levende frit skolearbejde, hvad Grundtvig sagde: Véd man også hvad man vil mere end brød og skuespil.

Frit oversat er det aktuelt som aldrig før.

Brød - det er skole for erhvervslivet, og det skal holdes.

Skuespil - det er skole for fritidssamfundet, og det skal der også holdes.

Men: mere - det er den livsoplysning, som er en nødvendig betingelse for, at unge kan gå fra en fri skole med den indstilling, at de vil bekrige formynderi og dødbideri i enhver form.

Måtte skolen i Jebjerg fortsat være et sådant sted!

Rejsen til Boltzius.

Hvem ville ikke gerne igen kunne se? I Sverige boede en mand, Boltzius (1836-1910), som mente at kunne helbrede ved håndspålæggelse og bøn. En blind pige fra Århus rejste til Boltzius, en rejse, Karl Frost Hansen (#3030) også var med på.

Indledningsvis skrev Karl til Boltzius.

Kære Hr Boltzius.

Tak for Deres Brev, som det snart er tre Uger, siden jeg modtog, og jeg formoder derfor, at De nu er kommet hjem, hvorfor jeg igen tillader mig at spörge, om jeg maa komme til Dem, og hvornaar De mener, det er heldigst, jeg kommer. Hvis det, saa vidt mennesker kan se, ikke maa befrygtes, at De ikke er hjemme i Begyndelsen af September, eller der er andet, som gör den Tid uheldig, saa önsker min ledsagerske helst, jeg venter saa længe. om det er bedst for mig at vente saa længe, ved jeg ikke; men at jeg trænger til at styrkes i Troen, det ved jeg. Gid Guds Villie maa ske Ser De nu Intet, som særligt taler for, at jeg bör komme i August, saa behöver De ikke at besvare dette Brev; men jeg vil da, antager jeg, skrive til Dem igen om tre Uger.

Jebjerg ved Jebjerg St. Ærbödigst

den 26 Juli [1899]. Danmark. Karl Hansen.

Jebjerg den 4. i 9. 1899.

Kære Farbror!

Det er næsten en Skam, jeg ikke har ventet saa længe med at skrive; thi jeg har nu været hjemme tre Dage, da Reisen gik særdeles godt og uden nogen uforudsete Hindringer; og jeg blev hjærtelig modtagen af mine Venner, [d]er jo dog naturligvis havde været [fund?]ere, om jeg var kommen seende [tilbage]; men hvad Gud ikke allerede [har gi]vet, det kan han endnu give; thi han er den samme gode trofaste G[ud] i Danmark som i Sverrig. Og han [væ]re takket, at han ogsaa giver den lille Tro Fred og Forvisning om hans Faderlige Omhu; Endnu en Tak for Opholdet hos Dem, som jeg ikke skal glemme.

De bedes at give Louise fra Danmark indlagte Brev. Hils Johanna, Jenny, Lovisa og Maria Larson, og om der endnu er nogen Syge, som kender mi[g.] De selv hilses. Og Guds Naade, Fr[ed og] Velsignelse være over Dem og Der[es Virk]somhed. Broderligst Karl H[ansen]

Jebjerg den 15 i 9. 1899.

Kære Broder Nielsen

Tak for Dit venlige Brev, som jeg da ogsaa vil besvare til den önskede Tid Du spörger, om jeg nu ikke fortryder Rejsen for den store Bekostnings Skyld, hvortil jeg bestemt kan svare nej; thi den var forud vel overvejet, og jeg maatte rejse for ikke at have en stadig Selvbebrejdelse, saa fölte jeg da ogsaa fuld Vishet for, at jeg ikke skulde komme til at fortryde Rejsen altsaa troede det; thi Tro er ikke noget ubestemt; men netop en Vished, der gaar forud for Modtagelsen som naar en rig god Ven ser mig i Pengenöd og byder mig Hjælp, da Takker jeg ham forud og gör mine Beregninger og spörger ikke; om det er hans mening eller, om han vil det saadan skal vi tro Gud, og det er da aldeles uimodsigelig klart, at vi skal faa Alt! hvad vi bede om; thi Guds löfter om Bönhörelse for, hvad der bedes om i Tro, er saa utvetydige, at det er barnagtigt at spörge, om han vil det, eller om det er os Gavnligt; thi hvordan skulde det kunne skade at tro Gud Men naar vi beder med Tvivl, som i alt Fald jeg ofte gör, da maa man med rette tilföje:

om du ser, det er det bedste kære Herre! Ak ja, hvor megen Tvivl og Vantro maa Gud dog taale og at han gör det er hans store Kærlighed til evig lov og Pris Jeg fik ikke Synet fordi jeg tvivlede, men jeg fik Styrkelse i Troen og i det Hel en Berigelse for Sjælen, som slet ikke kan sammenlignes med Penge.

og Gud kan ogsaa endnu give Synet.

Rejsen gik særdeles godt og jeg blev hjærtelig modtaget Helena er ogsaa godt hjemme og meget glad ved Rejsen og Opholdet hos Boltzius, saa det er mig en stor Glæde at have faaet Lov at betale for hende. Jeg indbyder hende til Schokoladegildet Hvordan har Niels det? Jeg fik Brev fra Lovise og Karen Marie i Dag. De er bedre, men ikke nær raske endnu. De ved ikke, naar de rejser hjem Martha bliver til Boltzius rejser til Stockholm den 29 [28?] dennes, [R.] Hermansen [från Marstal], Hans Maartensen og en senere ankommen Dansk skulde rejse i Onsdags, de ere alle bedre, Gud til Lov og Pris.

Vigström er rejst. Hils Niels! Kærlig Hilsen til Dig, Din Kone og Eders Börn! Guds Fred og Velsignelse!

Broderligt

Karl Hansen

(Breve ifølge David Liljemark.)

Kærlighed

Efter rejsen fik Karl tildelt den opgave at undervise en ung blind pige, Louise Petersen (#3056), i Århus i blindeskrift. Han blev på stationen modtaget af hendes søster, Ane Dominika Petersen. Louise blev forelsket i Karl, men Dominika og Karl blev forelsket i hinanden, og det førte til giftermål i 1900. Karl Hansen fik bygget et hus. Det var ikke stort og heller ikke flot. Udgifterne med kakkelovn, komfur og gruekedel lå i omegnen af 4000 kr. (Axel Edmund Hansen).

Ægteskab og børn

Ane Dominika fik hurtigt to børn, Ingeborg i 1902 og Alfred i 1903. I maj 1904 døde hun af tuberkulose. Nu stod bedstefar Karl alene tilbage med to småbørn. På højskolen havde han truffet Ane Marie Jensen, og hun påtog sig opgaven. Det var ingenlunde noget let job for den kvinde, der blev husholderske; men hun tog frisk fat på arbejdet, og inden der var gået ret mange år, blev Ane Marie og bedstefar Karl gift. I dette andet ægteskab var der tre børn, hvoraf min mor (Ane Dominika #3034,opkaldt efter den første kone. Red.) var nummer et. Mindet om den første kone var der også plads til på andre måder. Ane Dominika blev kaldt Første-mor, og hendes portræt hang til stadighed i stuen.

Hjemmet i Jebjerg

Hele tonen i hjemmet, tror jeg nok, var præget af bedstefar Karls ret strenge retfærdighed Karl sig af, og der var så sandelig ingen af børnene, der kunne lave numre med ham, selv om han var blind. Han havde også den egenskab, at han kunne kende et menneske på dets håndtryk. (Jens Lund)

Axel Edmund Hansen fortæller til sin kone, Inger, erindringer om sit barndomshjem. Følgende er et sammendrag:

Axel begynder sin beretning med en morgensang, som far Karl holdt så meget af.

Alt morgenens porte oplades på ny,

og natten den sorte af lande må fly.

I daggryets glød

vi takker for hvilen, vi nød.

Velsign du, o Fader, vor gerning i dag,

så ej vi aflader at tjene din sag.

I stort som i småt

Gud, giv os at virke for alt, som er godt.

Far Karl var altid tidligt oppe. Om vinteren tændte han op i kakkelovnen og gik derefter i gang med sit arbejde. Far Karls arbejdsplads var mod væggen ind til butikken. Til højre var vandtruget - pil skal holdes fugtige, mens man arbejder med dem. I hjørnet var der hylder til redskaber, stifter og søm. Til venstre var telefonen, oven over hylderne havde radioen sin plads. Den første af slagsen var med udvendige spoler. Radioen var en gave fra en søn af Ane Katrine Lund, der ofte kom på besøg. Apparatet var en stor oplevelse. Ved hjælp af de forskellige spoler kunne man indstille på korte og lange bølger. Lyden fik vi gennem hovedtelefoner. Det kunne højst give plads til to lyttere, men ved at anbringe hovedtelefonen i en krystalskål, kunne der blive musik til hele familien på én gang. Radioen havde Far Karl umådelig megen glæde af.

Julen

Den 13. december fik vi godt 100 rødgran, der gerne skulle være solgt til den 24. Far Karl var med til prissættelsen af dem alle. De fik en seddel, og så var det prisen. Der var enkelte træer, der manglede en gren eller to. Dem kurerede

min bror Helge og jeg ved at tage nogle grene fra træer med for mange grene, bore huller i stammerne, hvor der manglede grene og indsætte passende grene. Langt senere traf Axel en gammel skolekammerat ind under jul, og snakken faldt på juletræer. Han sagde: Men den fineste gran, vi havde, var købt os jer. Det var bare så sært, at en uge efter juleaften var der fire grene, der visnede.

I butikken kunne man få lys, kugler, fugle, hjemmelavede hjerter, engle, svaner, fehår, glimmer og lametta. Det så festligt ud med lange rækker af brusende svaner, engle og hjerter. Det var mor Ane Marie, der stod for klipperiet. Hvis der var fejl i produktionen, gik det i brokkassen. Der skulle ikke leveres noget, der ikke var i orden. Jeg husker ikke, hvor mange svaner, min bror Helge kunne få placeret på et ark karton, men det, der gik til spilde, kunne ligge på et meget lille sted. Himmelstigerne var den del af produktionen, der var behæftet med den største fejlprocent.

Vores eget træ blev pyntet af mor Ane Marie den 24. december og stod i den pæne stue til 27. januar efter far Karls fødselsdag. Julepyntning og dekorationer sørgede de vordende gartnere for (Brødrene Alfred, Helge og Axel. Red.)

Hvad angår mad og drikke fik vi det mindste anker hvidtøl fra Breum Bryghus, og det var hele indkøbet af drikkevarer, men øl skulle der være til risengrøden. Det var den eneste gang i årets løb, vi fik noget, der lignede spiritus. Far Karl var 100% afholdsmand. Vi fik dejlig mad, men nok ikke hverken and eller gås.

Axel fremdrager et senere eksempel på sin fars sans for redelighed. "Før far Karl flyttede over til svigersønnen Marius og datteren Ane Dominika i købmandsbutikken i Snæbum meldte der sig en køber til huset. Min bror Alfred og far Karl, køberen (en ung mand, der ville drive barberforretning i huset) blev enige om prisen, og slutsedlen kunne skrives hos sagføreren i Jebjerg.

To dage senere ringede far Karl til sønnen Alfred og bad ham om at komme hjem. De skulle til sagføreren igen. Far Karl havde tænkt meget over prisen. Den unge mand kunne ikke være tjent med at betale så meget for huset, det ville blive svært for ham at klare de faste udgifter. Prisen skulle skæres ned, så vidt jeg husker fra 23.000 til 21.000 kr.

Køberen havde naturligvis ingen indvendinger. Sagføreren erklærede, at det nok kunne lade sig gøre, men at han aldrig havde været med til en sådan handel før.

Prisen blev reduceret med 2000 kr., og far Karl fik ro i sindet ved bevidstheden om, at køberen var blevet retfærdigt behandlet.

Men efterspillet er det artigste.

Da restgælden i kreditforeningen skulle overdrages til den nye ejer, forlangte Jysk Husmandskreditforening, at det moratorium, far Karl havde fået i de vanskelige krigsår -stort 800 kr. - skulle tilbagebetales af den, der havde fået moratoriet.

Da stejlede far Karl. Nej, det var ikke retfærdigt. Men sønnen Alfred og sagføreren kunne forsikre, at det kunne han ikke undslå sig for at betale, for det havde han skrevet under på, da udsættelsen af bidraget blev givet.

Således blev altså den først aftalte salgspris reduceret med 2800 kr.

Det har nok ærgret far Karl, at han havde glemt den klausul, men jeg har aldrig hørt, han har beklaget sig over det.

Jeg mindes kun én gang at have hørt en beklagelse, fordi den hårde skæbne - blindheden - havde ramt ham.

Far Karl havde en lille fortjeneste som kollektør for varelotteriet, jeg tror, det drejede sig om 50 lodder. Før hver trækning skulle betalingen for de solgte lodder og de usolgte sendes til hovedkontoret i pengebrev med laksegl. Mor Ane Marie arbejdede på højtryk for at få brevet gjort færdigt. Far Karl stod utålmodigt trippende for at komme af sted om på stationen, inden postkontoret lukkede.

Da fór det ud af far Karl: "Havde jeg kunnet se, havde jeg kunnet gøre det meget hurtigere!"

Det kunne han sikkert; men det kom til at lyde som en bebrejdelse mod mor Ane Marie, og det havde han i hvert fald ingen ret til. Hun gjorde alt, hvad der stod i hendes magt for sit hjem og sin mand. Far Karl sagde da også, at Ane Maries liv var et liv for Guds ansigt. (Axel Edmund Hansen)

Afholdsforeningen

Bedstefar Karl var især som yngre ret idealistisk og aldrig bange for at sige sin mening, som der vist også i stor udstrækning blev lagt vægt på. Han var meget ivrig afholdsmand, for billig spiritus ødelagde folk. Hans sønner Alfred, Helge og Axel havde alle været medlemmer af afholdsforeningen i Jebjerg. Det blev de ikke ved med. Han var også politisk interesseret, havde radikale venner og forsvarede gerne deres politik. (Jens Lund & Axel Edmund Hansen.)

Historieinteressen

Historie fulgte far også interesseret med i. Han havde hørt om Alexander den Store, der på et felttog med sine soldater i ørkenen havde tørstet. En soldat kom med vand i sin hjelm til Alexander, men Alexander vendte hjelmen om, så vandet løb ud. Han skulle ikke have nogen forret frem for sine mænd. (Axel Edmund Hansen)

Grundtvig og kirken

De mange interesser spændte vidt. Bedstefar Karl nævnte selv højskolen, som han mødte den i Jebjerg med den dertil knyttede interesse for Grundtvig og videre til det kirkelige - bedstefar Karl var en flittig og aktiv kirkegænger - samt afholdsbevægelsen og fredssagen. (Jens Lund)

Dansk Blindesamfund

Men også Dansk Blindesamfund stod højt på listen. Han var i 1911 med til at starte foreningen og var kredsformand for Århus-Randers-Viborg kredsen frem til 1939, hvorefter han blev æresmedlem. Hvervet som formand medførte, at han skulle rejse en del rundt, og samtidig redigerede han i en periode Dansk Blindesamfunds medlemsblad for 8 kr. pr. nummer(!) (Sammendrag fra interviews)

Axel fortæller videre: I sin egenskab af kredsformand skulle far ud at snakke med medlemmer af forskellige sogneråd i kommuner, hvor der var blinde med behov for hjælp. Han krævede ikke noget til sig selv, men tænkte på andres behov. Selv havde han fået så megen hjælp, da han havde brug for det, så nu ville han gerne, at andre blev hjulpet. Derfor hilste han det også med stor tilfredshed, da den daværende socialminister K.K. Steincke i 1933 var med til at vedtage en socialreform, der bedrede forholdene for bl.a. blinde.

Opfinder af skrivemaskine for blinde

Far Karl forsøgte sig også som opfinder; han havde en ide til en slags skrivemaskine for blinde. Den blev i 1918 forelagt Carsten Pedersen, som havde et mekanisk etablissement i København. Carsten Pedersen var meget positiv, foreslog forskellige ændringer og fremstillede maskinen. (Jeg har set den hos sønnen Alfred Hansen i Rødkærsbro. Red.) Men en anden tilsvarende maskine var netop forinden blevet patenteret, så berømmelsen udeblev.

Axel fortæller, at "far Karls maskine til blindskrift var beregnet til hurtigskrivning. Han var referent ved de store møder indenfor Dansk Blindesamfund. Her havde han brug for hurtige notater. Tegnene blev slået ind på en papirstrimmel, der gik fra én stor rulle til en anden, ligesom på de gamle telegrafmaskiner.

Jeg var med far Karl, da han i Randers fik forevist den nye tyske blindskriftsmaskine. Den var mindre end de skrivemaskiner, man dengang havde til almindelig skrift. Tegnene blev slået på et ark, der samledes op på en valse. Maskinen var velegnet til almindelig brevskrivning.

Da far Karl havde underkastet maskinen et grundigt eftersyn, sagde han blot: "Den er bedre end min." Så blev der ikke ofret mere på hans maskine."

Enkemand for anden gang

Efter mange års lykkeligt ægteskab døde også hans anden kone. En tid havde han en frk. Jakobsen som husbestyrerinde. Hun var 55 år og ugift, og det med det ugifte huede ikke hans ældre ugifte søster Marie. Hun overtog jobbet med at passe huset for ham, men var nok selv på dét tidspunkt for svækket til at kunne klare arbejdet. Hun havde i over 50 år været i Amerika, hvilket havde sat et vist præg på hende. Det jeg bedst husker om hende var, at vi næsten altid fik æblepie, når vi var på besøg. Efter hendes død boede far Karl alene. (Axel Edmund Hansen)

Historien har dog en lille drejning. Sygeplejersken i Jebjerg, min mands faster Krista havde en søster Christine Marie, der i 1948 blev enke. Karl Hansen tilbød hende jobbet som husholderske, måske både for at hjælpe hende over hendes tab og for selv at få hjælp i huset. Hun bad om betænkningstid og takkede derefter nej. Karl sagde da de ord, som hun aldrig glemte: "Jeg er jo også kun en gammel, blind mand!" (Iver Gaarden)

Efter søster Maries død kom en ældre dame og gjorde rent, og maden fik han på De gamles Hjem, hvor han var meget glad for at komme og høre om de forskellige gamle menneskers problemer.

Kurvemageri i de næste generationer

Det er fra den tid, jeg har mine første minder om ham. Særlig husker jeg nogle dages sommerferie, jeg tilbragte hos ham, da jeg var 9-10 år. For at få tiden til at gå skulle jeg prøve at flette kurve. Dertil skulle jeg bruge nogle pilegrene, som først skulle lægges i blød, derefter afbarkes og flækkes, især det sidste voldte mig en del besvær, og til tider kneb det lidt med tålmodigheden; men selv om bedstefar Karl havde en maskine til at lave disse ting med, så skulle jeg alligevel først lære at gøre det med håndkraft. Senere fik jeg dog også lov at prøve maskinen.

En mand ved navn Stjernholm leverede pil til bedstefar Karl. Han stod op kl. 4 om morgenen og gik i gang med arbejdet. Der solgtes af de ting, der blev færdige, men han solgte også på bestilling. (Jens Lund)

Sønnerne Helge og Axel hjalp også med. Vi kunne bl.a. flette rørsæder, der blev lavet i seks omgange. Først blev de vandrette og de lodrette pilegrene flettet. Derpå omgang tre til seks, der gik på skrå. Et sådant stolesæde indbragte 1,25 kr. (Axel Edmund Hansen.)

Venner i Jebjerg

Ligeledes husker jeg måske fra andre besøg, fra forskellige ture rundt i byen, hvordan vi besøgte mange forskellige mennesker, som alle sammen var glade for hans besøg.

Der var den gamle Kirsten Skipper med den ene tand; hun strikkede mange gange strømper for mor. Der var forstander Thyregaards på Ungdomsskolen, med hvem bedstefar ofte diskuterede de aktuelle verdensproblemer. Der var de to damer, der havde håndkøbsudsalget, provst Hansen, købmand Jensen og ikke at forglemme Rigmor, som boede sammen med sin mor i et lille hus i udkanten af byen. Disse to var på den ene side lidt naive; men på den anden side vidste de ikke alt det gode, de ville gøre for andre mennesker. De læste vist en del; især tror jeg, at Jeppe Aakjærs digtning interesserede dem meget.

Noget af det, der imponerede mig mest ved disse besøg hos mange og meget forskellige mennesker, var bl.a. den hjertelighed, bedstefar Karl altid blev modtaget med, og den klogskab og forståelse, med hvilken han kunne tale med om alle emner, hvad enten det var noget i verdenspolitikken, eller det var Kirstine Skippers barnebarn, som blev to år.

Bedstefar Karls syn på privat økonomi gav sig udtryk i en slags "læresætning" om deling af indkomsten i en tære-, en spare- og en nødskilling.

Han var meget interesseret i, hvad der foregik rundt omkring ham. Hver dag kom der en mand og læste de mest aktuelle ting i Skive Folkeblad, og selv om den store verden interesserede meget, fulgte han også ivrigt med i det lokale stof. Radioen gik meget hver dag, og især skoleudsendelserne fulgte han med stor fornøjelse, samtidig med at han arbejdede.

Snild på fingrene

Et lille bevis på den tillid, som nabobørnene nærede til bedstefar Karl, er følgende lille historie: den lille pige på den anden side af vejen var kommet til at slå en kop i stykker, og da moderen skældte ud, sagde pigen meget uskyldigt: "Jamen, mor, det gør da ingenting. Karl Hansen ka da stander et !"

Han var meget snild på fingrene og lavede alt muligt selv, bl.a. havde han selv lavet sig et skakbræt med tilhørende brikker. Jeg mindes det endnu, det bar tydeligt præg af at være blevet brugt meget, de sorte felter var ophøjede med sorte læderfirkanter, og brikkerne var lavet med en tap, som kunne stikkes ned i et modsvarende hul i brættet. For at kende forskel på brikkerne var de sorte rillede.

Min bedstefar Karls levende interesse for alt viste sig også, da han engang skulle have skorstenen på huset repareret. I frokostpausen kravlede bedstefar Karl op ad stigen. Til alt held så naboen på den anden side af gaden, hvad han foretog sig og kunne få ham på rette spor. Bedstefar Karl havde nemlig ikke bemærket, at han var kommet for langt på første stige, som kun støttede på kanten af taget, og at den var lige ved at vippe. Da han blev gjort opmærksom på dette, kravlede han lidt tilbage og op ad den anden stige, der lå på taget. Denne "tagtur" tog han som 88-årig, så man kan vel godt sige, at han var en rask gammel mand. (Jens Lund)

Blindskrift

Til sin 60 års fødselsdag fik han foræret en skrivemaskine, som han trods sin høje alder ret hurtigt lærte at skrive "blindskrift" på. Da uddeler Anton Christensen afleverede maskinen, sagde han: "Ja, nu er det så, om du kan lære at bruge den, Karl Hansen." Hertil svarede far: "Andre blinde har lært at skrive på en sådan maskine, så kan jeg også."

Det varede en uges tid, så kunne han klare den med "blindskrift". (Axel Edmund Hansen)

Besøg fra Slagelse

Her følger mine billeder af bedstefar Karl i Jebjerg:

Der var langt fra Slagelse til Jebjerg og omvendt. Da jeg blev født, var bedstefar Karl fyldt 80, og selv om han tidligere havde rejst både indenlands og udenlands, kan jeg ikke huske, han nogen sinde besøgte os i Slagelse.

Men vi kom da en sjælden gang over til Jebjerg, mor Ingeborg og jeg. En sommer havde DSB tilbud på en "rundrejse-billet" til en billig penge, og da besøgte min bror Aksel, mor Ingeborg og jeg en stribe slægtninge fra Tåsinge til Salling, og deriblandt også bedstefar Karl.

Huset virkede køligt selv en sommerdag. Stuerne var mørke undtagen soveværelset, der var hvidt. Bedstefar Karl sad som oftest i den kombinerede værksted-dagligstue enten i færd med at arbejde eller at læse. Jeg husker både zinkbaljen på gulvet, hvor vidjerne lå i blød, mens bedstefar Karls hænder var i færd med at læse blindskrift.

På den modsatte væg hang en telefon. Den næste stue, den pæne, sad vi ikke meget i. Min moster Dominika (#3034) mente, at Ane Dominica havde bragt møblerne i denne stue ind i ægteskabet.

En dør fører videre ind til kammeret, hvor bedstefar Karls skrivemaskine står. Imponerende, at han kan skrive på den.

En lille pige som mig undrer sig over alt, der er anderledes end hjemme. I bedstefar Karls blåmalede køkken er der komfur og ingen indlagt vand. Nej, man må hente vandet ude ved pumpen, der står til venstre for bagtrappen. Det er dagens første opgave for bedstefar Karl at hente vand ind til at fylde vandbeholderen i komfuret op, til vaskefadet og en spand til drikkebrug. Her er en øse i. Spanden står under et fint broderet stykke i hvidt og blåt, som forestiller en pige, der kommer med en kaffekande. Det broderede stykke hænger foran viskestykkerne.

Men i butikken er der allersjovest at være. Der er glas i disken, hvor der ligger forskellige småting, som mest er til at se på. Men det gamle legetøj fra tiden, hvor mor Ingeborg var lille, må man gerne røre. Det er forunderlige ting af blik, presset i form i to modsatte halvdele, der er sat sammen og malet. Noget kan trækkes op, og her er heste og mennesker, klovne og kareter.

På den anden side af vejen bor en dame, der har et lille spejl liggende på en kommode. På spejlet svømmer en hvid svane. Hun giver mig en mønt og et godt råd mod vorter. Man skal smøre mælkebøttesaft på dem, så går de væk.

Ved siden af damen bor købmand Jensen i det store gule hus. Der er en grusbelagt plads foran butikken, der har indgang i gavlen. Enden af huset og muren ind mod haven danner de to sider af et rektangel, hvor der midtpå står et stort træ.

Modsat ligger bagerforretningen på det andet hjørne. Han siges at have fårekyllinger i bageriet, og de er aldrig til at slippe af med.

Drejer man til højre, kommer man hen forbi håndkøbsudsalget. Der er trappe op til den dobbelte dør, og der lugter underligt derinde.

Længere nede ad vejen kommer man til Ungdomsskolen - det er den tidligere Jebjerg Højskole, hvor bedstefar har deltaget i mange arrangementer. Her besøger vi vævestuen. Desværre er den lille grønne løber væk, som jeg fik den dag. Vi går også hen på "De gamles Hjem", hvor bedstefar Karl spiser sine måltider til hverdag. Forstanderparret har en datter Aase, der siger: "Aase skal på W.C." Jeg kigger mig omkring, men bliver så klar over, at hun snakker om sig selv. Bedstefar Karl, som er omkring 85 år, har ikke lyst til at flytte hen til de gamle, før han selv bliver gammel.

Længere henne ad gaden på vej ud af byen kommer vi til Laursens Planteskole, hvor bedstefar Karls drenge, Alfred, Helge og Axel hjalp til efter skoletid, men hvor også min far Alfred har arbejdet.

Efter aftensmaden skal vi hen hos Rigmor, der bor i nærheden af stationen. Bedstefar Karl skifter flip - han bruger mørkt kravebryst, men tager en hvid flip på, når han skal i byen.

I Jebjerg er der grus på fortovet, ikke fliser, og det knaser, når vi går. Bedstefar Karl har sin egen radar indbygget i stokken. Han går sikkert med enkelte slag på kantstenen.

Ved kaffebordet hos Rigmor vender bedstefar Karl koppen med bunden opad, da han har drukket det antal kopper, han gerne vil have. Der er en del gæster, der helt sikkert er inviteret i anledning af, at Karls datter Ingeborg er hjemme på besøg.

Bedstefar Karl i Jebjerg havde jeg ikke set ret meget til tidligere, men da jeg som 5-årig besøgte ham, fornemmede jeg, at det var godt at være barnebarn af den blinde kurvemager. (Else)

De sidste år i Snæbum

Da bedstefar Karl en overgang var plaget af "helvedesild", og det var meget vanskeligt for ham at klare sig selv, blev det bestemt, at han skulle flytte over til os, svigersønnen Marius Nielsen og datteren Ane Dominika, kaldet Minna.

Bedstefar Karl boede hos os i et par år, indtil han døde i en alder af 91 år. Også fra disse sidste år har jeg mange gode minder om ham. Han var åndsfrisk lige til det sidste og fulgte stadig med i alt. Han læste meget og fik fra "De blindes Bibliotek" mange bøger tilsendt. Bl.a. var han meget interesseret i den ny salmebog, da den udkom, og han lærte sig mange af de ny salmer.

Hver morgen startede han med 5-10 minutters morgengymnastik. Han brugte nogle bestemte øvelser, som han vist egentlig havde fra Kaptajn Jespersen, hvis gymnastikundervisning han havde fulgt gennem radioen i mange år.

Hvis nogen spurgte bedstefar Karl om, hvordan han dog kunne alt det, han kunne, så svarede han gerne noget i retning af: "Ganske vist kan jeg ikke se; men jeg har et øje på hver finger, så jeg kan sagtens klare mig. Det havde været meget værre, hvis jeg ikke havde kunnet høre eller tale!"

Sin levende interesse for sine medmennesker beholdt bedstefar Karl, også efter at han var flyttet over til os. Hver eftermiddag plejede min søster, Bodil eller jeg at gå en tur med ham, og da skulle vi gerne ind og besøge nogle af vores venner, som han kunne lide at snakke med og drøfte deres små problemer. Noget karakteristisk for bedstefar Karl ved disse ture var hans valg af hvilken retning vi skulle gå. Hvis der da ikke lige var noget bestemt, valgte han altid at gå i modvind først; så kunne vi bedre nyde det, når vi skulle tilbage. Det afspejlede på en meget enkel måde hele hans livssyn med først at tage besværlighederne, derefter skulle goderne nok vise sig. (Jens Lund)

90-års dagen

Aftenen før bedstefar Karls 90-års fødselsdag var vi samlet i kontorstuen i Snæbum Købmandsforretning, hvor bedstefar Karl nu boede Billedet af den gamle grundtvigianer i den højryggede, stive sofa er siden for mig blevet indbegrebet af netop Grundtvigs og Jakob Knudsens åndelige kæmper. (Else)

Bedstefar Karls død og begravelse

Desværre blev det ikke så mange år, vi havde bedstefar boende hos os. Efter to års forløb døde han forholdsvis hurtigt efter kun ca. fire dages sygdom. Han var åndsfrisk lige til det sidste, og dermed var et af hans største ønsker blevet opfyldt. (Jens Lund)

Så døde bedstefar Karl altså. Jeg stod i hjørnet mellem køkkenvasken og spisekammerdøren på Sct. Jørgensgade, da far Alfred og mor Ingeborg fortalte, at bedstefar Karl var død. Græd jeg? Mor Ingeborg sagde, at det var jo ikke så sørgeligt endda, for bedstefar Karl var gammel. Jeg insisterede på at komme med til begravelsen, selv om mor Ingeborg sagde, det ikke var nødvendigt. Jeg havde aldrig før været til en begravelse.

Vi stod på kirkegården i Jebjerg; det var koldt.

Bagefter var vi henne på Salling Ungdomsskole. Forstanderfruen, fru Raahede sang. Der blev læst op af tekster, som bedstefar Karl havde holdt af. Der blev holdt taler i den store sal med flyglet. Siden ved jeg, at det også er sådan en begravelse, jeg gerne vil have. (Else)

På Førstemor, Ane Dominikas (#3031) gravsten lod far indhugge:

Du gjorde det lyst for andre, fordi du tænkte så lidt på dig selv.

På min mor, Ane Maries (#3033) gravsten:

Dit liv var hjælp i kærlighed for Guds ansigt.

På fars gravsten lod sønnen Alfred skrive:

Retfærdig og gavmild du altid var.

Med rankhed du stadig din skæbne bar.

(Axel Edmund Hansen)

Børn:

7. i. Ingeborg⁷ Hansen #3026 * 01-09-1902.

Text Box: ii. Alfred Hansen, #3032, * 15-09-1903 i Jebjerg sogn, Sundsøre kommune,^{^[lxii]} døbt 11-10-1903 i Jebjerg kirke, Sundsøre kommune,⁶² 16-05-1982 i Rødkærsbro, Vindum sogn, Bjerringbro kommune, beskæftigelse gartner i Rødkærsbro, Vindum sogn, Bjerringbro kommune.

Ved dåben:

Født: 15de Septbr (1903). Jebjerg By. Jebjerg Sogn.

Alfred Hansen.

Forældre: Kurvemager Karl Hansen og Hustru Ane Dominika Petersen. 28 aar.

Døbt: 11te Oktobr. Sognepræsten. I Kirken.

Faddere: Barnets Moder; Husmd. Anders Kristjan Skov og Husmd. Kristjan Frederiksen, begge af Jebjerg.

Da Alfred var 18 år, i 1921, blev medhjælperloven vedtaget. Den afskaffede skudsmålsbogen og husbonds og mesters revselsesret samt fastsatte regler for boligforhold, kost, rettigheder under sygdom. Man skule have 3 dages ferie pr. ½ år, men der var stadig ingen øvre grænse for arbejdstiden.

Der var ingen børn i ægteskabet. Gennem et brev fra moster Maren 3055# i Århus, Ane Dominicas søster 3031#, har jeg fået kendskab til, at barnløsheden nok skyldtes en hormondefekt hos Alfred, en defekt, der måske kunne have været afhjulpet, hvis han havde accepteret en behandling.

Da Alfred og hans kone Inger i 1971 besluttede at lukke deres blomsterforretning i Rødkærsbro, stod der bl.a. at læse i avisen, den 30. oktober 1971 (Alfred var da 68 år og Inger 67):

I de snart 43 år, de havde drevet forretningen i Søndergade, havde de kun haft 10 dages samlet ferie. Tiden var gået hurtigt, men nu var det tid til at se lidt af verden og dyrke deres mange interesser. De ville i gang med at lære sprog og kunne så ind imellem slappe af med lidt havearbejde.

" Alfred Hansen har fra barnsben arbejdet med planter. Som 10-årig begyndte han som arbejdsdreng i Salling Planteskole i Jebjerg, gik siden i lære samme sted. Som gartner arbejdede han forskellige steder, bl.a. Hulkærhus Planteskole og planteskoler i Fangel og i Seden på Fyn.

Så fulgte et ophold på højskole i Odder, og efter militærtjenesten var han på ny i Fangel, derefter på gartnerskole i Kolding, og derfra gik turen til Oscar Bang i Nykøbing Mors.

Efter giftermålet var parret et års tid beskæftiget på Ormstrup Gods, men lysten til at få eget gartneri førte i 1929 til købet af gartneriet i Rødkærsbro, eller rettere huset, for der var ikke andet, der mindede om et gartneri, end nogle brøstfældige drivbænke, som omgående blev kasseret til fordel for to drivhuse."

De måtte sande, at al begyndelse er svær. De to første dage solgte de kun et hvidkål til 20 øre, og det blev skrevet!"

Siden byggede de to drivhuse mere og omlagde produktionen fra handels- til blomstergartneri. Byens købmænd solgte grøntsagerne, mens Alfred og Inger satsede på blomster og kranse.

Foruden sit daglige virke har Alfred også haft tid til at gøre noget for sine kolleger. Således var han medstifter af Dansk Blomsterhandlerforenings midtjyske afdeling, var en overgang afdelingsleder og blev ved foreningens 25-års jubilæum udnævnt til æresmedlem.

Alfred og Inger havde bygget et hus på Havevej, som de efter endt arbejdsliv flyttede over i. Her besøgte Iver og jeg dem (Jens Iver Gaarden Nielsen #3 og Else Albertsen #5), og det var ved denne lejlighed, at Alfred overdrog mig sit omfattende materiale vedrørende slægtsforskning. Alfred er således kilde til de mange oplysninger vedr. slægten. Ligesom han har efterladt sig et stort billedmateriale.

Han blev gift med Ingrid Thomsen #3037, gift 26-02-1928, * 30-11-1904 i Mejrup sogn, Hjerm herred, Ringkøbing amt,^{^[lxiii]} døbt 26-12-1904 i Holstebro Valgmenighedskirke, Holstebro kommune.⁶³

Ingrid: Ved dåben 1904:

Født 1904 30 November (i) Kovsgaard Mejrup Sogn, Hjerm Herred, Ingrid Thomsen

Forældre: Johannes Thomsen og Hustru Mette Marie Pedersen, Gaardfolk i Kovsgaard. Moderens Alder: 37 Aar

Døbt 26 December 1904 i Holstebro Valgmenighedskirke af ordineret Medhjælper N. Lomholt.

Faddere: Barnets Forældre. Gaardejer Laurits Bertelsen og Hustru Maren Kristensen, Store Moesby.

Anmærkninger: Meddelt 27.12.1904. Conferert den 30 December 1904.

Syvende Generation

Text Box: 7. Ingeborg⁷ Hansen, #3026, (Ane Dominica⁶ Petersen, Andreas August⁵, Andreas August⁴, Johan Andreas³, Andreas August von der² Lyh, Johan Andreas¹ Petersen) * 01-09-1902 i Jebjerg sogn, Sundsøre kommune,^{^[lxiv]} døbt 28-09-1902 i Jebjerg kirke, Sundsøre kommune,⁶⁴ 29-06-1997 i Slagelse, begravet 07-07-1997 i Sanct Peders sogn, Slagelse kommune, beskæftigelse husassistent. Ved dåben:

Født 1ste Septb. (1902). Jebjerg By. Jebjerg Sogn.

Ingeborg Hansen.

Forældre: Kurvemager Karl Hansen og Hustru Ane Dominika Petersen, Jebjerg, 27 Aar.

Døbt: 28de Septbr. Sognepræsten. I Kirken.

Faddere: Maler Herman Paulsens Hustru. Maren Pedersen i Aarhus. Gartnerne Lavrs Lavrsen af Jebjerg og Asger Lavrsen af Roslev.

Ingeborg fortæller:

l. september var en mærkedag i familien:

1 giftermål

2 barnefødsel

3 vand i brønden.

1915.

Hjemmet var fattigt, og alle måtte tage del i arbejdet med at tjene penge. Som 13-årig fik mor plads hos lærerinde, frk. Frandsen, hvor hun for 5 kr. om måneden gjorde rent efter skoletid.

Senere en eftermiddagsplads hos Clausen, der havde en næsten blind kone. Hun var nærig og undte ikke mor ret meget honning på brødet selv om de selv havde bier. I denne plads skar mor sig også engang i fingeren, der var lang tid om at læges, fordi der gik "dødkød" i såret.

Hjemmet i Jebjerg havde nær forbindelse med Salling Ungdomsskole, hvor bedstefars fætter Axel Axelsen var forstander. Forstanderparret havde flere børn, heraf Aage, Thyra (senere gift Dorff) og Helga (senere gift Maibom). Om samme Helga fortælles, at hun ved et af de berømmelige sommermøder d. 20. juni blev kysset af Bjørnstjerne Bjørnson, der var gæst. Derfor ville hun ikke vaskes.

Axelsens børn (næstsøskendebørn til mor) og familien Hansen var også engang med på udflugt til "Jenle", hvor Aakjær boede. Fru Aakjær købte for øvrigt hvide stedmoderblomster af bedstemor.

Fra barndomstiden husker mor også sin skolekammerat Mette Skov, der havde fødselsdag d. 30. sept. Hun var fra Bustrup og boede nær banen, hvor pastor Steffensen kørte ind i toget og blev dræbt. Mette kom mor gerne ud til. Hun havde træsko på, når hun gik i skole, og kludesko med til indendørs brug. Man gik i skole hver dag i Jebjerg. Den bedste lærer var frk. Frandsen, som undervise i bibelshistorie. Næstbedst var frk. Balleby, der fortalte danmarkshistorie. Når man blev ældre, fik man lærer Thygesen, og stil og genfortælling var godt at have.

1916.

Mor blev 14 år gammel konfirmeret i Lyby kirke. Festen blev holdt i hjemmet, vist nok uden indbudte gæster. Menuen stod på sødsuppe med svesker og rosiner og flæskesteg, som ikke smagte ret godt, men det var svært at få noget ordentligt på den tid. Af gaver kan nævnes en del pynteforklæder, som mor senere fik brug for i alle sine pladser og en granathalskæde samt armbånd, der siden blev lavet om til brocher og et kors.

Efter konfirmationen fik mor sin første rigtige plads hos købmand Kristensen, der boede ved kroen i Jebjerg. Han havde en meget flink kone og den sødeste dreng på 3 år. Her var det rart at være, og selv da mor væltede skyen fra andestegen, som skulle have været brugt til sovsen, blev hun ikke skældt ud.

Næste plads var på en stor gård i nærheden af "Jenle". Her var 11 landbrugselever. Det var gode folk at være hos, jævne mennesker, der spiste sammen med folkene i spisestuen. På pigesiden var der fæstet en kokkepige, en barnepige og mor, der mest skulle gøre rent. Barnepigen og mor sov sammen i et kammer, og om vinteren var det så koldt, at de tog dynerne fra gæsteværelset og lagde over deres egne. Dagen startede klokken 6.30, og klokken 8.30 spiste man frokost, hvor hver enkelt fik 1 æg. Middagsmaden bestod for det meste af stegeflæsk, og der blev slagtet mange grise. - På Nørgård havde mor også mulighed for at deltage i aftenskoleundervisning, hvor hendes stil blev læst op!

Gennem skolelæreren i Jebjerg fik mor sin næste plads. Han var bror til konen på gården i Kobberup ved Højslev. Mor havde planer om et højskoleophold og skulle derfor tjene nogle penge. Lønnen var god, 70 kr. om måneden, men det var en streng plads, og maden var sølle. Mor var med i stalden, hvor hun startede dagen med at malke, og hun skulle også vaske spande. Dernæst var der selvfølgelig rengøring og madlavning. Mor følte aldrig, hun havde fri. Hun måtte også med ved tørvegravningen. Familien havde flere børn, og fordi mor havde syet et par kludesko til den yngste på 3 år fik hun lov at holde fri til bedstefars fødselsdag, de. 26. januar. Når hun skulle hjem, blev hun ikke kørt til stationen. Undtagelsen var da hun tiltrådte pladsen, hvor hun blev hentet, men da havde hun også en kommode med. Da tiden nærmede sig for højskoleopholdet, indtog moster mors plads, for at mor kunne komme hjem og få syet på de chemiser, hun skulle have i orden til højskolen. Moster var meget ked af at være der, og hun græd, når hun skulle ud at hente tørv. Værelset, mor boede i, vendte ud til bryggerset, hvor der var en stor åben ovn. I sengen var der halm i bunden.

3. maj 1921.

Højskolen i Vestbirk, hvor mor var bland de yngste. Hun boede sammen med Magna fra Jebjerg, der var ældre end mor. Magna var meget dygtig, og mor var stolt, da hun efter en diktat blev placeret i A-klassen, hvor også Magna gik. Der var 3 klasser: A,B og C. Der blev spillet kurvebold, og mor fik broderet en masse, bl.a. to duge med venetiansk broderi og en sofapude hos en god håndarbejdslærerinde. Der blev selvfølgelig holdt foredrag, bl.a. om Florence Nightingale, og Poul Reumert læste op. Den dejlige pinsemorgen gik mor gennem skoven til Tørring Kirke. Det var smukt vejr, og det viste sig at blive en tør sommer, hvor det kneb med at få brusebad. Lidt tøj kunne mor vaske på skolen, men noget blev også sendt hjem, for det kostede jo ikke meget at sende pakker dengang. Efter højskoleopholdet havde mor stadig penge tilbage.

Til august tiltrådte mor pladsen i præstegården i Jebjerg, hvor hun var ½ år. Hun var da 19 år gammel og havde fået fjernet tænderne i overmunden. Det var en dårlig plads hos en snobbet præstefrue.

Morbror Axel (#3036) fortæller om præstegården i Jebjerg følgende:

Der var en søn, der skønt han var ca. tre år skulle køres i barnevogn. Hvis Ingeborg traf en bekendt, som hun kom i snak med, dukkede Otto op af vognen og sagde: "Ingeborg, kør!"

Et par år senere sagde den unge pige, der havde den ære at tjene hos fru Steffensen, en aften, da jeg kom med avisen: "Kan jeg ikke køre med dig om til forpagteren?" - Jo da, hun kom op på stangen, og vi kørte af sted, hun med mælkespanden, jeg med pigen og aviserne.

Næste aften fortalte hun mig, hvordan hun var blevet modtaget, da hun vendte hjem med mælken. Den 5-6 årige Otto havde med grådkvalt stemme sagt: "Nej, Thyra, selv at spørge en fremmed herre om at komme op at cykle, nej, det er dog for galt!" og så græd han. Det fortæller en lille smule om fru Steffensen. (Axel Edm. Hansen)

Når mor kom tilbage efter at have haft fri, skulle hun gå ad bagdøren, hvor der var brosten. Det var ikke sjovt, for her var rotter. Værelset var nogenlunde, men arbejdet var hårdt. Der skulle pudses kakkelovne, ordnes petroleumslamper og skures gulve. Efter et møde i præstegården, hvor man havde haft ryddet soveværelset, skullet gulvet skures - ikke med gulvskrubbe, men ned på knæene. Udenfor skulle stenbroen luges, men man fik dog et bolsje som præmie, når man havde klaret et område. Det værste var dog, at mor ikke fik fri til sin bror Helges (#3035) konfirmation, fordi præsteparret selv skulle til konfirmation, og mor måtte blive der og passe den yngste dreng, som hun egentlig sagtens kunne have taget med hjem. Nej, det var en anden præstegård end den, mor huskede fra de hyggelige sammenkomster i præstegårdshaven hos den forrige præst, pastor Glud, der sad og læste op for gæsterne.

1922 (?)

Efter præstegården havde mor en god tid på Salling Ungdomsskole som pige. Da var Thyregaard forstander. Arbejdet bestod mest i at skrælle kartofler og vaske op, men om eftermiddagen var der tid til at brodere. I julegave fik mor den sølvske, hun har haft lige siden.

På Hjarnø var mor 1 år. Her var morbror Frederik mejerist. Han var på det tidspunkt ungkarl, men blev senere gift med én af mors højskolekammerater. Der var kun 11 leverandører til mejeriet, og mor var med både her og sørgede for huset. Hun skulle tidligt op, og hun var bl.a. med til at gøre centrifugen ren og putte smør i dritlerne. Hvis man skulle noget, tog man til Snaptun for at komme til Horsens, men ellers foregik der da også noget på øen. I samme bygning som mejeriet var der i den anden ende et forsamlingshus, hvor man kunne danse. Mor syntes dog ikke hun var god til det, men hun prøvede at danse lancier. Anderledes god til at danse var kusine Marie fra Tåsinge. Hun og hendes søstre besøgte mor på Hjarnø. I denne tid sværmede mor lidt for Hagbart Simonsen, men fik ham det aldrig fortalt. Han ville nok ellers have syntes om en frisk pige, der gik barbenet til november.

Troense på Tåsinge hos Tegner var én af mors mange pladser. Tegners sørgede i begyndelsen for, at mor ikke kedede sig og tog hende med til forskelligt, til koncerter, foredrag, sejlture. Senere kunne mor i kraft af familien på Tåsinge selv sørge for underholdningen. Men engang, da hun bad om fri for på Christiansminde at høre Aage Thygesen, sanger, hvis far var skolelærer i Jebjerg, udtalte Ingeborg Tegner: "Må jeg nu be`om mine himmelblå!" Da hun ankom udaset efter rejsen fik hun bare en skål tykmælk! Tegner boede sammen med sine 2 søstre, Hedvig og Ingeborg. Regner var pensionist efter at have haft stilling i udlandet (Bangkok). De var nærmest vegetarianere, og Tegner var meget akkurat. Hvis han ville påtale et eller andet, skrev han en seddel, hvor han begyndte med ordet PLEASE og så det, han gerne ville have rettet. Men det var en god familie, der tog sig meget af mor. Da det blev mors fødselsdag, som Tegners ikke kendte noget til, kunne ud af den stak breve, der kom, regne ud, hvordan det hang sammen, og de inviterede mors kusiner: Marie, Kristine og Jenny fra morbror Jens i Landet til fødselsdagsfest, hvor Hedvig spillede op til dans i stuen. Samme Hedvig spillede meget klaver, bl.a. Beethovens Forårssonate, hvor hun altid nynnede med på en bestemt passage. Tegners tog også mor med til koncerter på Skårup og på Valdemar Slot. Engang var mor med til et teltmøde, hvor hun hørte Anna Bjørner synge. Anna Bjørner var skuespillerinde, men gik over til pinsebevægelsen. Fra Troense stammer også erindringen om arveprins Knuds berømmelige besøg, hvor han chokerede mor ved at bede om whisky i stedet for te. Kusine Marie blev senere gift og fik et brødudsalg i Vindeby.

Mor var også på mejeriet i Jebjerg, hvor hun solgte mælk.

20. maj 1928.

Bedstefar og bedstemor var på besøg i Aarhus, og hjemme havde mor gjort fint rent. Om aftenen hentede hun Alfred (#3016), far - ved toget. De gik hjem og i den røde sofa i stuen fortalte fra, at han godt kunne lide hende.

10. juni 1928.

Ringene blev købt i Skive, og far og mor blev forlovede. Mors bro Axel (#3036) havde arbejde hos Laursen på planteskolen, hvor også far var ansat. En aften var far på vej hen til Karl Hansens og møder Jerrik, posten. Han spørger, om Axel er hjemme. "Nej, men det er Ingeborg," siger posten.

1. november 1929.

Mor fik plads i Jelling hos Videbæk, hvor var i ½ år. Fru Videbæk var hysterisk, men hun led også meget af migræne. Hr. Videbæk var flink. Der var to børn hjemme, Troels og Aage, og især Aage var flink. Han blev senere professor. Klokken 5.50 skulle der kaldes på de to drenge, der gik på realskolen i Vejle. Til morgenarbejdet hørte også at tage sødmælk op fra kælderen.

27. december 1931 - og tiden derefter.

Far og mor bliver gift. Om Ingeborgs kjole var hvid eller sort, melder historien ikke noget om. Der eksisterer ikke noget bryllupsbillede. I disse år var brudekjolen et kompromis mellem parisermodens korte skørter og landsbyens seje tradition for at gifte sig i sort. Ved brylluppet viste det sig, at der manglede én sølvske i at have nok bestik til 12 personer. Det var ved at ødelægge det hele for Ingeborg. Hendes far Karl og hans kone Ane Marie samlede deres spareskillinger sammen, tog til Skive for at købe den manglende ske, og glad blev Ingeborg.

Bor i Landsgrav Kommuneskole ved søen indtil september 1932, hvor de flytter til Korsørvej i en lejlighed med stue, soveværelse og køkken til 25 kr. pr. md. Fars ugeløn er på 40 kr., men han tjener lidt ekstra ved forskellige småjobs, også ved at lægge haver an.

Den 12. juni 1932 sparkede "barnet" for første gang og i løbet af efteråret blev der samlet og købt babyudstyr. Her er en trofast liste:

Babyudstyr:

Lidser og hæklegarn 1,00

1,20 m dynesatin 2,09

2 m lærred 1,80

2,20 m lærred til lagener 2,02

8,40 m flonel à 78 øre 6,56

2 m dynebetræk 4,00

2 svøb 2,00

2 trøjer 1,44

3 macotrøjer 1,72

1 tæppe 1,95

Sygevat 1,50

Sæbe 0,35

Pudder 0,75

Creme 0,25

Svampe 1,35

Sikkerhedsnåle 0,20

Pap til sengen 1,50

Mor havde altså hele tiden regnet med ét barn og stor var derfor overraskelsen, da hun fødte tvillinger i december 1932, men gode venner samlede sammen, hvad de havde, så der blev nok til to.

Det var en vanskelig fødsel, Aksel var skindød og blev hastedøbt af sin far, Johannes, som altid har været Jonas, blev trykket under fødslen, således at bevægecentret blev beskadiget. Meget blev prøvet for at mindske den usikre gang. Således kom Jonas på Rigshospitalet og blev opereret som 2-3-årig, men uden resultat. Mor tog ham til klog kone i Sorø - uden resultat, til kiropraktor, og det gav nogen bedring, men ikke vedvarende. På rejsen til den kloge kone i Sorø udtalte en medpassager. "Han bliver nok magister!" - Og det blev han.

I 1935 flytter den lille familie til Sct. Jørgensgade 17 i lejligheden ovenpå købmand Nielsen, hvor Kirsten og jeg er født.

Ingeborg døde den 29. juni om formiddagen på plejehjemmet i Antvorskov, hvortil hun var flyttet ganske kort tid forinden efter at have boet i en beskyttet bolig i tilknytning til plejehjemmet i flere år.

Text Box: Hun blev gift med Alfred Jørgensen Albertsen #3016, gift 27-12-1931 i Jebjerg kirke, Sundsøre kommune, * 23-08-1905 i Trinitatis sogn, Fredericia kommune,^{^[lxv]} (søn af Alfred Valdemar Jørgensen #3015 og Bodil Kirstine Albertsen #3006) døbt 12-11-1905 i Trinitatis kirke, Fredericia kommune,⁶⁵ konfirmeret 05-10-1919 i Struer kirke, Struer kommune,^{^[lxvi]} 05-02-1988 i Slagelse sygehus, begravet i Sanct Peders sogn, Slagelse kommune, beskæftigelse planteskoleejer i Landsgrav, Sanct Peders landsogn, Slagelse kommune.

Alfred: Ved dåben:

Født 23. August 1905.

Fredericia Trinitatis Dalegade 23.

Alfred Jørgensen Albertsen.

Forældre: Ugift Bodil Kirstine Albertsen 32 Aar, og Barnefader Handelsrejsende Alfred Jørgensen.

Døbt: 12 November 1905. Sognepræst Manniche i Kirken.

Faddere: Pigen Christine Albertsen Konduktør Enemark og Hustru Cecilie Konduktør Mikkelsen Alle af Fredericia.

Oph. 10 Maanedersdagen. Hobro. Fødselen noteret i Hobro Kirkebog. Meddelelse fra Fattigvæsenet af 25 oktober 1905.

Noteret i kirkebogen for Hobro sogn 1905-10, opslag 11, folio 10, 0. uægte:

Født: 1905 23. August. Fredericia. Trinitatis Sogn.

Alfred Jørgensen Albertsen.

Forældre: Ugift Bodil Kirstine Albertsen og udlagt Barnefader Handelsrejsende Alfred Jørgensen.

Døbt: 12. November. Fredericia Trinitatis Kirke.

Anmærkninger: Moderen tjente if. Anmeldelse af 13 10 1905 fra Hobro Fattigudvalg 10 Maaneder forud i Hobro. Tilstaaelse for Noteringen afgivet 23 10 1905. Daaben anmeldt fra Fattigudvalget 25. 4. 1906.

Ved konfirmationen: 5. Oktober 1919 i Struer kirke.

Alfred Jørgen Albertsen Kirkegade 3.

Forældre: Ugift Bodil Kirstine Albertsen Struer.

Født: Fredericia, Trinitatis født 23 August 1905 døbt 12 November 1905

Far blev født hjemme hos bedsteforældrene. Kom i pleje hos Enemark, som misrøgtede far. Hans mor tog ham hjem.

Han gik i skole i Struer og hjalp til økonomisk ved at sælge slik i Biografteatret. Gik med aviser, fejede gade, samlede brænde ved stranden. 1914 fik han arbejde hos gartner Mads Pedersen, Struerdal.

Hans far, Alfred Valdemar Jørgensen, ved vi ikke meget om. Dog fortælles det, at lille Alfred en dag i byen fik 2 kr. af en fremmed mand. Da han fortalte det hjemme, sagde hans mor: "Ja, din far er her i byen for tiden." Samme Alfred Valdemar Jørgensen skulle også have henvendt sig for at forsikre sig om, at hans søn skulle have en uddannelse. Han kom i lære som gartner til farens tilfredshed.

De danske Erhverv 1967:

1920-24 var han i lære hos planteskoleejer Niels Jensen i Struer.

1924 var han ældsteelev hos Ladegaard i Vejle på Skærup Planteskole.

1925 var han yngre-medhjælper hos Kovsgaard Laursen, Viuf.

1926 var han soldat i Haderslev, blev hjemsendt i januar 1927.

1927-28 havde han arbejde i Jebjerg i Salling Planteskole. Fra ca. 1. marts til jul - her i Jebjerg lærte far mor Ingeborg at kende.

1928 kom han på Aagaards Havebrugsskole (tidl. Brøggers Højskole) ved Vejle et par mdr. Derefter tilbage til Jebjerg.

Fra 1. februar 1929 blev han førstemand ved Landsgrav Planteskole i Slagelse, Lillevangsvej 20, hvor han blev daglig leder i 1938. Den 27. december 1931 blev han gift med Ingeborg Hansen.

I 1953 etablerede han sig som planteskoleejer i Landsgrav Planteskole, der var grundlagt i 1875. Han drev planteskolen indtil 1975, hvor han kunne fejre virksomhedens 100 års jubilæum. Han havde forhandling af alle planter men med roser og sirbuske som speciale.

Medlem af repræsentantskabet for Alm. dansk Gartnerforening 1954-62. Fra 1954 medlem af Slagelse kreds af denne forening.

Medlem af menighedsrådet ved Skt. Peders kirke, medlem af kirkegårdsudvalget fra 1944-60, medlem af skolekommissionen 1954-60.

Med baggrund i sin egen opvækst var det meget vigtigt for far Alfred at have en stabil familie. Det fik han med mor Ingeborg, som han gjorde grønne hoser til, da han som ung arbejdede i Salling Planteskole i Jebjerg. Som en lille ekstra opmærksomhed mod Ingeborg satte han roser ind i hækken til sit hjertes udkårne ved hendes hjem. Egentlig var det måske nok lillesøster Dominika, han var faldet for i første omgang. Overleveringen fortæller, at Ingeborgs søskende, Axel og Dominika, engang sammen med far Alfred skulle på tur til Mors. Dengang var der færge over, og far Alfred tilbød at betale for Dominika. Men hun sagde stolt "Nej!"; hun ville ikke stå i nogen form for taknemmelighedsgæld til ungersvenden. Desværre for hende havde hun ikke penge nok til overfarten. Alfred blev gift med Ingeborg og Dominika med Marius.

Den yngste datter, Else, fortæller:

I 1953 overtog far Alfred efter sin principal, Lauridsen, planteskolen på Lillevangsvej. Jorden var lejet af Klosteret, en institution i byen.

I 1956 flyttede Far Alfred og mor Ingeborg ind i det nybyggede hus på Lillevangsvej. Brødrene på 24 år og Kirsten på 20 var for længst flyttet hjemmefra, så det var kun Else på 11, der flyttede med. Jeg fik længere til Vestre Skole, men det blev opvejet af, at jeg nu kunne nyde det privilegium at måtte cykle i skole.

Som 70-årig holdt far Alfred planteskolens 100 års jubilæum. Aksel og Jonas har hver en indgraveret glasvase fra den lejlighed.

Efter jubilæet lod far Alfred lejemålet gå ind, og jorden blev udstykket til boliger. Den store blodbøg blev fældet, og rækkehusene skød op.

Børn:

8. i. Aksel⁸ Albertsen #3027 * 03-12-1932.

9. ii. Johannes Albertsen #3028 * 03-12-1932.

10. iii. Kirsten Albertsen #3029 * 26-10-1936.

11. iv. Else Albertsen #5 * 08-06-1945.

Else Albertsen som ganske ung.

Ottende Generation

Text Box: 8. Aksel⁸ Albertsen, #3027, (Ingeborg⁷ Hansen, Ane Dominica⁶ Petersen, Andreas August⁵, Andreas August⁴, Johan Andreas³, Andreas August von der² Lyh, Johan Andreas¹ Petersen) * 03-12-1932 i Landsgrav, Skt. Peders sogn, Slagelse kommune, hjemmedøbt 03-12-1932 i Landsgrav, Skt. Peders sogn, Slagelse kommune, konfirmeret 29-09-1946 i Sanct Peders sogn, Slagelse kommune, uddannelse civilingeniør, beskæftigelse i lektor på Aalborg Universitetscenter. Hjemmedøbt af faderen, fremstillet 12. februar i Slagelse, Sct. Peder.

Dansk Civil- og Akademiingeniørstat 1971:

1950: student fra Slagelse kommunale gymnasium.

1955: kandidat fra DTH

1955-58: Rambøll & Hannemann i København.

1958-59: Kungl Väg och Vattenbyggnadstyrelsen, Stockholm.

1959-63. AB Paul Anderson, Västerås.

1963-68: Rambøll & Hannemann, Nørresundby.

1967 deltidsansat

1967-68: deltidsansat ass. fagleder ved DIA, bygningsafd. i Aalborg.

1969: fultidsansat fagleder ved DIA, bygningsafd. i Aalborg.

I Nordjyske Stiftstidende, den 2. december 2002, stod der at læse om Aksel Albertsen:

Fascineret af de store broer

Aksel Albertsens interesse for store bygningsværker, især broer, opstod allerede i skoletiden - det var dengang, den første store brobygningsperiode i Danmark var under afslutning med Limfjordsbroen, den gamle Lillebæltsbroen og Aggersundbroen. Interessen førte til en uddannelse fra Danmarks Tekniske Højskole som civilingeniør i bærende konstruktioner, og Aksel Albertsen blev meget apropos eksamineret af den person, der frem for alle tegnede den danske brobygning på den tid, professor Anker Engelund.

Tirsdag fylder civilingeniør, tidligere lektor Aksel Albertsen, Mølbjergvej 19, Vestbjerg, 70 år.

I sin karriere har han haft lejlighed til at følge den anden store brobygningsperiode fra Svendborgsundbroen og den nye Lillebæltsbroen til Storebæltsbroen - på nært hold i kraft af sine ansættelser ved Danmarks Ingeniørakademi og Instituttet for Bygningsteknik, Aalborg Universitet, hvor han i forbindelse med undervisningen i bærende konstruktioner har stået for et stort antal ekskursioner for sine elever.

Aksel Albertsen har desuden arrangeret og deltaget i et stort antal studierejser til udlandet, hvor der var mange spektakulære byggerier på programmet.

De sidste fem år, før Aksel Albertsen i 1963 bosatte sig i Aalborg-området, arbejdede han i Sverige, først i Stockholm på det svenske vejdirektorats brokontor, derefter i Västerås i et byggefirma med speciale i større industribyggerier. Senere har han i forbindelse med en orlov fra AAU i 1986 været udsendt til Norge for firmaet Rambøll & Hannemann (nu Rambøll) for at deltage i det Ekofiskprojekt, der året efter førte til, at fem platforme i Nordsøen blev hævet seks meter.

Privat er interesserne musik og sang og rejser til især Norge og Frankrig. Aksel Albertsen har siden 1964 været medlem af Aalborg Sangforening af 1843 og har i 10 år været foreningens formand, ligesom han var den drivende kraft bag foreningen 150 års jubilæumsbog.

På utallige opfordringer er det lykkedes formå brødrene at fortælle om det barndomshjem, som de husker:

Brødrene lader sig føde

Efter at Ingeborg og Alfred havde sagt ja til hinanden hin 3. juledag 1931, bosatte de sig i Landsgrav. Det var en lille lejlighed, men i økonomisk henseende hvad de kunne overkomme. Desuden lå den i en acceptabel afstand fra Landsgrav Planteskole, hvor Alfred havde fået arbejde.

Lauridsen hed ejeren. Arbejdet startede kl. 7 om morgenen. Hver formiddag kl. 9 havde man en lille pause, hvor fru Lauridsen, der så meget på skillingerne, bl.a. serverede skummetmælk, i folkemunde kaldet futmælk. Fru Lauridsen var af den type, at havde hun en kasse æbler, sørgede hun altid for, at de dårligste blev spist først med det resultat, at man aldrig fik smagt de gode af slagsen.

Den 3. december 1932 meldte det første barn sin ankomst. I tiden inden nedkomsten havde Ingeborg selvfølgelig sørget for udstyr til den lille nye. Stor var overraskelsen, da det ene barn viste sig at være tvillinger. Fødslen var vanskelig. Aksel, den førstefødte, hvad han i øvrigt aldrig lader familien glemme, var skindød ved fødslen, så den nybagte far måtte hjemmedøbe sin lille dreng. En time senere kom Johannes. Han var blevet trykket ved fødslen med det resultat, at han blev spastiker. Det gav problemer med at gå, og han begyndte først at gå selv, da han var 3 år.

Johannes, bedre kendt som Jonas, et navn han blev tildelt, da han som 6-årig lå på Ortopædisk Hospital i længere tid, gennemgik en del operationer som barn, sidst da han var 12. Ingeborg søgte også alternative behandlingsmetoder, bl.a. tog hun Jonas med til en klog kone. Men Jonases ben holdt ham ikke tilbage fra sportsudøvelse. Da han i skoletiden ikke ville stå tilbage for sine klassekammerater, løb han således 6 gange rundt om sportspladsen og havde ømme muskler i flere måneder.

At ét barn pludselig blev til to, krævede dobbelt udstyr. Heldigvis havde Ingeborg og Alfred gode venner, der kunne supplere babyudstyret, så der blev nok til begge.

Det var en stolt mor, der kunne promenere med sine fine tvillinger, som hun klædte ens på i hjemmestrikkede kreationer. Hos fotografen blev der taget en serie på 48 billeder af guldklumperne, og fru Mølvig, hvor Ingeborg havde haft sin sidste plads i huset inden sit giftermål, blev også præsenteret for de små drenge.

På Sct. Jørgensgade

Da tvillingerne var tre år gamle, flyttede familien i 1935 til Sct. Jørgensgade 17. De fik en lejlighed ovenpå hos købmanden, Knud Nielsen, som selv boede til leje. Ejerne var to ældre frøkener i nabolaget. Der var en stue, et sovekammer, et meget lille kammer, en entré, et køkken med spisekammer og fælles wc nedenunder. I kælderen havde de et viktualierum, og der var en vaskekælder med gruekedel, Ingeborg måtte bruge. Kælderen var datidens køleskab, for der kunne blive meget varmt en sommerdag oppe i spisekammeret under kvisten.

Køkkenvinduet anno 2008

Køkkenet var blåmalet. Der var et køkkenbord under kvistvinduet med en jernvask til højre. Der var selvfølgelig kun koldt vand i hanen. Afløbet fra vasken sad udvendigt, så i frostvejr kunne det fryse til. I hjørnet af køkkenet var der et gasbord med to blus og en ovn. Det almindelige var dengang bygas. Her blev vandet varmet i kedel og gryde til det ugentlige bad i zinkbaljen på køkkengulvet. Til hverdag klarede man sig med etagevask. På en væg hang tallerkenrækken, men ellers opbevaredes den daglige fajance g øvrigt husgeråd i skabene under køkkenbordet. I spisekammeret var der hylder til opbevaring af mad, og her stod brødmaskinen også på en lille bordplade ind under skråvæggen. Midt på dagen kom Alfred cyklende hjem fra planteskolen for at få sin varme middagsmad, der bestod af to retter, fx kærnemælkssuppe og frikadeller med kartofler og brun sovs. Var der en rest, blev den varmet op som supplement til aftensmåltidet med brød og pålæg.

I stuen stod en høj kakkelovn i det ene hjørne. I vintertiden startede dagen med, at Ingeborg tømte askeskuffen og fyrede op med koks til den nye dag. At fyre over blev betragtet som frås. Varmen blev fordelt i lejligheden gennem et spjæld i øverste hjørne, men der var koldt i de andre rum om vinteren. På meget kolde aftener kom nattøjet på inde ved den lune kakkelovn i stuen, inden man hoppede i den varme seng med en varmedunk ved fødderne. Om morgenen var der altid isblomster på vinduerne, så det kunne være en overvindelse at stå ud på det kolde gulv.

I 1936, året efter indflytningen på Sct. Jørgensgade, blev Kirsten født. Far kom ind til drengene tidligt den 26. oktober om morgenen og sagde: Vil I med ind og se den lille søsterpige?

I 1945, ni år senere, kom den næste lillesøster midt mellem kærnemælkssuppen og frikadellerne, mandag den 8. juni. Den lille nye, Else, skulle pusles på brødrenes bord, bordet fra deres værelse, hvorved de læste lektier eller hvorpå de spillede bordtennis med reduceret banelængde. Det var nok lige, før Else godt kunne pakke sammen igen.

Firkløveret

På Sct. Jørgensgade var der legekammerater at finde. Mest legede Aksel og Jonas med Ole, der var brandmajorens søn og boede overfor nr. 17, og Henrik Nissen, der var genhuset længere oppe ad gaden. Hans far var forstander på Antvorskov Højskole, som tyskerne havde overtaget, og familien Nissen havde fundet en bopæl her. En anden bror til Henrik er den noksom bekendte Christian Nissen, formand for dit og dat.

De fire drenge havde i avisen set, at der var en indsamling til børn i fattige lande og foranstaltede et loppemarked, som indbragte den nette sum af 19 kr. og 17 øre. Pengene blev afleveret til avisen, som kvitterede med en notits, der nævnte beløbets størrelse og var underskrevet Firkløveret. Det var en stolt fornemmelse.

Det var Aksel og Jonas forment at lege ovre i Ole brandinspektørs have, fordi Aksel havde trådt nogle roser under fode, men så kunne de da heldigvis lege andre steder. Ole kunne på melodien Lili Marleen synge en respektløs sang om Hitler og hans kumpaner. Den lyder således:

Først så tar vi Goebbles ved hans vingeben.

Og så tar vi Göring og kaster mod en sten.

Så hænger vi Hitler i en strop

Ved siden af von Ribbentrop.

Så blir de helt til grin,

de fire nazisvin.

Aksel følte, at det var meget modigt gjort, al den stund, der i byen var en tysk garnison på Platanvej. Eller de kunne måske spille Leksikon, et kortspil, de havde fået af fru politimester i nr. 16. Hendes mand var nazist, og sådan nogen havde man ikke meget tilovers for. Derfor havde hun foræret Aksel og Jonas et kortspil med den klausul, at de skulle sige: Goddag, hr. politimester! når de mødte ham. De havde endvidere fået nogle klavernoder som bestikkelse.

Ellers var krigen noget der lå fjernt fra hverdagen. Man blev klar over, at englænderne ville passe på danskerne, og symbolet på Royal Air Force, de tre ringe inden i hinanden, tog man til sig. Selve navnet blev stavet lidt alternativt af Aksel som Reylerfors. Da befrielsen kom med de engelske soldater gennem byen, lykkedes det Aksel at få en autograf af en soldat fra Tipperary. Han ville gerne sørge for en tilsvarende til bror Jonas og vovede at sige: This is my brother! Da han dagen efter blev spurgt i skolen, om han havde talt med englænderne, blev han ganske genert og kunne ikke få fremstammet noget som helst.

Stien mellem Sct. Jørgensgade og Hans Tausensgade. Nu med asfalt!

Lege og fritid

Både fortovet og gaden var legeplads for gadens børn. Der kom ganske vist cykler og en sjælden bil, men ellers kunne de springe ret uforstyrret omkring. De havde også den mulighed at henlægge legen til gangstien mellem Sct. Jørgensgade nr. 17 og 19 over til Hans Tausensgade. De mest populære lege var Stanton og Pind. Stanton var en slags stikbold. Den, der havde bolden, måtte gå tre skridt og en spytklat med bolden og kunne så se, om han kunne ramme en af de andre med den, der så blev den. Pind havde mindelser om kricket. Man var delt i 2 hold. Indeholdet skulle med en lang pind skyde en kortere pind, der var placeret hen over to mursten, ud i marken. Udeholdet skulle returnere den korte pind eller slå den lange pind af murstenene, mens indeholdets mand løb en bestemt bane rundt. Nåede han det ikke inden pinden var på plads, måtte udehold og indehold skifte plads. Der var 5 omgange med afsendelse af den korte pind på mere og mere indviklede måder.

Der blev spillet badminton på Antvorskov Højskole sammen med forstanderens dreng, Henrik. I højskolens have var der et højt bøgetræ, hvor inspirerede til en anden udfoldelse:. Hvor hurtigt kunne man klatre op og ned? Halsbrækkende hurtigt viste det sig.

Bueskydning kom også på tale. Far Alfred fandt asketræ til buerne, og faren og brødrene på nu omkring 15 år fik lavet bue og pil færdige. Så skulle der skydes. Det kom til at gå ud over Kirsten. Hun blev ramt nær øjet, hvorefter far Alfred brækkede buerne i stumper og stykker.

Bøgerne var der også plads til. Yndlingsbøger var Peder Most-bøgerne med kaptajn More og styrmand Most, men endvidere Buffalo Bill var på topti-listen. Boghandler Stenbæk i byen havde engang en konkurrence netop med denne bog. I vinduet var stablet et anseligt antal Buffalo Bill-bøger. Øvelsen gik ud på at gætte, hvor mange eksemplarer i stablen. Begge brødre vandt en bogpræmie.

Aksel og Jonas blev grønne spejdere. Det gav gode oplevelser, især i form af lejrture. Den første lejr var i 1943 med mor Ingeborg som tante. På en senere pinselejr i Tystrup-Bavelse blev teltene slået op på en skrænt, regnede det usædvanligt meget. Det resulterede i, at de små spejderdrenge vågnede op med kroppen krummet omkring teltstangen, der var det eneste, der holdt dem tilbage fra en rutsjetur ned ad skrænten. På en anden lejr ved Skælskør ankom de efter mørkets frembrud, men fik dog slået teltet nødtørftigt op. Men ak og ve. De havde anbragt teltet hen over to hjulspor, der med den natlige regn kom til at fungere som to render for de frembrusende floder i sporene. På en ulvelejr på Reersø var mor Ingeborg var med som tante, og korpslejren i Sønderborg 1946 havde far Alfred med som seniorspejder i tipi samt besøg af kronprins Frederik, der blev konge året efter med et nital efter sit navn. På korpslejren var der udenlandske gæster, der snakkede udenlandsk, både fra Norge og Sverige, men også andre steder fra. Aksel lærte ved den lejlighed at synge Lille Peder Edderkop på svensk: Imse, vimse spindel..

I 1948 gik turen til den østlige del af Falster. Lejren lå nær en feriekoloni for københavnske børn, der behørigt imponerede udbrød: Det er sgu lige til Billebladet. Tropsføreren havde et sprog fuld af bløde der. Han var fra Thyholm og udtalte ordene sodavand og spejder på et tungemål fra den egn.

I 1949 var brødrene stadig spejdere, og nu var de dem, der var rejst udenlands til Sverige, hvor man kunne købe al den chokolade, man havde lyst, forudsat selvfølgelig at man havde pengene. Hele troppen fra Slagelse cyklede af sted med kærrer efter sig til telt og grejer. En gruppe havde teltet, en anden underlag og stænger. De havde naturligvis regnet med at ankomme alle på samme tid, men af ukendte årsager kom de fra hinanden. Gruppen, der kom først, havde således underlag og stænger, men intet telt. En anden lille oplevelse skrev sig fra turen gennem København, hvor potter og gryder faldt af læsset ud for det fornemme hotel dAngleterre på Kongens Nytorv

Da de små drenge efterhånden var blevet 17 år, cyklede de Sjælland rundt sammen med Ole og Henrik fra Sct. Jørgensgade.

Børnene dengang kunne bevæge sig mere frit omkring, og de var uden overvågning af store voksne, når de legede. Der blev selvfølgelig stadig passet godt på dem, men der var ikke så mange farer, der truede. Man vidste jo også, at mor var derhjemme, hvis noget frygteligt skulle ske. Dét gjorde der den dag, da brødrene var ovre at lege på en spændende uautoriseret legeplads i nærheden. Ny Næstvedvej var under konstruktion. Der var tipvogne installeret til arbejdet. En legekammerat kom i kådhed uden tanke for konsekvensen eller ved et uheld til at skubbe til en af vognene, der kørte over Jonas ene lillefinger med et blodbad til følge. Han har stadig arret.

Søndagsudflugter

Søndagen var ugens fridag. Den blev ofte brugt til besøg hos venner og bekendte i by og på land. Alfred havde gode gartnervenner, som man kunne nå hen til på cykel, med bus eller tog. På et besøg hos gartner Hansen, Reerslev, slog Aksel og Jonas alle rekorder mht. den ædle sport Hvem kan spise mest? Det blev til 27 halve stykker usædvanlig velbelagt smørrebrød hver. Alfred og Ingeborg havde vist glemt at lære drengene at sige nej tak. For øvrigt var der for Jonas en særlig betingelse, for at han måtte komme med på turen. Han skulle forinden have lært at stå på og af cyklen.

En sjælden gang tog familien på skovtur, men en regnfuld grundlovsdag blev en planlagt skovtur aflyst. I stedet for og som et plaster på såret blev et tæppe bredt ud på gulvet og madpakkerne sat til livs i tørvejr. Det blev en endnu større oplevelse.

En sommer adskilte sig fra de øvrige. Ved Næsby Strand havde værktøjshandleren, kaldet verdenshandleren, et sommer hus, som familien havde en uges tid. Far Alfred cyklede frem og tilbage til arbejdet, mens mor Ingeborg tilbragte dagen med børnene. Sommerhuset lå oppe på et plateau med en skrænt på 10-12 m. ned til stranden. Der var på den tid en del tale om atombombeprøvesprængninger, der ville give høje bølger. Derfor var det en beroligelse at bo oppe på plateauet.

Ulykken

Den 3. november, 1947, da Aksel og Jonas var knap 15, Kirsten 11 og Else fyldt 2, blev Ingeborg på cykel kørt ned af en bil. Det var efter mørkets frembrud, så der var dårlige oversigtsforhold, men helt hvad ulykken skyldtes, er stadig uklart. Ingeborg blev slemt tilredt med et åbent kraniebrud, der førte til, at hun lå bevidstløshed i 3 uger, før det gik fremad. Ingen vidste, om hun ville komme sig, så det var en drøj tid. Resten af livet var mor Ingeborg mærket af ulykken. Hun fik bl.a. en udtalt fornemmelse for koldt og varmt og bekymrede sig om det også på andre vegne.

De huslige pligter i sygdomsperioden overtog Inger Nørgaard, en datter af en bekendt i Landsgrav. Der skulle jo handles hurtigt, da lille Else på det tidspunkt kun var et bette skravl. Inger var sød og dygtig. Hun blev senere gift med en landmand, Bøje, som brødrene var lidt jaloux på.

Den jul blev højtiden fejret hos familien Lomholt, nogle af fars og mors gode venner. De havde tre børn, Kirsten, der senere gik på gymnasiet samtidig med brødrene, Gerda og Jørgen. Lomholts, som de fleste af fars og mors venner, var fra KFUM-tiden. Sjovt nok var der i kredsen en del købmand, således også Lomholt. Andre navne var Henry og Marie Nielsen på Korsørvej med børnene Hans Christian, Henrys bror, Johannes Nielsen, Nielser, med fru Inger på Smedegade, Valborg og Laurids Jørgensen, der flyttede til København, med børnene Poul, der var klassekammerat med Jonas, Lissie og Knud, Kylle og Gerhard, der boede nede ved stationen, Ella og Holger Trebien, der også udvandrede til København, og ostemandens, Stine og Anton Nielsen, der havde butik i Løvegade, men boede på Herluf Trollesgade i villa, der havde tilhørt en minister. Over en radiator i spisestuen var der et lille indbygget skab til tallerkener, der således kunne få den rette temperatur til gæsternes middag. I den familie var der to børn, Ole, der lignede sin far, og Karen Lise, hvis død af leukæmi, mor Stine aldrig forvandt.

Musikundervisning

Da Ingeborg var i huset på Tåsinge, var hun blevet interesseret i klassisk musik, og den verden ville hun gerne lukke sine børn ind i. Drengene skulle lære at spille. Man anskaffede i første omgang et harmonium, der dog efter et års tid blev udskiftet med et rigtigt klaver. Spillelæreren hed Olav Frederiksen. Han var organist ved Sct. Mikkels kirke i Slagelse og verdens rareste mand. Her blev interessen for den klassiske musik yderligere styrket. Han introducerede Kathleen Ferrier for Aksel og Jonas, og begge fik de uafhængigt af hinanden den gode idé at forære den anden bogen om Kathleen Ferrier.

Skolegang 1.-4.klasse

I 1939 slog Vestre skole dørene op for de to håbefulde poder, der stadig ens klædt kom i første klasse. Skolens leder var Kr. Hærup fra Jebjerg. Drengenes dansklærer blev kaldt PP-Mormor, for hun var dog så gammel, måske 40. Hun hed rigtigt Pauline Petersen. Holm var navnet på regnelæreren. Som færing var han interessant. Timen startede med tal på tavlen, som man skulle lægge til eller trække fra, og efter endt gennemhegling krævede læreren summen af alle mellemresultater. Her havde Aksel succes.

Skoletiden blev dengang som nu forgyldt af småforelskelser. De små dejlige piger med krøller kunne få ethvert drengehjerte til at banke. Det var en lykke, hvis genstanden for fortryllelsen sad lige foran én og hed Aase Kindt!

Efter 4. klasse var Aksel og Jonas oppe til en slags adgangsprøve til mellemskolen. Prøven bestod både af en skriftlig og en mundtlig del. Begge brødre klarede den skriftlige del så godt, at man ikke fandt, det var nødvendigt også at gennemføre den mundtlige del. De blev altså optaget i mellemskolen på Slagelse almene Gymnasium efter 4. klasse.

Gymnasiet

De mødte op med store forventninger på gymnasiet efter sommerferien. De nye elever blev delt i 2 hold. A-holdets navne blev læst op. De øvrige skulle gå i B-klassen. Aksel og Jonas var ikke blevet nævnt, så de begav sig naturligt til B-klassen. Her blev navnene på disse elever læst op. Aksel og Jonas blev ikke nævnt. Hvad var der sket? Var de alligevel ikke blevet optaget? De røde ører blev afløst af lettelse, da det viste sig, at man havde glemt dem, fordi de kun havde været oppe til den ene af de to adgangsprøver. De var begge kommet gennem nåleøjet.

Fra sin gymnasietid husker Aksel bl.a. Fut-Frederik, deres engelsklærer, der udtalte disse smukke ord om Aksel, at han ville have været en pryd for enhver engelskklasse. Sådan en udtalelse gør indtryk.

Konfirmationen huskes som kedelig, men på den anden side var det dejligt hver især at blive ejere af den formidable sum af 333 kr.

Lommepenge var noget man selv tjente i sommerferien, især i gymnasieårene. Man kunne fx plukke jordbær, selv om det betød, at dagen startede allerede kl.4. Pengene var rare at få under alle omstændigheder. Der var også mulighed for at tjene en ekstra skilling i planteskolen. Der skulle plantes roser, og det gik tjept, 5600 stk. på en god dag, eller der skulle okuleres. Jonas tog torne af okuleringskvistene, mens Aksel bandt efter én af gartnerne, der måske kunne komme til at slippe en lille vind. Det ødelagde dog ikke akkorden på 2000 stk. pr dag.

Aksel havde en lille biindtægt i gymnasieårene. En dreng med mindre flair for tyske oversættelser fik lov at skrive Aksels opgaver af. Til gengæld fik Aksel rundstykker med tandsmør. Drengens mor havde et ismejeri.

I 1950 blev begge studenter med en lille, men ikke glemt tidsforskel.

Året før var en anden lille tidsforskel blevet iøjnefaldende. Far Alfred og mor Ingeborg havde sølvbryllup, og ifølge konventionen skulle den ældste søn holde tale, hvilket Jonas ikke undlod at gøre Aksel opmærksom på. Sådan kan Nemesis somme tider slå til.

Fra gymnasiet modtag brødrene et spark i den rigtige retning. Det udmøntede sig i et legat til studierne i København. Aksel og Jonas fik hver 1300 kr. som starthjælp.

Værelset på Mynstersvej, Frederiksberg

De to nybagte studenter var af den slags som den senere undervisningsminister Bertel Haarder ville have kunnet lide. De gik den lige vej fra gymnasiet til studiet i København. Aksel ville være ingeniør og kom på Polyteknisk Læreanstalt, det senere Danmarks tekniske Universitet, og Jonas læste engelsk, først med latin, senere med kristendom som bifag. Samme bifag var en overgang med til at trække i retning af præstestudiet, men det blev ved tanken. De to unge mennesker boede i begyndelsen sammen hos fru kulhandler Sørensen, Mynstersvej på Frederiksberg. På værelset var der en kakkelovn, som der kunne fyres i. Brødrene holdt derfor op med at købe den lille tynde avis, Information og gik i stedet over til den tykkere Berlingeren, der havde noget mere brændværdi.

Nordisk Kollegium

Chancen for at flytte på kollegium dukkede op som en realistisk mulighed med et par værelser på Nordisk Kollegium på Østerbro. For første gang blev de to brødre installeret på hvert deres værelse. Flytningen var på alle måder et fremskridt. Der blev kræset for de unge studerende, blomsten af den danske ungdom. De skulle hellige sig deres studier og ikke bruge tiden på at pudse sko, rede seng, gøre rent og langt mindre at lave mad. På værelserne og i de fælles rum var der billeder af fugle, da kollegiet hørte under den daværende store virksomhed Nordisk Fjer. Jonas nød det tillidshverv at sælge kiks til kollegianerne. Han blev dog ikke kaldt kiksmanden, men kiksanden med tanke på pipfuglene.

På kollegiet boede også studerende fra Norden. Engang kom der endda et særligt besøg fra Norge. Det var Francis Buhl, der havde været interneret under krigen. Han var en elskelig mand.

Økonomien i studietiden blev forbedret ved egen indsats. Der fandtes en legathåndbog på universitetet. Jonas havde ansøgt om Hurtig Karls legat på kr. 16, at blive udbetalt i to halvårlige rater! Udbetalingen faldt sammen med andre 100 kr. fra et andet legat, så lidt penge kom der da i kassen.

En anden måde at supplere indtægterne på var gennem arbejde i sommerferien. Jonas var gennem sine syv studieår ansat som ferieafløser på Slagelse Svineslagteris kontor til alt forefaldende arbejde lige fra telefonpasser til bestyrer af æggepakkeriet under samme tag, mens æggelederen var på ferie. På de otte uger, sommerjobbet varede, kunne der tjenes 800-1200 kr. Arbejdet på svineslagteriet fik Jonas til vurderende at spørge folk: Hvad kan du veje i slagtet tilstand?

Også Aksel tog job i sommerferien. I 1952 blev det gennem far Alfred muligt at komme ind på Stadsingeniør Klixbülls kontor. Aksel fik til opgave at foretage målinger i Rosengade i Slagelse. Der var en forskel i Aksels målinger og målingerne fra Geodætisk Institut. De øvrige ansatte på kontoret sagde noget om, at Aksel nok havde taget en måling mere end han havde nedskrevet, men Aksel holdt på sit, så påståelig og kålhøgen, som sådanne unge mennesker nu kan være. Det viste sig rent faktisk, at det var Aksel, der havde ret!

Et andet sommerjob skaffede Aksel sig senere i København. Baggrunden var den, at han fik mulighed for sammen med tre studiekammerater at foretage en tur i automobil sydpå. Bilen skulle lejes i Hamborg, og Aksel kom egentlig med på afbud. Den chance ville han ikke lade gå fra sig, da biler i begyndelsen af 50erne ikke blot var et spørgsmål om penge, men også om muligheden for at skaffe fremmed valuta for at kunne indføre en bil i landet. Han spurgte far Alfred, om han ville forstrække ham med penge til turen, men svaret lød, at det problem måtte han selv klare. Derfor blev det til sommerjob hos entreprenørfirmaet A. Jespersen og Søn. Aksel blev introduceret for overingeniøren, der hed Skak, som præsenterede sig med disse ord: Jeg hedder Skak. Det staves, som det spilles!

Det blev en fin tur ned gennem Europa til Frankrig og Den franske Riviera, og når de nu var nået så langt, kunne de lige så godt tage en afstikker til Italien. Aksel kunne tælle til ti og sige sukker på italiensk, så han blev skubbet frem i forreste række, når de lokale skulle kontaktes.

Hvad venter forude?

Aksel blev færdig som ingeniør, før Jonas blev kandidat. Jonas var så glad for mor Ingeborgs spørgsmål: Hvad skal du, når du bliver færdig med studierne? Andre kunne finde på at sige hvis !

Som nyudsprungen ingeniør tilbød Aksel at betale ét års skat for Jonas. Det beløb sig til fire rater á 5 kr. 28 øre.

Han blev gift med Aase Mathilde Andersen #3169, gift 19-04-1958 i Hyllinge kirke, Næstved kommune, * 19-02-1936 i Brødebæk, Kongsted sogn, Rønnede, døbt i Kongsted kirke, Rønnede, uddannelse defektrice, 18-01-2009 i Hospice på Arenfeldtsgade 22 i Frederikshavn.^{^[lxvii]} Børn: 12. i. Lisbet⁹ Albertsen #3170 * 16-04-1959.

ii.	Lena Albertsen, #3171, * 16-05-1962 i Sverige, uddannelse Kunsthåndværkerskolen i Kolding, beskæftigelse maler og laver collager. Lena er født i Västerås i Sverige.
13. iii.	Sten Asbjørn Albertsen #3172 * 16-05-1962.

9. Johannes⁸ Albertsen, #3028, (Ingeborg⁷ Hansen, Ane Dominica⁶ Petersen, Andreas August⁵, Andreas August⁴, Johan Andreas³, Andreas August von der² Lyh, Johan Andreas¹ Petersen) * 03-12-1932 i Landsgrav, Skt. Peders sogn, Slagelse kommune, døbt 12-02-1932 i Sanct Peders kirke, Slagelse kommune, konfirmeret 29-09-1946 i Sanct Peders sogn, Slagelse kommune, beskæftigelse seminarielektor på Nørre Nissum seminarium. Lærebogsforfatter.

Han blev gift med Solvejg Agnethe Andersen #3176, gift 15-02-1958 i Marvede kirke, Næstved kommune, * 04-02-1934 i Brødebæk, Kongsted sogn, Rønnede, døbt i Kongsted kirke, Rønnede.

Børn:

14. i. Søren Asbjørn⁹ Albertsen #3177 * 03-12-1958.

15. ii. Anne-Birgit Albertsen #3178 * 12-01-1962.

16. iii. Finn Asbjørn Albertsen #3179 * 13-03-1967.

17. iv. Carl Asbjørn Albertsen #3180 * 05-02-1971.

10. Kirsten⁸ Albertsen, #3029, (Ingeborg⁷ Hansen, Ane Dominica⁶ Petersen, Andreas August⁵, Andreas August⁴, Johan Andreas³, Andreas August von der² Lyh, Johan Andreas¹ Petersen) * 26-10-1936 i Sanct Jørgensgade, Sanct Peders sogn, Slagelse kommune, døbt 29-11-1936 i Sanct Peders kirke, Slagelse kommune, konfirmeret 30-09-1951 i Sanct Peders kirke, Slagelse kommune, beskæftigelse i lærer. Hun blev gift med Anton Stensen Christensen #3157, gift 29-03-1958 i Sanct Peders sogn, Slagelse kommune, * 25-06-1935 i Sanct Peders sogn, Randers kommune,^{^[lxviii]} (søn af Aage Valdemar Christensen #4650 og Karen Mathilde Mogensen #4651) døbt 14-07-1935 i Sanct Peders kirke, Randers kommune, konfirmeret i Borup kirke, Skovbo kommune, stilling: lærer, kredsformand. DLF.
Børn: 18. i. Hanne Stensen⁹ Christensen #3158 * 13-09-1959. 19. ii. Karin Stensen Christensen #3159 * 21-06-1962. 20. iii. Bente Stensen Christensen #3160 * 02-04-1964.

11. Else⁸ Albertsen, #5, (Ingeborg⁷ Hansen, Ane Dominica⁶ Petersen, Andreas August⁵, Andreas August⁴, Johan Andreas³, Andreas August von der² Lyh, Johan Andreas¹ Petersen) * 08-06-1945 i Sanct Jørgensgade, Sanct Peders sogn, Slagelse kommune,^{^[lxix]} døbt 15-07-1945 i Sanct Peders kirke, Slagelse kommune,⁶⁹ konfirmeret 03-04-1960 i Sanct Peders kirke, Slagelse kommune, uddannelse lærer, beskæftigelse i overlærer ved Skipper Clementskolen i Aalborg. Blev født kl. 12.40, vejede 3250 g og målte 52 cm.

Faddere ved dåben: Helga og Helge Hansen, gartner i Gribsvad.

Efter realeksamen kom Else til Odense som husassistent hos sagfører Dyhre Hansen og hans kone, af Else kaldet Falkeøje som følge af hendes skarpe blik for de ting, Else havde overset i sit arbejde. Lønnen her og lønnen for vikararbejde i Slagelse betød, at Else kunne tage et ophold på Skals Håndarbejdsskole, noget hun stadig kan glæde sig over både i fritiden og på sit arbejde.

Vi blev gift og tog på bryllupsrejse til Hanstholm. Mine forældre kørte os op til campingpladsen og lånte os deres telt, som vi benyttede i 14 dage med en undulat som selskab og levede af kærlighed, kildevand og stegte rødspætter. Derefter gik Else i gang med læreruddannelse på Nr. Nissum Seminarium, hvor hun som linjefag valgte engelsk, som hendes broder Jonas underviste i. Så kunne det jo ikke gå rent galt. Ane blev i øvrigt passet hos Jonas' kone, Solvejg under de sidste skriftlige prøver. Dengang skulle Ane stadig have bryst.

Det voldte ikke de store problemer i 1968 efter dimissionen at blive ansat ved Møborg Hovedskole, hvor hun forblev til 1988, hvor Else som nævnt blev ansat som efterskolelærer. Fra 1. august 1994 er hun ansat ved Skipper Clement Skolen i Aalborg.

Hun blev gift med Jens Iver Gaarden Nielsen #3, også kendt som Iver Gaarden,^{^[lxx]} også kendt som Jens Iver Gaarden Gaardmark,⁷⁰ forlovet 14-09-1963 i Peder Bangsvej 2, Struer,⁷⁰ gift 01-08-1964 i Sanct Peders kirke, Slagelse kommune,^{^[lxxi]} * 24-08-1941 i Tornby sogn, Vennebjerg herred,^{^[lxxii]} (søn af Harry Gaarden Nielsen #1 og Esther Højrup #2) døbt 14-09-1941 i Tornby kirke, Vennebjerg herred,⁷² konfirmeret 15-04-1956 i Rørup kirke, Aarup kommune, uddannelse adskillige, beskæftigelse flere forskellige, navneændring til Jens Iver Gaarden Gaardmark, navneændring 20-04-2006 til Jens Iver Gaarden.⁷²

Jens Iver: Faddere ved dåben: Skomager Peter Hansen og Sventine Hansen, Hirtshals.

Jeg blev konfirmeret i Rørup kirke på Fyn 15. april 1956 af Frede Bøss, hos hvem jeg havde gået til konfirmandforberedelse som ene discipel, idet de andre i min skoleklasse var konfirmeret året før. Efter realeksamen fra Årup realskole kom jeg i lære hos manufakturhandler Jens Jørgensen i Årup. Her var jeg, til jeg i 1960 påbegyndte læreruddannelse på Nr. Nissum seminarium. Efter dimission i 1966 skulle jeg aftjene værnepligt ved flyvevåbnet i Karup.

I mellemtiden havde jeg et bijob som kirkesanger ved Rom kirke i Lemvig provsti. Jeg blev nu lærer ved Møborg Hovedskole i Lemvig kommune, hvor jeg var ansat, til jeg i 1972 blev ansat ved Arbejdsdirektoratet som erhvervsvejleder ved AF-kontoret i Holstebro. I 1978 fik jeg lyst til at benytte mig af min første uddannelse og byttede mig til en købmandsforretning i Bækmarksbro. Tiderne for købmænd blev dårligere, så i oktober 1987 valgte jeg at lukke butikken, da den ikke var mulig at sælge. Fra november samme år til 1. august 1988 var jeg beskæftiget som lager- og regnskabsmand hos en maskinhandler og traktormekaniker i Råsted.

Derefter valgte jeg sammen med min kone at forsøge at være efterskolelærer på Efterskolen på Lynghøj ved Støvring. Her var jeg, til jeg i 1993 blev afskediget på grund af tiltagende besvær med mavesår og deraf følgende meget fravær. Nu havde jeg mulighed for at dyrke nogle af mine mange interesser, heriblandt søsport, filateli og lokalhistorie. Fra 1. januar 1995 blev jeg ansat som kordegn ved Hvorup sogn, Aalborg kommune. Fra 1. april 2004 er jeg ledig på torvet igen - efter at have opsagt min stilling.

Børn:

21. i. Ane Gaarden⁹ Gaardmark #6 * 16-03-1968.

22. ii. Karen Gaarden Gaardmark #7 * 22-06-1969.

Text Box: 23. iii. Christian Gaarden Gaardmark #8 * 22-09-1973.

iv. Marie Gaarden Gaardmark, #9, * 13-10-1977 i Holstebro sogn, Holstebro kommune,^{^[lxxiii]} døbt 27-11-1977 i Nees kirke, Lemvig kommune,⁷⁰ konfirmeret 14-04-1991 i Øster Hornum kirke, Støvring kommune.⁷⁰ Marie er født på Holstebro Centralsygehus kl. 9.55, vejede 3100 g og målte 53 cm.

Ved dåben: husmoder Solvejg Agnethe Andersen og seminarielektor Johannes Albertsen, Nr. Nissum.

Student 1996 fra Støvring Gymnasium.

Kassedame i en Nettoforretning i Aalborg, derefter lærervikar ved Skipper Clementskolen, så ansat i et computerforretning i København, senere ansat som trouble shooter i computerfirmaet Olicom, derefter Navision, sidst som application developer hos Foss. Udrejst til USA sammen med sit livs udvalgte. Her boede de udenfor New York i ca. 3 år, medens hun bevarede sin tilknytning til Foss med månedlige rejser til Skandinavien. Derefter gik turen til Costa Rica. Her gik Marie som hjemmegående hustru, gik til spanskundervisning og fik undervisning i at male. Efter ca. 3 års forløb flyttede hun fra Kåre til København og har her påbegyndt et studium i statskundskab (Stud polit og håber på at blive cand. polit.).

Viet kl. 10.30 på Københavns rådhus.

Text Box:

Hun blev gift med Kåre Spange #4629, borgerlig viet 21-10-2000 i Københavns borgmesterkontor,^{^[lxxiv]} separeret 2005,⁷⁰ * 13-10-1970 i Ansgars sogn, Odense kommune,⁷⁰ (søn af Folmer Brion Spange #5339 og Anne Lise Rasmussen #5340).

Kåre: 3. november 2000 udrejst til USA. Her har han været beskæftiget ved to forskellige afdelinger af A.P. Møller. Fra 1. marts ansat i Costa Rica, stadig ved A.P. Møller.

Sådan så Jens Iver og Else ud i 1997.

Efter 33 års ægteskab stadig glade for hinanden.

Niende Generation

12. Lisbet⁹ Albertsen, #3170, (Aksel⁸, Ingeborg⁷ Hansen, Ane Dominica⁶ Petersen, Andreas August⁵, Andreas August⁴, Johan Andreas³, Andreas August von der² Lyh, Johan Andreas¹ Petersen) * 16-04-1959 i Stockholm, døbt 12-07-1959 i Stockholm, konfirmeret i Sulsted kirke, Aalborg kommune, uddannelse Cand. mag. i fransk uddannelse Human Resources Mana beskæftigelse ansat hos Rambøll i Århus. Efter matematisk-fysisk studentereksamen i 1978 fra Nørresundby Gymnasium, var jeg et år som au pair i Hamilton, Canada. Derefter et år som stuepige i Paris hos OECD-ambassadør Hans Tabor. Jeg flyttede til Århus og påbegyndte franskstudiet i 1981, mens jeg arbejdede hos Rambøll. Efter endt hovedfag, rejste jeg ½ år til Latinamerika i 1987. Derefter begyndte jeg på bifag i spansk på Århus Universitet, og færdiggjorde det på Kbh.s Universitet i 1993. Jeg var flyttet til Lyngby i 1991, da jeg var blevet ansat hos Rambøll i Virum. I 1995 blev jeg ansat i Kampsax, hvor jeg blev til familien rejse til Bruxelles i 1998-2001.

Efter hjemkomsten boede vi et år i Herlev. Jeg fik en projektansættelse på Handelsskolen Ishøj og Taastrup. Derefter flyttede vi til Mårslet, hvor vi stadig bor (2008). Jeg har bla. været ansat i Århus Kommune, og er p.t. ansat hos Rambøll.

^{^[lxxv]}

Hun blev gift med Henrik Skotte #4453, gift 10-05-1996 på Gladsakse borgmesterkontor, * 28-06-1958 i København, Bispebjerg, døbt i Herlev kirke, Herlev kommune, konfirmeret i Virum sogn, Lyngby-Taarbæk kommune, beskæftigelse i cand. polit.

Børn:

i. Emma Skotte¹⁰ Albertsen #4454, * 12-11-1996 i Gentofte amts Sygehus.

ii. Trine Skotte Albertsen #9890, * 30-05-1999 i Uccle, Bruxelles.^{^[lxxvi]}

13. Sten Asbjørn⁹ Albertsen, #3172, (Aksel⁸, Ingeborg⁷ Hansen, Ane Dominica⁶ Petersen, Andreas August⁵, Andreas August⁴, Johan Andreas³, Andreas August von der² Lyh, Johan Andreas¹ Petersen) * 16-05-1962 i Sverige, uddannelse tømrer, beskæftigelse i egen tømrervirksomhed. Sten er født i Västerås i Sverige. Han blev gift med Gillian Dorothy Willis #3173, * 05-03-1956 i London.

Gillian: Gillian er måske født i 1957. Børn: i. Lorenz Willis¹⁰ Albertsen #3174, * 10-05-1991. ii. Marcus Willis Albertsen #3175, * 01-03-1993.

14. Søren Asbjørn⁹ Albertsen #3177, (Johannes⁸, Ingeborg⁷ Hansen, Ane Dominica⁶ Petersen, Andreas August⁵, Andreas August⁴, Johan Andreas³, Andreas August von der² Lyh, Johan Andreas¹ Petersen) * 03-12-1958 i Nørre Nissum sogn, Lemvig kommune, døbt i Nørre Nissum kirke, Lemvig kommune, konfirmeret i Nørre Nissum kirke, Lemvig kommune, uddannelse tømrer 1984, uddannelse fysioterapeut 1997, beskæftigelse 1999- i projektleder i CRECEA.^{^[lxxvii]} Uddannelse:

!981-1984: Teknisk skole, Århus. Tømreruddannelsen.

1993-1997: Skolen for fysioterapi: Fysioterapeut.

2002-2003: Handelsskolen (School og Business), Århus: Ledelse and organisation

2004: DIEU (Danske Ingeniørers Efteruddannelse): Projektstyring

2007-2008: AVT Institute: Certificate i virksomhedsledelse

Beskæftigelse:

1984-1993: Forskellige byggefirmaer

1997-1999: Ansat ved Jysk BST (Bedriftssundhedstjenesten)

!999- : Ansat ved CRECEA A/S (en landsdækkende og international arbejdsmiljørådgivervirksomhed)

I CRECEA har Søren haft følgende karriere indtil nu (2008):

Han har været den ansvarshavende for indarbejdelsen af CSR-konceptet (Corporate Social responsibility) i Vietnam siden 2004 og boede sammen med sin familie i Saigon det meste af 2006. Han har arbejdet som projektkonsulent, projektkoordinator, projektleder samt direktør for CSR ) i Kina.

Han har holdt foredrag og udgivet publikationer.

Han blev gift med Rikke Brøgger Christensen #3181, gift 05-09-1999 i Ebeltoft borgmesterkontor,^{^[lxxviii]} * 22-10-1959 i Odder sygehus, Odder kommune.⁷⁸

Børn:

i. Line Emilie Brøgger¹⁰ Albertsen #3182, * 15-03-1990 i Holstebro sogn, Holstebro kommune, døbt 09-06-2002 i Vejlby kirke, Århus kommune.⁷⁸

ii. Frederik Brøgger Albertsen #4623, * 21-02-1995 i Kommunehospitalet, Århus, døbt 09-06-2002 i Vejlby kirke, Århus kommune.⁷⁸

iii. Laura Brøgger Albertsen #6396, * 20-02-2002,⁷⁸ døbt 09-06-2002 i Vejlby kirke, Århus kommune.⁷⁸ Født på Skejby sygehus, Århus.

15. Anne-Birgit⁹ Albertsen #3178, (Johannes⁸, Ingeborg⁷ Hansen, Ane Dominica⁶ Petersen, Andreas August⁵, Andreas August⁴, Johan Andreas³, Andreas August von der² Lyh, Johan Andreas¹ Petersen) * 12-01-1962 i Nørre Nissum sogn, Lemvig kommune, døbt i Nørre Nissum kirke, Lemvig kommune,^{^[lxxix]} konfirmeret i Nørre Nissum kirke, Lemvig kommune, uddannelse lærer, beskæftigelse lærer på Odder Lille Friskole, Odder kommune.⁷⁷ Min egen biografi : Født 1962 i Nissum.

Folkeskolen i Nissum indtil 1977. herefter Bjerget Efterskole til 1978 (10.kl).

I huset i Ans hos Søren og Elin Hougård. 1/2 år til nytåret 1979/80 - Mødte Erik første gang.

Auxiliary nurse I Abingdon, England som 18-årig til juli 1980.

HF på Marselisborg gymnasium. 1980-82. Blev kæreste med Erik.

Pæd. medhjælper i Vuggestuen Kjærslund i Århus.

1983. 3 mdrs. rejse og ophold til Kenya ( Mellemfolkeligt samvirke). Tog Malaria med hjem.

Herefter højskoleophold på Ærø Folkehøjskole.

Så kom en periode med forskellige kurser ( kunst ,sang og musik) og småjobs bl.a. som syerske og "hjælpeunderviser" på et projekt for kvinder. i den periode sang jeg meget både solo, på småhold og i et band ( bl.a.med Erik)

Senere søgte jeg ind på Kunsthåndværkerskolen i Kolding på keramiklinjen. Valgte dog, efter 3 mdr. at flytte tilbage til Århus, hvor jeg gik på Kunstakademiet i Vestergade.

Blev gravid flere gange, men aborterede og droppede til sidst malerstudiet for ikke at udsætte min 3. graviditet for nogen skadelig påvirkning.

Troels blev født i 1990.

I 1991 flyttede Erik og jeg til Jelling med Troels, hvor vi begge tog læreruddannelsen.

Erik og jeg blev gift på Jelling Rådhus d. 27/6 1992.

Jeppe blev født i 95 på Vejle Sygehus.

Søgte job på Odder Lille Friskole, hvor jeg blev ansat fra aug. 96- og der er jeg endnu. Både Troels og Jeppe var/ er elever på skolen.

Mange hilsner Anne-Birgit

Hun blev gift med Erik Ørts #3183, gift 27-06-1992 i Jelling Borgmesterkontor,⁷⁸ * 04-05-1961 i Nees, stilling: lærerstuderende

Børn:

i. Troels Ørts¹⁰ Albertsen #3184, * 30-09-1990 i Fødselsstiftelsen, Århus, døbt 04-07-2004 i Saxild kirke, Odder kommune.

ii. Jeppe Ørts Albertsen #4624, * 06-11-1995 i Vejle sygehus,^{^[lxxx]} døbt 04-07-2004 i Saxild kirke, Odder kommune.

16. Finn Asbjørn⁹ Albertsen #3179, (Johannes⁸, Ingeborg⁷ Hansen, Ane Dominica⁶ Petersen, Andreas August⁵, Andreas August⁴, Johan Andreas³, Andreas August von der² Lyh, Johan Andreas¹ Petersen) * 13-03-1967 i Nørre Nissum sogn, Lemvig kommune,^{^[lxxxi]} døbt i Nørre Nissum kirke, Lemvig kommune, konfirmeret i Nørre Nissum kirke, Lemvig kommune, uddannelse fysioterapeut, beskæftigelse 2007- lærervikar i Birkerød.

Han blev gift med Mette Hedegaard-Sørensen #4627, gift 20-08-2001 i Bellahøj kirke,⁷⁸ stilling: Psykolog.

Børn:

i. Agnete Johanne¹⁰ Albertsen #4628, * 03-10-1994 i Brønshøj, døbt 25-08-2001 i Brønshøj sogn, Københavns kommune.⁸¹

ii. Sofie #5656, * 22-07-2001, døbt 20-08-2001 i Bellahøj kirke.⁸¹ Ved fødselen vejede hun 3400 g og målte 52 cm.

17. Carl Asbjørn⁹ Albertsen #3180, (Johannes⁸, Ingeborg⁷ Hansen, Ane Dominica⁶ Petersen, Andreas August⁵, Andreas August⁴, Johan Andreas³, Andreas August von der² Lyh, Johan Andreas¹ Petersen) * 05-02-1971 i Lemvig sogn, Lemvig kommune, uddannelse Cand. Psyk. cand. psyk.,⁷⁷ beskæftigelse 2007- på Horsens Rusmiddelcenter. Biografi. Jeg kan bidrage med følgende:

1988: Påbegyndt HF på Nr. Nissum Seminarium

1990: Pædagogmedhjælper i børneinstitution. i Århus

1991: Arbejdslejre i udlandet med Mellemfolkeligt Samvirke.

1992: HF-eksamen fra Frederiksberg HF

1993: Arbejde i forsk. børneinstitutioner i Århus.

1994-1995: I tømrerlære v. E. Anker & Søn i Åby, Århus.

1995-1996: Arbejde på lokalcenter på Trøjborg, Århus

2002: Cand. Psych. v. Aarhus Universitet (studeret 1996-2002).

2003-2004: Ansat i PsykiatriFonden, Østerbro, København

2004-2007: Ansat i Rådgivning "Unge & Sorg", Århus.

2007-?: Ansat v. Horsens Rusmiddelcenter.

Civilt:

Gift med Mette i 1996, Hejlsminde, Christiansfeld.

3 børn, Freja (1997), Snorre (2000), Signe (2005).

Bosat i Århus 1990-1991, 1992-1998 2000-2004

Bosat i København, Amager 1991-1992

Bosat på Ærø 1998-2000

Bosat i Odder 2004-?

Mange hilsner

Carl ^{^[lxxxii]}

Han blev gift med Mette Spange #4625, gift 17-08-1996 i Hejlsminde, Christiansfeld,^{^[lxxxiii]} * 12-12-1970 i Glostrup Fødeklinik,⁸³ (datter af Ole Olesen #4894 og Inger Brion Spange #4895) døbt 20-02-1971 i Jesuskirken, Valby, konfirmeret 03-05-1985 i Avedøre kirke, Hvidovre kommune, beskæftigelse i Musikpædagog.

Børn:

i. Freja Spange¹⁰ Albertsen #4626, * 10-07-1997 i Skejby sygehus, Århus,⁸³ døbt 28-07-1998 i Ærøskøbing kirke, Ærøskøbing kommune.⁸³

ii. Snorre Spange Albertsen #4893, * 29-06-2000 i Fødestuen, Ærøskøbing sygehus, Ærøskøbing kommune,⁸³ døbt 29-10-2000 i Århus domkirke, Århus kommune. Ved fødslen kl. 9.15: 51 cm og 3700 g.

iii. Signe Spange Albertsen #9891, * 30-11-2005 i Skejby sygehus, Århus kommune,⁷⁸ døbt 20-08-2006 i Odder kirke, Odder kommune.⁷⁸

18. Hanne Stensen⁹ Christensen, #3158, (Kirsten⁸ Albertsen, Ingeborg⁷ Hansen, Ane Dominica⁶ Petersen, Andreas August⁵, Andreas August⁴, Johan Andreas³, Andreas August von der² Lyh, Johan Andreas¹ Petersen) * 13-09-1959 i Haslev sogn, Haslev kommune, uddannelse biolog, beskæftigelse i ansat i Næstved.

Hanne var ansat i Frederiksborg amt. Med amternes overgåelse til de større regioner har hun fået ansættelse i Næstved.

Hun blev gift med Carsten Lauge Pedersen #3161, gift 15-04-1989 i Slangerup rådhus, * 28-11-1956 i Vanløse sogn, Københavns kommune,⁶⁸ (søn af Vagn Emil Pedersen #4646 og Etly Vera Olsen #4647) uddannelse biolog.

Carsten: Carsten er ansat i SCS.

Børn:

i. Emil Lauge¹⁰ Christensen #3162, * 15-10-1985 i Herlev sygehus, Herlev kommune, uddannelse læser historie på Københavns universitet. 1985-1989 Bosat i Tingbjerg København

1989- 2005 Bosat i Uvelse, 3550 Slangerup

2005- 2006 Bosat i Lystrup, Århus

2006 Bosat i Uvelse

2006- Bosat på Nørrebro, København

1991-1998 Uvelse skole

1998-2001 Kingoskolen i Slangerup

2001-2004 Allerød Gymnasium - student juni 2004

2005 aftjent værnepligt på Varde kaserne

2005 studier i statskundskab ved Århus Universitet

2006- studier i historie ved Københavns Universitet

Pt. Studerer historie på Københavns Universitet, derudover arbejde som butiksassistent i Irma og job på Roskilde Museum .

Han levede med Signe Frederiksen #11168.

ii. Martin Lauge Christensen #3163, * 06-08-1990 i Frederikssund sygehus, Lynge-Frederiksborg herred, Frederiksborg amt, døbt 20-03-2005 i Birkerød kirke, Lynge-kronborg herred, Frederiksborg amt, konfirmeret 05-05-2005 i Birkerød kirke, Lynge-kronborg herred, Frederiksborg amt, beskæftigelse gymnasieelev 2007-2010. Uvelse skole 1996-2002, Birkerød Privatskole 2002-2006, Baunehøj Efterskole 2006-2007, Aurehøj Gymnasium 2007-2010.

Gymnasieelev og kassemedarbejder i Irma Birkerød samt musikudøver.

19. Karin Stensen⁹ Christensen, #3159, (Kirsten⁸ Albertsen, Ingeborg⁷ Hansen, Ane Dominica⁶ Petersen, Andreas August⁵, Andreas August⁴, Johan Andreas³, Andreas August von der² Lyh, Johan Andreas¹ Petersen) * 21-06-1962 i Rigshospitalet, Københavns kommune, døbt 29-07-1962 i Frerslev kirke, Haslev kommune, konfirmeret 23-05-1976 i Haslev kirke, Haslev kommune, uddannelse Ergoterapeut Ergoterapeutskolen, København 1988, uddannelse Marte Meo terapeut Hindholm seminarium 200¤, uddannelse Lærer Holbæk seminarium 2009, beskæftigelse Ergoterapeut, beskæftigelse Lærer ved Vig skole, Odsherred. Gift med Peter Frandsen 4 december 1991 og separeret i januar 2001 og skilt i 2002. Jeg bor sammen med mine børn Alexander Frandsen (23-11-1991) og Josefine Kia Frandsen(10-12-1994). Min kæreste hedder Søren Windfeld ( siden sommer 2001), men vi er ikke samboende.

Karin er ansat i Vig kommune ved en amtskommunal skole samtidig med at hun pt. går på Holbæk seminarium.

Hun blev gift med Niels Peter Frandsen #3164, gift 04-12-1991 i Holbæk borgmesterkontor, Holbæk kommune,⁶⁸ * 26-01-1959, (søn af Niels Peter Frandsen #4644 og Else ukendt efternavn #4645).

Niels: Niels Peter driver selvstændig konsulentvirksomhed med baggrund i uddannelse som afspændingspædagog og masser af kurser.

Børn:

i. Alexander¹⁰ Frandsen #3165, * 23-11-1991 i Holbæk.

ii. Josefine Kia Frandsen #4630, * 10-12-1994.⁶⁸

20. Bente Stensen⁹ Christensen, #3160, (Kirsten⁸ Albertsen, Ingeborg⁷ Hansen, Ane Dominica⁶ Petersen, Andreas August⁵, Andreas August⁴, Johan Andreas³, Andreas August von der² Lyh, Johan Andreas¹ Petersen) * 02-04-1964 i Rigshospitalet, Sct. Johannes sogn, Sokkelund herred, København amt,⁶⁸ døbt 17-05-1964 i Haslev kirke, Haslev sogn, Ringsted herred, Sorø amt, konfirmeret 24-04-1978 i Haslev kirke, Haslev sogn, Ringsted herred, Sorø amt, uddannelse 1992 Danmarks designskole, beskæftigelse i Selvstændig grafisk designer på hjemmekontoret. Bente er ansat ved In Wear.

Hun levede med Jesper Krilov Sørensen #4648, * 05-07-1964,⁶⁸ beskæftigelse i Arkitekt.

Jesper: Jesper arbejder freelance.

Børn:

i. Karl Krilov¹⁰ Christensen #4649, * 02-11-1998 på Frederiksberg hospital, Godthåbs sogn, Sokkelund herred, Københavns amt,⁶⁸ døbt 31-10-1999 i Sankt Thomas kirke, Frederiksberg sogn, Sokkelund herred, Københavns amt. Mormoderen oplyser, at Karl ligner sin far, men udviklingen kan jo vise noget andet.

21. Ane Gaarden⁹ Gaardmark, #6, (Else⁸ Albertsen, Ingeborg⁷ Hansen, Ane Dominica⁶ Petersen, Andreas August⁵, Andreas August⁴, Johan Andreas³, Andreas August von der² Lyh, Johan Andreas¹ Petersen) * 16-03-1968 i Bækmarksbro, Flynder sogn, Lemvig kom., døbt 10-05-1968 i Møborg kirke, Lemvig kommune, beskæftigelse i indvandrerlærer, navneændring 2006 til Ane Gaarden. Født kl. 17.40, vejede 2800 g og målte 50 cm.

Ved dåben: lærer Asger Kristensen og husmoder Inger Christoffersen, Heltborg. Ane er født i sin oldemors, Else Marie Christophersens, seng.

Ane har studeret nogle år på Århus Universitet, bl.a. engelsk og religionshistorie. Desuden har hun modtaget undervisning for voksenundervisningslærere m.h.p. at kunne undervise bl.a. udlændinge i dansk. Hun fik sit første job som underviser i Skive. Ane boede da meget af tiden på Fur i sin morbror Jonas' og tante Solvejgs sommerhus. Siden fik hun job i København og boede da i Sølvgade. Derefter fik Ane beskæftigelse i Horsens - stadig som indvandrerlærer.

Ane har sendt os følgende "stil", skrevet som eksamensvagt:

Kære Paul! l. dec. 2004

Forleden fandt jeg min gamle skoletaske, da jeg var på weekendbesøg hos mine forældre. Det var temmelig underligt at opdage den slidte, røde skoletaske af læder fra da jeg gik i en lillebitte landsbyskole et sted langt væk i det mørke Vestjylland. Men tasken var der, midt i mellem en masse skrammel som mine forældre ville afsætte eller smide ud. Og! Bare det at se på tasken kaldte en utrolig masse minder frem..

Et af minderne var om dengang jeg løb spidsrod ned gennem skolens korridorer med min røde taske der var tung af bøger, og blev tilråbt af de større drenge - fordi jeg var rødhåret og ikke særlig høj blev jeg kaldt "Højhus med Ild i Øverste Etage".. Eller mindet om dengang min taske med bøger, penalhus, madpakke og alt muligt andet i middagspausen blev tømt ned i en affaldsspand, og hvordan bøgerne i lang tid bagefter havde en odør af indtørret skoleyoghurt og fladmaste leverpostejmadder.

l tasken, da jeg fandt den forleden, lå der helt tilfældigt en af mine skolebøger fra da jeg gik i børnehaveklassen. En tynd bog med simple ord & mange illustrerende billeder. På bogens omslags inderside var tegninger af en masse dyr; en snu ræv, en frækt smilende svane, en glad gris, og mange andre. Jeg valgte dengang svanen som min - de andre i klassen valgte andre dyr, således at alle ni elever havde et dyr som symbol. Da jeg nu åbnede bogen og så svanen som jeg havde håndkoloreret, kom jeg med det samme til at tænke på min allerførste skoledag. Den dag vi fik bogen udleveret og skulle vælge et dyr som vores personlige varemærke. Den dag der lagde grunden til hele mit forhold til det at gå i skole.

Dagen startede med at eleverne kom anstigende med deres forældre lidt efter lidt. Min mor & jeg var nogle af de første der kom, fordi min mor arbejdede som lærer på skolen og derfor gjorde en dyd ud af at komme til tiden.

l klasseværelset var der en masse legetøj: Lego, biler, dukkehus, Brio-togbane, dukker, og meget, meget mere. Et slaraffenland for børn - især hvis børnene ikke var vant til så meget legetøj på én gang, på ét sted.

Vi havde ikke dukkehus derhjemme, så jeg kastede mig over indretningen af det lille hjem, som det store dukkehus repræsenterede. Jeg opstillede sofa, sofabord & lamper i stuen. Klistrede et lille maleri på væggen i soveværelset. Placerede køleskab, komfur & køkkenvask i køkkenet som jeg syntes det fungerede bedst. Gav dukkerne roller; mor i gang med madlavningen i køkkenet, far i gang med tv-avisen i stuen, og børnene legende i børneværelset, der i øvrigt havde et langt mere fancy møblement end det vi selv havde -trods min fars ihærdige gør - det - selv - indsats.

Da jeg på denne måde havde fået indrettet min lille idealmodel af verden og kunne læne mig tilbage & betragte mit skaberværk, kom klassens eneste anden pige ind, ledsaget af en af sine ældre søskende & sin mor. Hun gik med det samme hen til mig & mit idylliserede verdensbillede - og gav sig til at omarrangere møbler & dukker, og hele min kunstfærdigt indrettede verden braste sammen. Min fantasiverden blev smadret af denne piges indtrængen i mit indre univers, af denne piges invasion af mine tanker & forestillinger.

Min mor blev glad for at se at pigen var gået hen til mig og var begyndt at lege med det, jeg legede med - hun kommenterede det endda med nogle ord om at det var dejligt at se at jeg allerede havde fået en veninde som jeg legede godt med. Den kommentar ødelagde endog den mindste lille spire til et begyndende venskab der måtte have været mellem pigen & mig. Fra da af var hun den pige min mor, de øvrige lærere & alle mine klassekammeraters forældre, mente jeg burde være veninde med, men som jeg foragtede & afskyede for hendes totale mangel på respekt for & overtrædelse af mine usynlige grænser om min personlige integritet. Tilbage til bogen med svanen..

Bogen blev det der åbnede mine nysgerrige øjne for en verden af viden og tilegnelsen af den. Som blev grundlaget for den hunger efter føde til min evigt utilfredsstillede hjerne, der gerne vil suge oplysninger ud af alt, og som oplever verden som ét stort leksikon af ord & begreber, der kan læres & forstås. Den tynde bog med den smukke svane startede min sult efter bøger - en sult jeg stadig føler, og som jeg til stadighed forsøger at stille ved altid at have en bog med mig, uanset hvor jeg er eller skal hen.

l tasken lå også mit gamle penalhus, og da jeg åbnede det og så de udtørrede tusser, viskelæderet med de mange diminutive tegninger af dette & hint, og de små, bitte blyantstumper som var umulige at holde på eller om, satte det gang i en række associationer om min barndoms glæde ved at tegne & male, og mine mange kreative ideer & evner - og om endnu en hændelse fra min skoletid. Nærmere præciseret som mit første & eneste forsøg på dokumentfalsk - og som aldrig blev opklaret.

l min klasse, såvel som i de fleste andre af skolens klasser, lærte man eleverne at skrive skråskrift. Sirligt svungne bogstaver med en svag reminiscens af fordums storhed, af H. C. Andersen & Holberg. Men også af gamle, støvede, medtagne bøger med gulnede, udfaldende blade. Men en dag i første klasse kom et frisk pust af Den Moderne Verden ind i mit liv, i form af Annemette, der skrev den meget enkle & stilrene formskrift. Og hun vakte lysten til at være anderledes, at svømme mod strømmen, at være individualist. Men først skulle der udkæmpes et slag.

Vores klasselærer, den aldrende pebermø frk. Madsen, var af den formening at formskrift var noget nymodens pjat, og at børnene i skolen burde lære et godt, gammeldags håndværk med hævdvundne traditioner, som hun mente at skråskrift udgjorde, og at denne form for skrift gav større udtryk for personligheden - en holdning hun i øvrigt delte & deler med mange. Hun delte bl.a. denne opfattelse af håndskrevne skrifttyper med min mor.. Så da jeg fremsatte mit ønske om at måtte lære at skrive formskrift, var svaret naturligvis et nej. Men mit ønske om at skille mig ud fra mængden, dog sammenholdt med fællesskabet med min nye veninde, fik mig til at ty til argumenter omhandlende frk. Madsens motiver til at nægte mig at få opfyldt mit ønske. Dette fik til sidst frk. Madsen til at foreslå et kompromis: Hvis min mor ville godkende at hendes datter måtte tilegne sig den nymodens formskrift, ville det betyde at jeg også kunne få tilladelse til dette fra frk. Madsen. Men godkendelsen fra min mor skulle bestå af en skriftlig formulering, med min mors underskrift som garanti for rigtigheden af ordlyden vedrørende dette skrækkelige oprør mod skolens gamle & veletablerede traditioner.

Frk. Madsen fik et brev fra min mor, hvori det bedyredes at Ane (jeg) gerne måtte lære at skrive formskrift. Underskrevet Else Gaarden (min mor). Frk. Madsen stillede aldrig spørgsmål eller betvivlede brevet, og fattede aldrig mistanke til hvem den virkelige brevforfatter var.. Og jeg? Jeg lærte at skrive formskrift!

Det er underligt så mange minder en taske & dens indhold kan sætte i gang. Så mange forskellige minder - også om dengang jeg blev kåret til at være klassens næst-stærkeste elev; stærkere end alle drengene, undtagen én.. Nemlig Søren, som jeg var forelsket i og derfor var nødt til at lade mig blive besejret af i slåskampturneringen ude på græsplænen der foregik i ly bag nogle hybenbuske, så vi ikke så let ville blive opdaget af den allestedsnærværende sladrehank; den anden pige i klassen, der ellers straks ville rapportere vores misgerninger i førerbunkeren, hvor frk. Madsen sad & skulede ud på de uvorne unger på legepladsen. Eller minderne om de skoleidrætsdage, hvor vi konkurrerede mod andre skoler i løb, længdespring, håndbold, fodbold & et utal af andre discipliner. Og hvor vi på Møborg Hovedskole vandt pokalen i boldspild.. Ligeledes minderne om da jeg gik til håndbold med veninden Annemette, men tre år senere måtte stoppe min håndboldkarriere, da hun flyttede fra byen og de øvrige håndboldspillere ikke længere følte at de burde anerkende min ret ti! at være medspiller, og Annemette dermed efterlod mig i en westernagtig afglans af et øde & forladt Klondike, uden mulighed for oprejsning for den uretfærdige behandling jeg var blevet udsat for.

Mange, mange minder. Gode & dårlige. Skelsættende & ligegyldige. Men alle sammen en del af min skoletid. En del af mig & min personlighed. Alt sammen hulter til bulter i en gammeldags, nedslidt, afdanket, rød læderskoletaske med rygstropper & håndtag..

Det var alt for denne gang - en lang nostalgisk rejse tilbage i tiden - en vemodig dvælen ved min fortid, som forhåbentlig har formået at få dig til at forstå endnu mere af min nutid & min kringlede personlighed.

Jeg håber du har det godt, og at alting flasker sig for dig. Du skal vide at jeg savner dig, og at jeg allerhelst ville kunne sidde med dine arme omkring mig, mens jeg rodede i min gamle skoletaske og rodede op i mine minder.

Kærligste hilsner, din veninde Ane.

Hun blev gift med (1) Ahmet Harbas #13, gift 18-10-1989 i Kolding borgmesterkontor, * 24-04-1967 i Juguslavien,⁷⁰ (søn af Mahmut Harbas #8135 og Fatime #8136).

Børn:

i. Ida Marie Gaarden¹⁰ Harbas, #14, * 10-08-1990 i Gellerup sogn, Århus kommune,^{^[lxxxiv]} døbt 08-07-2001 i Nørre Uttrup kirke, Hvorup sogn, Aalborg kommune,⁸⁴ navneændring 08-07-2001 til Ida Marie Gaarden Harbas,⁸⁴ konfirmeret 20-05-2004 i Elsted kirke, Århus kommune.⁷⁰ Født kl. 15.42 på Fødeklinikken i Århus.

Ida blev navngivet: Ida Harbas, men fik navneændring ved dåben.

Dåbsvidner:

Moderen. Marie Gaarden Gaardmark Spange og Kåre Spange, Central Avenue 100, Madison, N.J. 07940, USA.

Hun blev gift med (2) Cengiz Özkan #3330, gift 17-07-1993 i Tyrkiet, skilt 1999, * 15-03-1970 i Tyrkiet, (søn af Saban Özkan #8137 og Ayse Kisa #8138).

Cengiz: Cengiz er født i Tarsus, Mersin i Tyrkiet.

22. Karen Gaarden⁹ Gaardmark, #7, (Else⁸ Albertsen, Ingeborg⁷ Hansen, Ane Dominica⁶ Petersen, Andreas August⁵, Andreas August⁴, Johan Andreas³, Andreas August von der² Lyh, Johan Andreas¹ Petersen) * 22-06-1969 i Bækmarksbro, Flynder sogn, Lemvig kom., døbt 03-08-1969 i Møborg kirke, Lemvig kommune, konfirmeret 15-05-1983 i Møborg kirke, Lemvig kommune, uddannelse civilingeniør, uddannelse master of fire science, beskæftigelse afdelingsleder hos Carl Bro, København. Ved dåben: Elsa Gaarden Gaardmark og Martin Sundstrup, Vejrumbro.

Karen er født i sin oldemors, Else Marie Christophersens, seng på en søndag. Hun vejede ved fødslen 3300 g og målte 51 cm. Karen har 12. marts 1996 afsluttet uddannelsen som civilingeniør ved DTU med specialet brandpåvirkede kompositkonstruktioner - det lyder da af noget!

Karen er fra 24. februar 1997 ansat som ingeniør ved Erik K. Jørgensen A/S, rådgivende ingeniører Fra 1. marts 2004 ansat hos Moe & Brødsgaard, hvortil hun tidligere har været udlånt.

Hun blev gift med Svend Blem Sørensen #3983, gift 24-05-1997 i Hvorup kirke, Aalborg kommune,^{^[lxxxv]} * 01-01-1970 i Almind sogn, Kolding kommune, (søn af Holger Blem Sørensen #3979 og Bodil Nielsen #3980) døbt 01-04-1970 i Aagaard frikirke, uddannelse akademiingeniør.

Svend: Svend er født i Skovabildhus

Afsluttet skolegangen med studentereksamen 21. juni 1990. Afsluttet akademiingeniøruddannelse 1. februar 1994. Samme år ansat ved arkitektfirma i København.

Ny direktør i Høpfner A/S

Den københavnske projektudviklings- og byggestyringsvirksomhed Høpfner A/S har udnævnt Svend Blem Sørensen til direktør og del af den daglige ledelse i selskabet.

Som projektchef i Høpfner A/S har Svend Blem Sørensen bl.a. haft ansvaret for VM HUSENE og VM BJERGET, som har været pionerprojekter i Ørestad.

Med udnævnelsen af Svend Blem Sørensen til direktør i Høpfner A/S befæster selskabet sin position, som en af Danmarks mest erfarne byggestyrings- og projektudviklingsvirksomheder.

Høpfner A/S har med fire store projekter været en af de absolutte pionerer inden for boligbyggeri i Ørestad og i de senere år har selskabet stået bag nybyggerier og udstykningsprojekter i Københavnsområdet, Holbæk, Hillerød, Næstved, Helsingør og Ebeltoft.

Med Svend Blem Sørensen har vi fået en direktør, som har en solid faglig ballast, indgående kendskab til byggebranchen og menneskekundskaber, der både gør sig på byggepladsen og på de bonede gulve. Gennem de sidste 7-8 år har han gjort en fremragende indsats, især på byggerier som VM HUSENE og VM BJRGET i Ørestad, siger Per Høpfner, som er adm. direktør i Høpfner A/S.

Svend Blem Sørensen er 38 år gammel og uddannet bygningsingeniør i 1994. Han kom til Høpfner A/S som projektleder i 2000. Som projektleder og senere projektchef i Høpfner A/S har Svend Blem Sørensen især arbejdet med nybygningsprojekter, herunder Dragør Strandby, Dragør Høj, VM HUSENE og senest VM BJERGET, en unik sammensmeltning af p-hus og boliger, som står færdig i 2008.

Børn:

i. Andreas Gaarden Blem¹⁰ Sørensen #4461, * 15-07-1998 i Frederiksberg hospital, Københavns kom., 15-07-1998 i Frederiksberg hospital, Københavns kom., begravet 17-07-1998 i Vestre kirkegård, København.

ii. Mikkel Gaarden Blem Sørensen #4662, * 30-04-1999 i Rigshospitalet, Københavns kommune, 30-04-1999 i Rigshospitalet, Københavns kommune, begravet 04-05-1999 i Vestre kirkegård, København.

iii. Liv Gaarden Blem Sørensen, #4888, * 27-03-2000 i Frederiksberg hospital, Københavns kom., døbt 11-06-2000 i Apostelkirken, København. Den lille pige blev født kl. 12.31 i løbet af mindre end to timer, vejede ved fødslen 3950 g og målte 53 cm.

Ved dåben: Båret af sin far.

Faddere: Kåre Spange og Marie Gaarden Gaardmark, Anne og Henning Pedersen.

iv. Johanne Gaarden Blem Sørensen, #6394, * 02-04-2002 i Lillerød sogn, Allerød kommune,⁷⁰ døbt 02-06-2002 i Lillerød kirke, Allerød kommune.⁷⁰ Johanne er født på Hillerød sygehus kl. 12.46, vejede ved fødslen 4150 g og målte 51 cm.

Ved dåben:

Svend bar barnet.

Faddere: Jeppe Engelund Knudsen, Niels Blem Sørensen og Susanne Pagh Sørensen.

23. Christian Gaarden⁹ Gaardmark, #8, (Else⁸ Albertsen, Ingeborg⁷ Hansen, Ane Dominica⁶ Petersen, Andreas August⁵, Andreas August⁴, Johan Andreas³, Andreas August von der² Lyh, Johan Andreas¹ Petersen) * 22-09-1973 i Lemvig sogn, Lemvig kommune,⁷⁰ døbt 28-10-1973 i Nees kirke, Lemvig kommune, konfirmeret 26-04-1987 i Flynder kirke, Lemvig kommune, uddannelse datamatiker, beskæftigelse programme manager hos Microsoft i Redmond, USA. Christian er født på Lemvig Amtssygehus. Ved dåben: lærer Kirsten Albertsen og lærer Anthon Steensen Christensen, Haslev, Sjælland. Christian afsluttede sin skolegang med HTX fra Aalborg tekniske Skole 1992.
Han er datamatikeruddannet fra Aalborg Handelsskole, blev i foråret 1998 ansat ved Microsoft i Dublin som System Develop Engineer. Han er derefter blevet ansat i et lidt mindre firma indenfor EDB-området (WBT Systems). Fra 1. juni 2001 igen ansat i Microsoft, denne gang som software-designer-engineer. Fra 2003 er adressen Redmond ved Seattle i USA. Her har begge fået ansættelse stadig ved Microsoft. De har købt hus her. Han blev gift med Bianca Genari #4889, gift 03-09-2005 i Seattle, * 06-02-1968 i Rio, Brasilien, (datter af Breno Genari #4892 og Maria Helena Mello E Souza #4891).

Børn: i. Allan Genari¹⁰ Gaarden, #4890, * 17-06-2000 i National Maternity Hospital, Dublin,^{^[lxxxvi]} døbt 26-12-2000 i Hvorup kirke, Hvorup sogn, Aalborg kommune.⁸⁶ Født kl. 12.45. Vægt ved fødslen: 3220 g. Længde: 48 cm. Allan er døbt i Nørre Uttrup kirke. Ved dåben i Nørre Uttrup kirke: Båret af sin far. Faddere: Karen Gaarden Sørensen og Svend Blem Sørensen.

ii. Victor Genari Gaarden, #6395, * 09-05-2002,⁷⁰ døbt 25-08-2002 i Hvorup kirke, Aalborg kommune.⁷⁰ Vejede ved fødslen kl. 17.11 (GMT) 3,94 kg og målte 52 cm. Ved dåben i Hvorup kirke: Båret af Marie Gaarden Gaardmark Spange. Faddere: Kåre Spange, Ane Gaarden Harbas.

Albertsen

Agnete Johanne (* 1994);72

Aksel (* 1932);61;62

Alfred Jørgensen (1905-1988);60

Anne-Birgit (* 1962);67;71

Bodil Kirstine (1873-ca.1953);60

Carl Asbjørn (* 1971);67;72

Else (* 1945);61;68

Emma Skotte (* 1996);70

Finn Asbjørn (* 1967);67;72

Frederik Brøgger (* 1995);71

Freja Spange (* 1997);72

Jeppe Ørts (* 1995);71

Johannes (* 1932);61;67

Kirsten (* 1936);61;67

Laura Brøgger (* 2002);71

Lena (* 1962);67

Line Emilie Brøgger (* 1990);71

Lisbet (* 1959);67;70

Lorenz Willis (* 1991);70

Marcus Willis (* 1993);70

Signe Spange (* 2005);72

Snorre Spange (* 2000);72

Sten Asbjørn (* 1962);67;70

Søren Asbjørn (* 1958);67;70

Trine Skotte (* 1999);70

Troels Ørts (* 1990);71

Andersen

Solvejg Agnethe (* 1934);67

Aase Mathilde (1936-2009);67

Andresen

Anna Christine (1775-1802);9

Gye Margrethe (1780-1780);10

Bertelsen

Hans;36

Hansine Berteline Christiane Augusta (1831-1903);36

Boesdatter

Marie;6

Brandt

Anne (1804-1873);13

Carstens

Anne Charlotte (1808-1848);34

Peder Bogislaus (1773-1857);34

Christensen

Anton Stensen (* 1935);67

Bente Stensen (* 1964);68;74

Emil Lauge (* 1985);73

Hanne Stensen (* 1959);68;72

Karin Stensen (* 1962);68;73

Karl Krilov (* 1998);74

Martin Lauge (* 1990);73

Rikke Brøgger (* 1959);71

Aage Valdemar;67

efternavn

Else ukendt;73

Fatime;75

Frandsen

Alexander (* 1991);73

Josefine Kia (* 1994);73

Niels Peter;73

Niels Peter (* 1959);73

Frederiksen

Signe;73

Genari

Bianca (* 1968);77

Breno (* 1937);77

Gaarden

Allan Genari (* 2000);78

Victor Genari (* 2002);78

Gaardmark

Ane Gaarden (* 1968);69;74

Christian Gaarden (* 1973);69;77

Karen Gaarden (* 1969);69;76

Marie Gaarden (* 1977);69

Hansen

Alfred (1903-1982);55

Ingeborg (1902-1997);55;57

Karl (1865-1956);45

Harbas

Ahmet (* 1967);75

Ida Marie Gaarden (* 1990);76

Mahmut;75

Hedegaard-Sørensen

Mette;72

Hvalsø

Bodil Marie ( 1855);10

Højrup

Esther (1914-2001);68

Justesen

Hans (1807-1880);40

Lovise Marie (* 1843);40

Jørgensdatter

Karen Kirstine (1835-1898);45

Jørgensen

Alfred Valdemar (* ca.1870);60

Kinch

Frederik Suhm;35

Kisa

Ayse;76

Kruse

Anne Marie (* 1791);11

Liebendanz

Cecilie Marie (1779-1857);13

Gabriel Johannes;13

Lyh

Andreas August von der (1745-1825);6;7

Mogensen

Karen Mathilde;67

Nielsen

Bodil (* 1936);76

Harry Gaarden (1916-1997);68

Jens Iver Gaarden (* 1941);68

Olesen

Ole (* 1941);72

Olsen

Etly Vera;73

Pedersdatter

Anne;9

Pedersen

Carsten Lauge (* 1956);73

Hans (1850-1918);36

Vagn Emil;73

Petersen

Andrea Lovise (* 1873);42

Andreas August (1783-1785);11

Andreas August (1802-1854);13;15

Andreas August (1841-1892);36;38

Ane Dominika (1875-1904);43;44

Ane Marie Sophie Charlotte (* 1871);42

Anne (1853-1954);37

Anne Charlotte (1839-1898);35

Anne Marie (* 1820);11

Christian (* 1816);11

Christian Frederik (1844-1870);36

Christine (1804-1873);13

Christine (1846-1906);36

Cicilia Marie (* 1834);35

Edvard (* 1843);36

Egidia Christine (* 1817);11

Else Catrine von der Lyhe (1781-1849);10

Emilie Christiane (1834-1835);14

Frederik Suhm (1852-1929);37

Johan Andreas;6

Johan Andreas (1773-1834);9;12

Johan Andreas (1835-1908);35

Johan Jørgen August (1832-1833);13

Johanne Marie (1771-1825);9

Maren Carstens (* 1867);40

Margrethe Dorthea (1830-1878);34

Peder Andreas (1777-1850);9

Peter Bogislaus Carstens (1833-1908);35

Regitze Sophie (1837-1861);35

Poulsen

Herman Valdemar (* 1846);42

Rasmussen

Anne Lise (* 1947);69

Hans (1817-1892);45

Rosenstand

Peter Edvard Valdemar Nyborg (* 1859);42

Röhling

Jobst Gottfried (1779-1845);10

Sandberg

Peter;36

Schade

Egidia Pedersdatter (ca.1741-1815);9

Schørler

Ane Margrethe;36

Skadsk

Peter;9

Skotte

Henrik (* 1958);70

Sofie (* 2001);72

Souza

Maria Helena Mello E (* 1937);77

Spange

Folmer Brion (* 1947);69

Inger Brion (* 1949);72

Kåre (* 1970);69

Mette (* 1970);72

Sørensen

Andreas Gaarden Blem (1998-1998);77

Holger Blem (* 1936);76

Jesper Krilov (* 1964);74

Johanne Gaarden Blem (* 2002);77

Liv Gaarden Blem (* 2000);77

Mikkel Gaarden Blem (1999-1999);77

Svend Blem (* 1970);76

Thomsen

Ingrid (* 1904);56

Tilemann

Margrethe Dorthea (1773-1831);34

Viborg

Marie Sofie Charlotte (1813-1886);40

Willis

Gillian Dorothy (* 1956);70

Ørts

Erik (* 1961);71

Özkan

Cengiz (* 1970);76

Saban;76

Kildeangivelser

[1] komparent: person, som møder i retten, især som vidne.

[2] mandatar: person, som har fuldmagt til at handle på en andens vegne.

[3] ratihabere: godkende et ikke gyldigt løfte.

[4] ut supra: se ovenfor.

[5] postcontrahent: person, der if. kontrakt påtager sig befordring af post.

[6] lavværge: person, der af øvrigheden udpeges til rådgiver og hjælper i sager ang. formuen, retslige forpligtelser o. lign. for en enke.

[7] inventere: iagttage.

[8] hårsold: sold med bund vævet af hestehår

[9] slyder: om hver af de stænger, der anbringes (løse) over bjælkerne i udhuse, især stald og lo, og som danner en slags loft, hvorpå hø o. lign kan opbevares.

[10] kapellani: egentlig embede, stilling som kapellan

[11] sermon: prædiken, tale

^{^[i]} Kirkebog Ærøskøbing, 1744-85. Opslag 14. Fol.12.

^{^[ii]} Hjemmeside, familytreemaker.genealogy.com.users/p/e/d/Poulerik-Pedersen/PDFGENE47.pdf.

^{^[iii]} Kirkebog Stenderup, 1814-50. Opslag 390. Pag. 432, nr. 13.

^{^[iv]} Kirkebog Ærøskøbing, 1744-85. Opslag 339. Pag. 336 nr. F9.

^{^[v]} Kirkebog Ærøskøbing, 1744-85. Opslag 343. Pag. 340, nr. 7.

^{^[vi]} Kirkebog Ærøskøbing, 1715-44. Opslag 373, nr. 16.

^{^[vii]} Kirkebog Ærøskøbing, 1814-23. Opslag 139. Folie 173, nr. 6.

^{^[viii]} Kirkebog Ærøskøbing, 1744-85. Opslag 369. Pag. 366.

^{^[ix]} Kirkebog Ærøskøbing, 1744-85. Opslag 442 Pag. 439.

^{^[x]} Kirkebog Ærøskøbing, 1744-85. Opslag 477. Pag. 474.

^{^[xi]} Kirkebog Ærøskøbing, 1744-85. Opslag 494. Pag. 491.

^{^[xii]} Kirkebog Ærøskøbing, 1744-85. Opslag 537. Pag. 534.

^{^[xiii]} Kirkebog Ærøskøbing, 1814-23. Opslag 106. Fol. 99, nr. 10.

^{^[xiv]} Kirkebog Ærøskøbing, 1785-1814. Opslag 59. Fol. 30.

^{^[xv]} Kirkebog Ærøskøbing, 1814-23. Opslag 10. Fol. 5,nr. 15.

^{^[xvi]} Kirkebog Ærøskøbing, 1814-23. Opslag 62. Fol. 33, nr. 18.

^{^[xvii]} Kirkebog Ærøskøbing, 1814-23. Opslag 68. Fol. 40, nr. 5.

^{^[xviii]} Folketælling, Ærøskøbing købstad, FT-1803.

^{^[xix]} Kirkebog Ærøskøbing, 1744-1785, side 388.

^{^[xx]} Kirkelig Geografi, side 668.

^{^[xxi]} Folketælling, Strynø, 1840 Strynøebye.

^{^[xxii]} Wibergs præstehistorie, bind 3 side 208.

^{^[xxiii]} Kirkebog Rise, 1840-67. Opslag 22. Fol. 21, nr. 14.

^{^[xxiv]} Kirkebog Ærøskøbing, 1783-1814. Opslag 414. Fol. 209.

^{^[xxv]} Kirkebog Ærøskøbing, 1785-1814. Opslag 248. Fol. 125. Nr. 15.

^{^[xxvi]} Kirkebog Rise, 1840-67. Opslag 57. Pag. 59, nr. 17.

^{^[xxvii]} Kirkebog Strynø, 1814-33. Opslag 60. Fol. 49e, nr. 6.

^{^[xxviii]} Kirkebog Strynø, 1833-55. Opslag 3. Pag. 2, nr. 1.

^{^[xxix]} Kirkebog Strynø, 1833-51 Opslag 32. Pag. 80, nr.3.

^{^[xxx]} Kirkebog Strynø, Opslag 32. Pag. 80, nr.3.

^{^[xxxi]} Kirkebog Strynø, 1833-51. Opslag 6. Pag. 6, nr. 8.

^{^[xxxii]} Kirkebog Strynø, 1833-51. Opslag 36. Pag.88, nr. 7.

^{^[xxxiii]} Kirkebog Strynø, 1833-51. Opslag 38. Pag. 92, nr. 4.

^{^[xxxiv]} Verner Asholt, Brev af 25 03 06.

^{^[xxxv]} Kirkebog Strynø, 1840-67. opslag 13. Fol.12, nr. 35.

^{^[xxxvi]} Kirkebog Strynø, 1840-67. opslag 21 Fol.20, nr. 14.

^{^[xxxvii]} Kirkebog Strynø, 1840-67. opslag 138. Fol.142, nr. 2.

^{^[xxxviii]} Kirkebog Rise, 1840-67. Opslag 24. Fol. 22, nr. 17.

^{^[xxxix]} Wibergs præstehistorie, bind 2 side 629.

^{^[xl]} Kirkebog Rise, 1840-67. Opslag 43. Fol. 42, nr.19.

^{^[xli]} Kirkebog Rise, 1840-67. Opslag 50 Fol. 49, nr.10.

^{^[xlii]} Kirkebog Rise, 1840-67. Opslag 172. Fol. 176, nr. 37.

^{^[xliii]} Kirkebog Strynø, 1833-51. Opslag 13. Pag. 20 nr. 3.

^{^[xliv]} Kirkebog Århus domsogn, 1892-96. Opslag 209. Fol. 212 nr. 130.

^{^[xlv]} Verner Asholt.

^{^[xlvi]} Kirkebog Lyngby, 1828-48. Opslag 65, nr. 3.

^{^[xlvii]} Kirkebog Lyngby, 1854-72. Opslag 134. Fol. 152, nr. 2.

^{^[xlviii]} Kirkebog Tirstrup, 1854-72. Opslag 134. Fol. 152, nr. 2.

^{^[xlix]} Kirkebog Nimtofte, 1859-82. Opslag 54. Fol.50, nr. 1.

^{^[l]} Kirkebog Hoed, 1872-91. Opslag 98, nr. 6.

^{^[li]} Kirkebog Århus domsogn, 1897-1901. Opslag 196. Fol. 195, nr. 110.

^{^[lii]} Kirkebog Nimtofte, 1859-82. Opslag 59. Fol. 55, nr. 2.

^{^[liii]} Kirkebog Hoed, 1872-91. opslag 102, nr. 2.

^{^[liv]} Kirkebog Århus, Vor frue sogn, 1896-1900. Opslag 185. Fol 211c, nr. 94.

^{^[lv]} Kirkebog Ørum, 1865-85. Opslag 149. Fol. 177, nr.4.

^{^[lvi]} Kirkebog Hoed, 1872-91. opslag 106, nr. 5.

^{^[lvii]} Kirkebog Hoed, 1872-91. Opslag 47, nr. 8.

^{^[lviii]} Kirkebog Hoed, 1872-91. opslag 108, nr. 1.

^{^[lix]} Kirkebog Jebjerg, 1892-1912. Opslag 198. Fol. 225 nr. 2.

^{^[lx]} Kirkebog Århus domsogn, 1897-1901. Opslag 370. Fol. 389, nr. 117.

^{^[lxi]} Kirkebog Fanefjord, 1853-86. Opslag 55, nr. 3.

^{^[lxii]} Kirkebog Jebjerg, 1892-1912. Opslag 36. Fol. 32 nr. 8.

^{^[lxiii]} Kirkebog Mejrup, 1903-22. Opslag 70. Fol. 67, nr. 13.

^{^[lxiv]} Kirkebog Jebjerg, 1892-1912. Opslag 75. Fol. 71 nr. 9.

^{^[lxv]} Kirkebog Fredericia,Trinitatis sogn, 1905 fol. 7 nr. 96.

^{^[lxvi]} Kirkebog Struer, 1912-21. Opslag 44. Fol. 41 nr. 47.

^{^[lxvii]} Else Gaarden.

^{^[lxviii]} Kirsten Stensen.

^{^[lxix]} Sanct Peders sogn, Slagelse kommune, Dåbsattest.

^{^[lxx]} Iver Gaarden.

^{^[lxxi]} Vielsesattest.

^{^[lxxii]} Dåbsattest, Jens Iver Gaarden.

^{^[lxxiii]} Nees sogn, Lemvig kommune, Dåbsattest.

^{^[lxxiv]} Marie Gaarden.

^{^[lxxv]} Vedkommende person, Brev af 10-02-2008.

^{^[lxxvi]} Aksel Albertsen, Brev af 14 03 07.

^{^[lxxvii]} Vedkommende person, Brev af 20-02-2008.

^{^[lxxviii]} Jonas Albertsen, Brev af 12 03 07.

^{^[lxxix]} Kirkebog Føvling, C576SA-17-1-7-24.

^{^[lxxx]} Solvejg Albertsen.

^{^[lxxxi]} Jonas Albertsen.

^{^[lxxxii]} Vedkommende person, Brev af 20. februar 2008.

^{^[lxxxiii]} Mette Spange.

^{^[lxxxiv]} Kirkebog Hvorup.

^{^[lxxxv]} Faderen.

^{^[lxxxvi]} Hvorup sogn, Aalborg kommune, Dåbsattest.